af nesleakim » 29. apr 2010 16:50
Hej Per.
Jeg er en 35-årig mand. Sund, rask, veluddannet, socialt velfungerende, egentlig ganske ressourcestærk.
Jeg har siden, jeg fik min seksuelle debut, slæbt rundt på en psykisk blokering, som jeg, om man så må sige, har "lært at leve med", men som jeg egentlig aldrig for alvor har fået taget livtag med - eller gjort noget reelt for at slippe af med:
Jeg går i baglås, når jeg ligger på lagenet med en "ny pige". Problemet har fulgt mig siden jeg skulle i seng med en pige for første gang, jeg var 17 på det tidspunkt. Det hele kiksede for mig (var meget genert og bange for at blive til grin. Var blevet mobbet i skolen med at jeg havde en lille pik - noget jeg dog senere har fundet ud af ikke er helt rigtigt..) - og da det også gik galt anden gang, nogle dage senere, gik vores forsøg på sex helt i stå - indtil min kæreste begyndte at tage p-piller fire måneder senere, så kom der hul på bylden.
I de 15-16 år, der er gået siden, har jeg haft fire faste parforhold - og INGEN disse forhold er startet ved, at jeg har taget stikket hjem på første date eller i første hug. Jeg kommer altid lidt halvfamlende i gang og kan ikke de første to-tre gange, vi ligger nøgne - det er som om, at jeg ikke kan ryste min fadæse som 17-årig ud af hovedet, eller også er det fordi jeg ikke føler mig helt tryg.
I alle parforholdene er potensen dukket op - og den har herefter været relativt god, uden at være prangende - men inderst inde har jeg altid været skide ked af, at jeg ikke bare kan gå ud og score en dame i byen - bare for en enkelt nat. De gange, jeg har gjort forsøget, er det endt enten helt galt - eller med, at vi "bare" har tilfredsstillet hinanden på anden vis - oralt f.eks - enten fordi vi måtte opgive at vente på min rejsning, eller også fordi jeg på forhånd lige som afskrev muligheden, og måske endda spandt en lille hvid løgn sammen. Det gjorde jeg f.eks. for nogle år siden, da jeg mødte en skide sød pige i Thailand. Der var lagt i ovnen til en helt regulær omgang backpacker-sex - et fænomen som blev praktiseret overalt omkring os - men jeg var hæmmet af angst for det slappe lem og endte med at slippe for ydmygelsen ved at påberåbe mig, at jeg ikke havde noget kondom - hvilket var usandt. I stedet stivede jeg så en flig af min mandighed af ved at tilfredsstille hende oralt - noget som har reddet en smule af æren for mig nogle gange, idet jeg åbenbart er relativt god til dette. Men inde i mig selv var jeg ved at gå til at ærgrelse over, at jeg ikke bare flåede hendes bikini af - satte et kondom på og kneppede hende - sådan som hun faktisk lagde op til, at jeg skulle gøre.
I skærende kontrast til min udtalte mangel på selvtillid hvad angår min seksuelle formåen står det forhold, at jeg er enormt god til at skabe kontakt til kvinder, til at tale med dem og til at få dem til at føle sig trygge ved mig. Derfor får jeg ret mange tilbud - men hen over årene har jeg forpasset de fleste chancer, fordi jeg simpelthen ikke magtede nederlaget og ydmygelsen. Så sent som for en uge siden takkede jeg nej til et face-to-face tilbud om sex - fremsat af en pige, som jeg i det skjulte har flirtet med undervejs i det fem år lange parhold, som jeg netop har afsluttet.
- Life has so few pleasures, sagde pigen her kælent til mig og bad mig direkte om at blive forført. Jeg gav hende en sang fra de varme lande om ikke at være følelsesmæssigt klar oven på det netop forliste parforhold, men sandheden er jo, at det ikke havde en kæft med sagen at gøre.
Sandhededen er, at jeg mere end nogensinde har har voldsomt meget lyst til at score nogle damer. Jeg har ufrivilligt ladet mig diktere af angsten og forpasset en masse muligheder. Nu er jeg single - kan mærke at pigerne stadig gerne vil have mig - og nu VIL jeg simpelthen lære at tage mere for mig at retterne. Jeg er stadig ung og burde ret beset have masser af år i mig, hvor jeg kan løbe lidt horn af mig - jeg skal bare lære hvordan.
Jeg har her på debatten læst mange af dine svar, og er helt på det rene med, at potensen svigter alle mænd i ny og næ. Kan også godt se, at du ofte råder mænd til at tro på, at de kan få "revanche" hvis det skulle svigte i ny og næ. Men i mit tilfælde her synes jeg, at der er tale om en blivende problematik. Og jeg vil så frygteligt gerne prøve at tage action på den nu - før jeg bliver så gammel, at de mere "normale" og fysisk betingede potensproblemer kan blive et issue. De overvejeler jeg har gjort mig er:
- *Viagra - for lissom at tage toppen af presset, komme ud i gamet og få nedlagt nogle piger.
*Opsøge sexolog eller gå i psykoterapi for at finde ud af, om jeg kan tale mig vej til en løsning af problemet. Tror jo som sagt at det bunder i noget der ligger helt tilbage da jeg var 17.
*Hypnose-behandling - har læst flere steder på nettet, at det måske også en er option.
*Har også overvejet bare at kaste mig ud i det med pigerne - og så, i modsætning til hidtil, bare fortælle "sandheden" - om mit problem inden vi smider kludene. Måske vil det fjerne noget pres?
Bottom line er - jeg har gjort op med mig selv, at der skal ske noget nu. Jeg trænger helt vildt til at få stivet min mandighed af. Hvad vil du råde mig til at gøre?
