af KBmaster » 22. feb 2011 19:19
Hej Per.
Tak for denne fantastiske side. Håber du kan give mig et godt råd med på vejen også.
Jeg er 27 og mand, læser til lærer og er glad for det og mit liv generelt, ikke noget at brokke sig over.
Siden jeg var 20 har jeg været single og levet et sexfrit liv. Indtil jeg var 26 var det ikke det store problem, kunne nemt glemme lysten til kvinder ved selvtilfredsstillelse. Igennem hele perioden har jeg følt mig gradvist fjernet fra dating scenen og derigennem har jeg opbygget en frygt for kvinder, ikke kvinder der ikke tænder mig, dem behandler jeg helt som mænd.
Men smukke kvinder, eller bare kvinder der siger mig noget sexuelt er jeg bange for, om det så er i brugsen ved kassen, så tager jeg en anden kasse og jeg undviger altid at møde eller se smukke kvinder, hvis jeg kan undgå det. f.eks. stranden eller fester. Jeg ser ingen grund til at blive fristet, når jeg alligevel ikke kan få lov at lave noget med dem.
Mine tanker omkring kvinder begrænser mig liv utroligt meget. I perioder har jeg problemer med at møde op til timerne og passe mine lektier fordi det optager mig, kan sidde og tænke over det i timevis, hvorfor, hvad gør jeg nu osv osv.
Jeg føler at jeg har pligt til et værdigt liv, hvor jeg har lidt mere bevægelsesfrihed og helt kan ignorere kvinderne, når jeg møder dem, slet ikke tænke på dem. Men det er utroligt svært. Har snakket med andre fyre i samme situation som mig, der har været single hele deres liv, de siger at tankerne stille og roligt går væk, bare man bruger alt sin tid på arbejdet og venter 10-15 år endnu. Men det er jo ikke specielt betryggende.
Hvad gør jeg, hvordan kan jeg komme over de her kvinder og tænke på noget andet og igen får et velfungerende liv ?
Mange venlige hilsner
KBmaster
Hej Per.
Tak for denne fantastiske side. Håber du kan give mig et godt råd med på vejen også.
Jeg er 27 og mand, læser til lærer og er glad for det og mit liv generelt, ikke noget at brokke sig over.
Siden jeg var 20 har jeg været single og levet et sexfrit liv. Indtil jeg var 26 var det ikke det store problem, kunne nemt glemme lysten til kvinder ved selvtilfredsstillelse. Igennem hele perioden har jeg følt mig gradvist fjernet fra dating scenen og derigennem har jeg opbygget en frygt for kvinder, ikke kvinder der ikke tænder mig, dem behandler jeg helt som mænd.
Men smukke kvinder, eller bare kvinder der siger mig noget sexuelt er jeg bange for, om det så er i brugsen ved kassen, så tager jeg en anden kasse og jeg undviger altid at møde eller se smukke kvinder, hvis jeg kan undgå det. f.eks. stranden eller fester. Jeg ser ingen grund til at blive fristet, når jeg alligevel ikke kan få lov at lave noget med dem.
Mine tanker omkring kvinder begrænser mig liv utroligt meget. I perioder har jeg problemer med at møde op til timerne og passe mine lektier fordi det optager mig, kan sidde og tænke over det i timevis, hvorfor, hvad gør jeg nu osv osv.
Jeg føler at jeg har pligt til et værdigt liv, hvor jeg har lidt mere bevægelsesfrihed og helt kan ignorere kvinderne, når jeg møder dem, slet ikke tænke på dem. Men det er utroligt svært. Har snakket med andre fyre i samme situation som mig, der har været single hele deres liv, de siger at tankerne stille og roligt går væk, bare man bruger alt sin tid på arbejdet og venter 10-15 år endnu. Men det er jo ikke specielt betryggende.
Hvad gør jeg, hvordan kan jeg komme over de her kvinder og tænke på noget andet og igen får et velfungerende liv ?
Mange venlige hilsner
KBmaster