af Led Zep » 9. maj 2010 18:18
Min kone og jeg bruger gensidig urinsex, og det behager os meget. Min kone vil imidlertid ikke sætte ord på legen efterfølgende. Det er ligesom om, at hun fortrænger sin lyst - skammer sig over den, når sexen er færdig.
Mens vi er igang, er hun dog helt med i det. Hun ligger med lukkede øjne, og hvisker til mig, at hun også vil have noget varmt nedover sin fisse og fingre. Hun kommer flere gange, mens det risler nedover hende samtidig med, at hun bruger sine fingre.
Hun har en enkelt gang efterfølgende udtrykt, at jeg aldrig må sige noget om det til nogen som helst (hvad jeg heller ikke kunne drømme om - altså med undtagelse af til Jer og 4278? andre brugere). "Det skal være vores hemmelighed," siger hun. Her fortalte hun mig også, at det tænder hende helt ekstremt, når urinen endelig plasker nedover hende. Ventetiden er også vigtig for hende.
Jeg er selvfølgelig indstillet på at følge hendes ønske om ikke snakke for meget omkring det, men hun undrer mig i den retning. Hun kan være total hæmningsløs, især under indflydelse af lidt alkohol, og så ønsker hun ikke at snakke om det hverken før eller efter.
Jeg vil egentlig gerne kunne snakke om vores gensidige lyst til urinsex, og hvilke tanker, der rører sig i os omkring det, der i mange menneskers øjne og tanker er en åbenlys perversion.
Så hvad er det, der gør, at ihvertfald nogle kvinder - min kone - har så svært ved at sætte ord på sex udenfor sengen, når de åbentlyst nyder det så meget, mens de er i den?
Og skal jeg bare lade mit behov for kommunikation omkring emnet ligge og så bare nyde, at jeg får opfyldt noget, som mange drømmer om?
Min kone og jeg bruger gensidig urinsex, og det behager os meget. Min kone vil imidlertid ikke sætte ord på legen efterfølgende. Det er ligesom om, at hun fortrænger sin lyst - skammer sig over den, når sexen er færdig.
Mens vi er igang, er hun dog helt med i det. Hun ligger med lukkede øjne, og hvisker til mig, at hun også vil have noget varmt nedover sin fisse og fingre. Hun kommer flere gange, mens det risler nedover hende samtidig med, at hun bruger sine fingre.
Hun har en enkelt gang efterfølgende udtrykt, at jeg aldrig må sige noget om det til nogen som helst (hvad jeg heller ikke kunne drømme om - altså med undtagelse af til Jer og 4278? andre brugere). "Det skal være vores hemmelighed," siger hun. Her fortalte hun mig også, at det tænder hende helt ekstremt, når urinen endelig plasker nedover hende. Ventetiden er også vigtig for hende.
Jeg er selvfølgelig indstillet på at følge hendes ønske om ikke snakke for meget omkring det, men hun undrer mig i den retning. Hun kan være total hæmningsløs, især under indflydelse af lidt alkohol, og så ønsker hun ikke at snakke om det hverken før eller efter.
Jeg vil egentlig gerne kunne snakke om vores gensidige lyst til urinsex, og hvilke tanker, der rører sig i os omkring det, der i mange menneskers øjne og tanker er en åbenlys perversion.
Så hvad er det, der gør, at ihvertfald nogle kvinder - min kone - har så svært ved at sætte ord på sex udenfor sengen, når de åbentlyst nyder det så meget, mens de er i den?
Og skal jeg bare lade mit behov for kommunikation omkring emnet ligge og så bare nyde, at jeg får opfyldt noget, som mange drømmer om?