Hej Per.
Jeg er en 35-årig mand. Sund, rask, veluddannet, socialt velfungerende, egentlig ganske ressourcestærk.
Jeg har siden, jeg fik min seksuelle debut, slæbt rundt på en psykisk blokering, som jeg, om man så må sige, har "lært at leve med", men som jeg egentlig aldrig for alvor har fået taget livtag med - eller gjort noget reelt for at slippe af med:
Jeg går i baglås, når jeg ligger på lagenet med en "ny pige". Problemet har fulgt mig siden jeg skulle i seng med en pige for første gang, jeg var 17 på det tidspunkt. Det hele kiksede for mig (var meget genert og bange for at blive til grin. Var blevet mobbet i skolen med at jeg havde en lille pik - noget jeg dog senere har fundet ud af ikke er helt rigtigt..) - og da det også gik galt anden gang, nogle dage senere, gik vores forsøg på sex helt i stå - indtil min kæreste begyndte at tage p-piller fire måneder senere, så kom der hul på bylden.
I de 15-16 år, der er gået siden, har jeg haft fire faste parforhold - og INGEN disse forhold er startet ved, at jeg har taget stikket hjem på første date eller i første hug. Jeg kommer altid lidt halvfamlende i gang og kan ikke de første to-tre gange, vi ligger nøgne - det er som om, at jeg ikke kan ryste min fadæse som 17-årig ud af hovedet, eller også er det fordi jeg ikke føler mig helt tryg.
I alle parforholdene er potensen dukket op - og den har herefter været relativt god, uden at være prangende - men inderst inde har jeg altid været skide ked af, at jeg ikke bare kan gå ud og score en dame i byen - bare for en enkelt nat. De gange, jeg har gjort forsøget, er det endt enten helt galt - eller med, at vi "bare" har tilfredsstillet hinanden på anden vis - oralt f.eks - enten fordi vi måtte opgive at vente på min rejsning, eller også fordi jeg på forhånd lige som afskrev muligheden, og måske endda spandt en lille hvid løgn sammen. Det gjorde jeg f.eks. for nogle år siden, da jeg mødte en skide sød pige i Thailand. Der var lagt i ovnen til en helt regulær omgang backpacker-sex - et fænomen som blev praktiseret overalt omkring os - men jeg var hæmmet af angst for det slappe lem og endte med at slippe for ydmygelsen ved at påberåbe mig, at jeg ikke havde noget kondom - hvilket var usandt. I stedet stivede jeg så en flig af min mandighed af ved at tilfredsstille hende oralt - noget som har reddet en smule af æren for mig nogle gange, idet jeg åbenbart er relativt god til dette. Men inde i mig selv var jeg ved at gå til at ærgrelse over, at jeg ikke bare flåede hendes bikini af - satte et kondom på og kneppede hende - sådan som hun faktisk lagde op til, at jeg skulle gøre.
I skærende kontrast til min udtalte mangel på selvtillid hvad angår min seksuelle formåen står det forhold, at jeg er enormt god til at skabe kontakt til kvinder, til at tale med dem og til at få dem til at føle sig trygge ved mig. Derfor får jeg ret mange tilbud - men hen over årene har jeg forpasset de fleste chancer, fordi jeg simpelthen ikke magtede nederlaget og ydmygelsen. Så sent som for en uge siden takkede jeg nej til et face-to-face tilbud om sex - fremsat af en pige, som jeg i det skjulte har flirtet med undervejs i det fem år lange parhold, som jeg netop har afsluttet.
- Life has so few pleasures, sagde pigen her kælent til mig og bad mig direkte om at blive forført. Jeg gav hende en sang fra de varme lande om ikke at være følelsesmæssigt klar oven på det netop forliste parforhold, men sandheden er jo, at det ikke havde en kæft med sagen at gøre.
Sandhededen er, at jeg mere end nogensinde har har voldsomt meget lyst til at score nogle damer. Jeg har ufrivilligt ladet mig diktere af angsten og forpasset en masse muligheder. Nu er jeg single - kan mærke at pigerne stadig gerne vil have mig - og nu VIL jeg simpelthen lære at tage mere for mig at retterne. Jeg er stadig ung og burde ret beset have masser af år i mig, hvor jeg kan løbe lidt horn af mig - jeg skal bare lære hvordan.
Jeg har her på debatten læst mange af dine svar, og er helt på det rene med, at potensen svigter alle mænd i ny og næ. Kan også godt se, at du ofte råder mænd til at tro på, at de kan få "revanche" hvis det skulle svigte i ny og næ. Men i mit tilfælde her synes jeg, at der er tale om en blivende problematik. Og jeg vil så frygteligt gerne prøve at tage action på den nu - før jeg bliver så gammel, at de mere "normale" og fysisk betingede potensproblemer kan blive et issue. De overvejeler jeg har gjort mig er:
[list]*Viagra - for lissom at tage toppen af presset, komme ud i gamet og få nedlagt nogle piger.
*Opsøge sexolog eller gå i psykoterapi for at finde ud af, om jeg kan tale mig vej til en løsning af problemet. Tror jo som sagt at det bunder i noget der ligger helt tilbage da jeg var 17.
*Hypnose-behandling - har læst flere steder på nettet, at det måske også en er option.
*Har også overvejet bare at kaste mig ud i det med pigerne - og så, i modsætning til hidtil, bare fortælle "sandheden" - om mit problem inden vi smider kludene. Måske vil det fjerne noget pres?
[/list]
Bottom line er - jeg har gjort op med mig selv, at der skal ske noget nu. Jeg trænger helt vildt til at få stivet min mandighed af. Hvad vil du råde mig til at gøre?