Hej den passive
For at tage det med mine økonomiske interesser først, så modtager jeg ikke end skyggen af økonomi fra nogen som helst og af samme grund er min side reklamefri - bortset den evt. reklameværdi der kunne være i fht. mig selv som
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG (dette link kan man jo godt kalde en reklame

).
Nej denne side har mest at gøre med en, skal vi kalde personlig opfattelse af samfundsmæssige forpligtelser, et ønske om at støtte andre i at have en god seksualitet - så man kunne osse kalde det seksualpolitik - et kulturelt indspark. Et personligt kulturpolitisk indspark i slægt med
SexPol.
Hvis min læge reagerede som din, så ville jeg
straks skifte læge! Det kan mange steder gøres via nettet, og det koster måske 165 kr. - men så sparer du måske en masse tusinde kroner til en evt. operation.
Og til operation: Hvis din krumning ikke generer mekanisk i forbindelse med samlege, så undlad operation! Hvis det kun handler om kosmetik, så undlad operation. Enhver operation indebærer risici.
Der er kun offentligt tilskud til operationer, der er medicinsk indikerede, hvis det blot handler om et udseende, man ikke kan lide, må man selv betale. Og det synes jeg personligt er en god ordning

.
Hvis du selv vil betale for en operation, så kan du henvende dig til et privathospital. Du kan finde en oversigt her på denne side fra
Danske privathospitaler - prisen er i følge siden op til 15.000 kr. (2009)
Vær opmærksom på, at privathospitaler laver først fremmest operationer for at tjene penge, i modsætning til offentlige hospitaler, der gør det først og fremmest for at hjælpe mennesker. Og du kan komme ud for, at en kirurg siger nej til dig, hvis din skavank
kun er kosmetisk.
Du skal være velkommen til at skrive igen.