af Den fortabte » 8. maj 2006 06:32
Hej Per
Jeg har efterhånden læst en hel del på denne hjemmeside omhandlende mit problem, hvilket har givet mig svar på mange af mine spørgsmål, men jeg har alligevel valgt at fortælle dig min historie i håbet om at blive i stand til at løse mit problem. Jeg skriver, som mange af de andre, i dyb desperation og frustration drevet af en afmagt, som ingen grænse kender og ingen ende vil tage. Så her er min historie.
Jeg er en fyr på 23 år, og jeg har et stort problem med mit seksualliv eller mangel på samme. For ca. ni måneder siden fandt jeg en kæreste, der var omkring 4 år yngre end jeg selv. Det hele virkede rigtig godt, og vi havde det virkelig godt indtil den første gang vi skulle prøve at have sex. Jeg havde (og har som følge af mit problem) aldrig været sådan rigtig i seng med en pige, og gik derfor indtil dette med oprejst pande helt uvidende om det, der skulle ske og som har plaget mig lige siden. Efter vi havde ligget og kælet et stykke tid, hvor alt synes at være i den skønneste orden, skulle det store øjeblik endelig til at indtræde. Jeg kravler oven på hende og opdager til min store forskrækkelse, at mit lem, med nærmest overnaturlig kraft og helt øjeblikkeligt, er helt dødt og uden mulighed for genoplivning. Det er fuldstændig lige meget, hvad vi gør, så forbliver det helt slapt. Jeg bliver naturligvis forundret og også bange for det, der sker, og vi forsøgte siden hen et par gange igen uden held. Efter endnu et par seksuelle nederlag, efter hvilke hun forsikrer mig om, at det ikke betyder så meget for hende og at vi nok skal få det til at fungere, vælger hun alligevel at gøre det forbi med mig. Så der står jeg tilbage forelsket og med en følelse af at være den største fiasko i verden.
Det tager mig over to måneder at komme nogenlunde over dette og begynde at tænke på at finde en ny kæreste igen, hvilket selvfølgelig også har noget at gøre med, at jeg var så forelsket i hende. I den efterfølgende tid kan jeg ikke undgå at føle mig som ”lidt mindre mand”, og der går endnu et halvt år inden jeg finder en ny pige, som jeg bliver forelsket i. Hun er et år ældre end mig og har noget større seksuel erfaring end jeg. Igen er der ingen problemer under forspillet, men når det kommer til selve den seksuelle agt svigter min manddom igen. Desuden falder den også, hvis hun lægger sig op til mit lem eller hvis jeg skal tage kondom på. Det sker pludseligt og det virker bagefter som om jeg er ”kommet” – dvs. der er ikke rigtig nogen følelse i lemmet, og jeg kan højest opnå sådan en halv-erektion herefter. Den eneste forskel er, at det tager timer før jeg får følelsen og dermed også lysten tilbage. Jeg forstår ikke hvad der sker, for jeg er som sådan ikke bange for, at jeg ikke ”præsterer” godt nok. Jeg er fuldstændig ligeglad med at det måske kun tager 30 sekunder inden jeg får orgasme, bare jeg i det mindste kunne fuldføre et almindelig fantasiløst samleje. Vi prøvede en del gange, men lige meget hjalp det, selvom hun var utrolig sød. Efter nogen tid med den ene fiasko efter den anden, forsvandt ”gnisten” ligesom fra forholdet, hvilket resulterede i, at det nu er mere eller mindre slut (det var i går). Dette gav ligesom anledningen til, at jeg nu skriver dette brev – nu må det stoppe! Det er det andet forhold, jeg har fået ødelagt pga. manglende samarbejdsvilje fra den side.
Nu ved jeg simpelthen ikke, hvordan jeg skal komme videre og specielt ikke nu, hvor jeg er single igen. Jeg føler mig så ynkelig og uhjælpelig, og har mest af alt lyst til at grave mig ned ude i baghaven. Jeg er 23 år og stadig jomfru – dvs. at jeg statistisk set faktisk ikke eksisterer! Og udsigten herfra er ikke mere fortrøstningsfuld. Under hele forløbet har jeg læst mange af de svar, som du har givet de andre, og jeg har virkelig prøvet at få det til at foregå under så trygge rammer som muligt. Jeg har taget det stille og roligt og som sådan ikke bevidst følt frygt for at skulle have sex, men intet har hjulpet.
Jeg håber på, at du kan hjælpe, men jeg er ikke sikker på, at du kan. Derfor tror jeg, at jeg prøver at gå til lægen for at se, om han kan hjælpe mig. Måske kan han henvise mig til en sexolog.
