Nu har jeg haft det rigtig godt de sidste måneder, og det har været skønt ikke at have alle de 'tvangs-bekymringer'.
Nu synes jeg ligesom det blusser lidt op igen, efterhånden som vejret bliver mørkere og koldere - og de gamle 'tvangstanker' om at "nå, nu bliver jeg nok syg" eller "nej, hvad nu hvis jeg ikke er frisk der på lørdag" - de tanker kommer ligeså stille og roligt igen nu.
Og selvom jeg ved det hele foregår inde i mit hoved, så kan jeg ikke få dem væk.
Det er jo ikke fordi jeg synes det er fedt at gå rundt og spekulere og bekymre mig hele tiden - men det kommer ligesom af sig selv, når jeg lige får nogle øjeblikke hvor jeg ikke har noget at tænke på - så kommer der hele tiden 'bekymringstanker'

Forstår det virkelig ikke, har masser af venner og jeg er vældig populær, så egentlig burde jeg gå og ha' det super godt.

Ved godt det bare er fordi jeg bekymrer mig om de mindste ting, som hvis jeg fx lige fryser lidt eller noget lignende. Det kan også være hvis jeg har en dag hvor jeg skal en masse ting, udover lige de sædvanlige rutiner - hvis jeg lige skal nå en masse efter skole.
Når jeg så kommer hjem om aftenen og ligger på sofaen, hygger med familien osv så er der intet problem.

Er der noget man kan gøre for at slippe af med sådanne 'tvangstanker' for det er jo ikke SÅ alvorligt igen, som andre former for tvangstanker, men dog stadig træls nok til at jeg ikke nyder hver dag som jeg burde.

På forhånd tak og også tak for de foregående svar som har været til god hjælp.

Hej Den frustrerede

Både forkølelse og influenza er virussygdomme. Du kan læse om dem her på netdoktor.dk:
FORKØLELSE
INFLUENZA

Hvorvidt du skal blive hjemme i sengen handler om du har feber og dit almenbefindende. Så længe du er hjemme smitter du ikke så mange.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Ja, det kan nok godt have noget at gøre med det.

Så har jeg lige et spørgsmål:

Hvad er forskellen på slem forkølelse og så Influenza?
Og med forkølelse er det så bedst at blive hjemme i sengen?

Hej Den frustrerede

Er du lidt konfliktsky? Du tænker: "Hvad nu hvis jeg er træt/syg den dag, så jeg ikke kan komme med og skuffer dem?" - Ja, hvad frygter du ved den situation? Du skuffer dem måske - og det overlever de jo nok.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hmm, tjae på en måde og på en måde ikke. Altså jeg tænker ikke i baner som at jeg fx ikke rigtig kan nå noget.
Jeg synes mere problemet er at jeg har let ved at bedømme 'træthed' som sygdom, eller i hvert fald svært ved at skelne mellem de to ting.
Ja, det lyder mærkeligt og jeg synes selv det lyder mærkeligt at skrive

Det er som om at oven i det, så har jeg 'mistet' evnen til at glæde mig og se positivt på ting, som slet ikke har noget med fodbold at gøre - fx at gå i byen med mine venner, eller generelt bare være sammen med dem - ting som jeg førhen kunne glæde mig sindsygt til og ikke tænkte på andet - nu er tanken i stedet: "Hvad nu hvis jeg er træt/syg den dag, så jeg ikke kan komme med og skuffer dem?" ..

Ja, er selv snotforvirret af at skrive indlægget, og ved det lyder mærkeligt

Hej Den frustrerede

Så tvangstankerne er i virkeligheden noget i retning af, "at jeg har ikke tid til andet end lektier og fodbold"! Det bliver man jo syg af. Find en bedre balance, hvor der er plads til både skole, venner og veninder - og fodbold.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Det er der nok noget om, og arbejder også stærkt på at finde en 'balance', der gør at jeg kan have overskud til både fodbold, uddannelse og venner.
Ofte virker dagene bare uoverskuelige om morgenen når jeg står op - tænker tit at jeg ikke lige orker dét og heller ikke lige orker dét, men kun orker skole og så fodbold. Sjældent jeg lige føler overskud og lyst til at ta' med en hjem mellem skole og fodbold, hvor jeg bare lige trænger til at hvile mig - selvom jeg egentlig gerne vil med både evt. piger med hjem og mine venner også, så siger hjernen ligesom bare at jeg hellere skulle slappe af indtil træning (og af en eller anden grund, er det ikke afslapning at være hos nogle venner/veninder) - folk som jeg kender, og som ikke spiller fodbold, siger også til mig at jeg bare skal droppe fodbolden og istedet nyde teenage-årene med venner, piger, byture osv. - men det er bare ikke så enkelt

