I sidste uge drømte jeg det her om en veninde jeg snakker med over nettet, men som jeg ikke har mødt endnu:
Jeg står på en togstation. En mand kommer hen til mig og skal have hjælp med noget headset væsen til sin mobil vist nok. Så pludselig ser jeg en veninde, gå rundt ude på sporet hvor der ikke er tog, så pludselig kommer der et tog om hjørnet. Jeg råber højt at hun skal komme væk, hvor hun så begynder at løbe alt hvad hun kan. Jeg taber hende af syne og løber hen til toget som der nu er standset, og ser til min frygt at hun ikke nåede det pga man kunne se det på togets hjul.
Så vågnede jeg af min drøm eller ja mareridt og ja begyndte at græde. Resten af den dag gik jeg og kunne huske den drøm meget tydeligt, og kan stadig huske i dag at jeg har haft den, men den påvirker mig ikke lige så meget i dag, som den gjorde den dag hvor jeg drømte den.
Hvordan kan det være at mareridt kan være så modbydelige og sætte sig i en for en hel dag og dagen efter endda?
.
