HejPersonligt tror jeg, at mennesker er dårligt skabt til det monogame forhold, hvilket jo bl.a. kan ses af kønssygdommenes hurtige spredning.
Hvis du/I vil arbejde med det at have lyst til andre seksuelle relationer end til den faste partner, så er det en god ide at sikre sig, at den pågældende parterapeut ikke i forvejen har moralske kvababbelser i forhold til flere sexpartnere. Ellers kan du måske risikere at sidde over for to, der synes, at det er en dårlig ide.

En fornuftig
professionel sexologisk orienteret psykoterapeut kan selvfølgelig godt hjælpe jer med at tage hul på problemet, men der er jo ingen garanti for udfaldet ud over, at I er blevet klogere på hinandens måde at være i tilværelsen på. Og det er måske heller ikke så tosset endda.

Inden du/I evt. vælger en psykoterapeut, så kig lige på denne side om
VALG AF PSYKOTERAPEUT, SEXOLOG ELLER PSYKOLOG.
Du skal være velkommen til at skrive igen.