Hej igen

Vi er nået til det som du skrev. Lade ham være lidt.

Og ja det er svært. Det forsvinder jo ikke. Jeg syntes ikke han skal opgive det.

Jeg er nok nået dertil, hvor jeg syntes han skal gøre det, når muligheden byder sig og så må han fortælle mig det, når han får lyst.

Det vil dermed sige, at han skal lyve om det og fortælle mig det når han er klar.

Så håber jeg bare, at jeg kan holde kæft og lade det ligge

Det bliver også for anspændt hvis jeg skal vide det hele... Kan heller ikke klare det i mit hoved. Men det er da svært at give slip. For misbruger han den tillid jeg giver ham?? Og hvad ender det med???
!!! TANKESPIND !!!

Men jeg elsker jo manden og har ikke lyst til, at miste ham. Og som du skriver så tænker i mænd andeledes om det, at være intim med et andet menneske. Det er også hvad min mand siger. Og ja...Måske er det bonus, at det er en anden mand han skal være sammen med!! Det kan bare være svært at forstå som kvinde. Men jeg ved der er forskel også udover den åbenlyse forskel

Min mand føler sig klam, anderledes og forkert... Der er jeg slet ikke. Kan intet klamt se i det... Jeg er jo selv fascineret af tissemænd

Tak for at du har taget dig tid til at svare.... Det er ikke lige noget jeg kan snakke med mine venner om.

Hej gift med bi

Jamen der er vel osse grund til lidt forvirring og uro, han har fortalt noget og du vil i grunden gerne have det hele at vide, så du kan føle dig mere tryg. Og han har brug for sit eget univers - og måske har han osse lidt dårlig samvittighed - og er sårbar som du. Han reagerer så med at lukke. Prøv at lade ham være - og lad ham komme med det han vil fortælle. Jeg ved det kan være svært, men det er nok det bedste for jer begge.

Du skriver: "for man kommer jo tættere på et andet menneske når der er sex involveret." Ja måske fysisk, men ikke nødvendigvis følelsesmæssigt. Du gør det, men "man" gør det ikke - det findes der ingen lov om. Og når man(d) har sex er det endda lagt fra sådan, når den anden er en mand.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hej.
Tak for svaret.
Vi prøver at snakke om det, men han lukker og siger, at han vil have fred og ro til at være sammen med andre. Okey... har ikke bedt ham dele det hele men være åben for, hvornår han har gjort det. Jeg vil jo gerne vide om det er alt det han tror det er. Jeg kan godt forstå, at det må være svært for ham... men nu er jeg blevet indviet i noget af det, så syntes jeg egentlig ikke, at han bare kan lukke mig ude. Det giver jo ingen mening... eller hvad?
Han siger, at så må han bare lyve og han gider ikke fortælle mig om det og at han gør hvad han vil.

Bliver lige lidt træt og tænker...nå jamen så har vi jo ikke mere tilbage sammen. Jeg kan sgu ikke leve med, at vi aldrig snakker om det igen og at han lusker rundt og lever hans liv. For hvad med mig?? Jeg er her også og jeg har jo også ret til et liv fyldt med sex. Selvfølgelig også kærlighed...men det har vi faktisk.

Vi diskuterede om, at han syntes jeg er hellig når jeg siger, at jeg ikke har nogen sexfantasier ud over dem han ved. Jeg vil da ikke klandres for, at jeg íkke gider andre. Jeg har lyst til ham. Jeg vil meget gerne have alt muligt forskelligt sex, bare det er med ham. Det er jo bare mig. Men jeg gider da ikke klandres for det, for at få ham til at have det bedre. Han må acceptere den side af sig selv.

Men vi er bare meget forskellige. Jeg har udforsket en del da jeg var yngre... det har han så absolut ikke.

Jeg prøver alt hvad jeg kan og være åben... det kan godt være, at jeg virker lidt anstrengt.... men det gør jo stadig ondt, at jeg skal dele ham med andre.

Du har ret i, at noget af det som jeg ikke forstår er det kærlighedsløse i det med sex. Jeg har da før hen haft bollevenner men det har da været med kys og kram. Min mand siger, at han ikke vil kysse og kramme men kun gensidig onani. Og der skilles vi nok i det med forståelsen.... for man kommer jo tættere på et andet menneske når der er sex involveret. I hvert fald i min verden.