Hej Den frustrerede

Som du beskriver det, så er det jo nok en konflikt mellem lyst og "pligt", sådan, at "tvangstankerne" nok snarere handler om fodbold. Din krop prøver så på forskellig måde, at få dig til at komme tilbage til det lystfyldte - frem for det pligtfyldte. Find en fornuftig balance mellem frihed og fodbold.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Jeg har hele min barndom vokset op med fodbold, min far spillede selv fodbold og alt har stort set altid handlet om fodbold i mit liv - derfor føles det ligesom 'tomt' hvis jeg tænker hvordan hverdagen ville være uden at træne.

Jeg har tit overvejet om min krop ikke kunne holde til det og derfor havde et svagt immunforsvar, (men jeg er i god fysisk form og helt tilpas med vægt osv.) og derfor har jeg også haft en periode her på 2 måneder, siden sommer hvor jeg kun trænede fodbold 2 gange om ugen. De 2 måneder har jeg nydt meget med nogle af de venner, som jeg aldrig havde tid til før, men nu har min træner rykket i mig og fået mig overtalt til at træne med for fuld kraft igen.

Nu er jeg så tilbage, hvor vi træner hver dag og har valgt at give det en chance til.

Jeg går altid rundt med en delt følelse i kroppen op til kamp i weekenden - jeg glæder mig altid sindsygt meget, og er altid topmotiveret - men på den anden side spekulerer jeg altid på om jeg nu er frisk nok til kamp (jeg ser ligesom kun på risikoen, fremfor at se på de gode muligheder der måske kommer).

Men ja, ved ikke hvad der kan hjælpe - jeg har det godt i skolen, med mine venner, med mine holdkammerater, med mine forældre osv., det eneste er at min hjerne 'filsofere' alt for meget over små dumme detaljer.

(min mor mener jeg skal blive filosof )

Hej Den frustrerede

Kunne det tænkes, at du presser dig selv for hårdt med fodbolden sådan, at du indirekte tager dig den frihed/fritid til andet end skole og fodbold, som du selvfølgelig osse har brug for gennem lidt sygdom?

Måske skulle du overveje, om det handler om lyst til fodbold - eller om fodbolden er blevet noget tvunget - en sur pligt.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hej Per

dette indlæg handler ikke om sex eller noget lignende, men nok mere om psyke.
Ved ikke om man kan sige det er et decideret 'problem' men det er noget som irriterer mig meget.
Jeg er 17 år og spiller meget fodbold (7-8 gange om ugen) på højt niveau. Min dagligdag er som regel skolegang + fodbold og så ikke andet. Men her kommer så mit problem:
Siden sidste vinter, hvor jeg pludselig kom ind i en periode hvor jeg ofte blev syg et par dag af gangen (skete op til et par gange om måneden), har jeg siden da fokuseret alt for meget på mit helbred. Jeg er virkelig blevet hypokonder, hvad angår mit helbred. Hvis jeg er træt i skolen en dag (hvilket er normalt efter en hård dag forinden), så kan jeg spekulere så meget over om jeg nu er frisk nok til at træne, at jeg bliver helt dårlig af det. Alt fra en lille snue, træthed, løbende øjne - kan resultere i at jeg nærmest siger til mig selv: ”Nej, det går ikke i dag, og må melde afbud.” Det resulterede også i at jeg var ved lægen og blev tjekket for alverdens ting, men intet var galt, så derfor gjorde jeg op med mig selv, at det var i hovedet det var galt. Altså på en måde tvangstanker, syntes jeg.

Siden sommerferien er det dog blevet meget bedre, og det er sjældent jeg spekulere så meget i det mere - men hvis jeg altså en dag fx virkelig er møgtræt, så kommer tankerne i mig igen. Og frygter det bliver ligeså galt som sidste vinter/foråret.

For det ødelagde rigtig rigtig mange af mine dage i foråret.
Ved ikke om du decideret kan hjælpe mig, men måske du kan komme med nogle kloge psykologråd

På forhånd tak, for at du overhovedet gider læse et så langt indlæg