Men dystre og desperate hilsner
Hej Per
Jeg har efterhånden læst en hel del på denne hjemmeside omhandlende mit problem, hvilket har givet mig svar på mange af mine spørgsmål, men jeg har alligevel valgt at fortælle dig min historie i håbet om at blive i stand til at løse mit problem. Jeg skriver, som mange af de andre, i dyb desperation og frustration drevet af en afmagt, som ingen grænse kender og ingen ende vil tage. Så her er min historie.
Jeg er en fyr på 23 år, og jeg har et stort problem med mit seksualliv eller mangel på samme. For ca. ni måneder siden fandt jeg en kæreste, der var omkring 4 år yngre end jeg selv. Det hele virkede rigtig godt, og vi havde det virkelig godt indtil den første gang vi skulle prøve at have sex. Jeg havde (og har som følge af mit problem) aldrig været sådan rigtig i seng med en pige, og gik derfor indtil dette med oprejst pande helt uvidende om det, der skulle ske og som har plaget mig lige siden. Efter vi havde ligget og kælet et stykke tid, hvor alt synes at være i den skønneste orden, skulle det store øjeblik endelig til at indtræde. Jeg kravler oven på hende og opdager til min store forskrækkelse, at mit lem, med nærmest overnaturlig kraft og helt øjeblikkeligt, er helt dødt og uden mulighed for genoplivning. Det er fuldstændig lige meget, hvad vi gør, så forbliver det helt slapt. Jeg bliver naturligvis forundret og også bange for det, der sker, og vi forsøgte siden hen et par gange igen uden held. Efter endnu et par seksuelle nederlag, efter hvilke hun forsikrer mig om, at det ikke betyder så meget for hende og at vi nok skal få det til at fungere, vælger hun alligevel at gøre det forbi med mig. Så der står jeg tilbage forelsket og med en følelse af at være den største fiasko i verden.
Det tager mig over to måneder at komme nogenlunde over dette og begynde at tænke på at finde en ny kæreste igen, hvilket selvfølgelig også har noget at gøre med, at jeg var så forelsket i hende. I den efterfølgende tid kan jeg ikke undgå at føle mig som ”lidt mindre mand”, og der går endnu et halvt år inden jeg finder en ny pige, som jeg bliver forelsket i. Hun er et år ældre end mig og har noget større seksuel erfaring end jeg. Igen er der ingen problemer under forspillet, men når det kommer til selve den seksuelle agt svigter min manddom igen. Desuden falder den også, hvis hun lægger sig op til mit lem eller hvis jeg skal tage kondom på. Det sker pludseligt og det virker bagefter som om jeg er ”kommet” – dvs. der er ikke rigtig nogen følelse i lemmet, og jeg kan højest opnå sådan en halv-erektion herefter. Den eneste forskel er, at det tager timer før jeg får følelsen og dermed også lysten tilbage. Jeg forstår ikke hvad der sker, for jeg er som sådan ikke bange for, at jeg ikke ”præsterer” godt nok. Jeg er fuldstændig ligeglad med at det måske kun tager 30 sekunder inden jeg får orgasme, bare jeg i det mindste kunne fuldføre et almindelig fantasiløst samleje. Vi prøvede en del gange, men lige meget hjalp det, selvom hun var utrolig sød. Efter nogen tid med den ene fiasko efter den anden, forsvandt ”gnisten” ligesom fra forholdet, hvilket resulterede i, at det nu er mere eller mindre slut (det var i går). Dette gav ligesom anledningen til, at jeg nu skriver dette brev – nu må det stoppe! Det er det andet forhold, jeg har fået ødelagt pga. manglende samarbejdsvilje fra den side.
Nu ved jeg simpelthen ikke, hvordan jeg skal komme videre og specielt ikke nu, hvor jeg er single igen. Jeg føler mig så ynkelig og uhjælpelig, og har mest af alt lyst til at grave mig ned ude i baghaven. Jeg er 23 år og stadig jomfru – dvs. at jeg statistisk set faktisk ikke eksisterer! Og udsigten herfra er ikke mere fortrøstningsfuld. Under hele forløbet har jeg læst mange af de svar, som du har givet de andre, og jeg har virkelig prøvet at få det til at foregå under så trygge rammer som muligt. Jeg har taget det stille og roligt og som sådan ikke bevidst følt frygt for at skulle have sex, men intet har hjulpet.
Jeg håber på, at du kan hjælpe, men jeg er ikke sikker på, at du kan. Derfor tror jeg, at jeg prøver at gå til lægen for at se, om han kan hjælpe mig. Måske kan han henvise mig til en sexolog.
Men dystre og desperate hilsner