Tror også det er svært at forstå, da min mand snakker om, at han havde forestillet sig at han sku i byen med en eller anden og så sku de slutte aftenen af med onani. Gør man bare lige det??? Jeg ved intet og egentlig er jeg glad for at det ikke er mig der skal ud og opsøge nogen. Men tænker at hvis det er for prøve samværet med en anden mand, ja så behøver han jo ikke gå i byen med vedkommende.

Jeg tænker bare, at vi begge 2 skal modnes lidt.
er det til at finde rundt i??
Jeg er sgu nok lidt forvirret.

Hej gift med bi

Dejlig at læse om dit storsind og din rummelighed . Det er forståelig, at du er lidt frygtsom for, hvad han får af lyster, og hvordan det vil påvirke jeres forhold. Jeg tror I bedst kan løse dine spørgsmål ved, at du snakker med ham om dine bekymringer og, at du spørger ham, hvad han har brug for/lyst til at fortælle.

Måske vil hans oplevelser krydre jeres forhold, måske har du bedst af ikke at vide for meget - specielt, hvis du har gode bekymringsevner . Det vil tiden vise. Selv om emnet ikke er det samme, så er noget af problematikken oppe at vende i dette indlæg: Dejlig dominans - på vej til endnu en pige.

Det er langt mere almindeligt, at mænd (med vores tunnelsyn) er ret gode til kun at gå efter den seksuelle oplevelse - uden nogen følelsesmæssig involvering af betydning - det kan mange gange være sværere for kvinder. (Om det så handler om biologi eller kultur ved jeg ikke. )

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hej

Jeg er 33 år gift med nok den dejligste mand (32 år) på denne jord. Vi har været sammen i 8 år, har 2 børn.

For godt 4 mdr blev han nødt til at fortælle mig, at han fantaserede om mænd. Han siger, at han ikke kan blive forelsket i mænd men, at han er optaget af onani med en anden mand og oral sex. Han kan ikke forestille sig anal sex med en mand. Han siger, at han også er til kvinder, og jeg tvivler da heller ikke på, at han kan lide mig. Jeg føler mig elsket af ham.

Jeg blev helt paf... den havde jeg ikke lige set komme. Jeg har lige skulle fordøje det hele. Og har nu efterfølgende sagt, at han godt kan afprøve sine lyster, uden at jeg går fra ham (det var hans store frygt).

Jeg tænker, at det måske kan give et ekstra pift i vores sexliv. En anden tanke er, at jeg ikke vil stå i vejen for, at han oplever en evt. helhed i hans liv.

Jeg har selvfølgelig en masse tanker: Blir han "for" glad for det og finder han ud af, at han kun er til mænd. Hvor tit skal han ud i byen og stille sine lyster. Det kommer da til at gøre ondt .... for jeg er jo ikke nok og har aldrig været det. Er jeg for åben, når jeg syntes det er ok, at han skal afprøve sine lyster.

Tanken om at han skal være intim med et andet menneske gør også ondt, for jeg skelner ikke imellem mænd/kvinder.

Men nu er vi, hvor vi er, og må tage afsæt herfra. Jeg har ikke lyst til at gå fra ham og syntes i bund og grund heller ikke, at vi ejer hinanden.

Men nu spørger han om, hvor meget jeg vil vide om hans oplevelser med en anden mand ... når han altså får taget sig sammen og prøvet det.

Jeg vil ikke vide noget!! Det er min første tanke. Jeg tænker dog, at han i en eller anden udstrækning blir nødt til at være åben om, hvor meget han har lyst til det. Om det var det den ene gang, om det er noget, han må gøre flere gange om ugen. For han skal være ærlig. Ved godt at det må være svært for ham. Hvor meget kan jeg tillade mig at vide .... hvor meget kan jeg tåle og vide. Syntes det er svært. Men tænker, at han ved at gøre det lidt åbent og, at vi har gjort det legalt, må give ham mulighed for, ikke at føle, at han skal luske rundt. Jeg ved det ikke. Det må tiden vise.
Jeg er sgu nok bare lidt forvirret.

Er der andre derude som har det som mig?? Hvad har I gjort?