Jeg var lidt i tvivl, om jeg skulle oprette en ny tråd eller bare fortsætte her, men jeg vælger det sidste. Og så håber jeg ikke, at det bliver alt for rodet.

Men for lige at svare på det sidste, du spurgte om. Min interesse for at debattere min sexualitet – eller udbrede viden er meget lille. Dels fordi jeg sjældent tænker over det og dels fordi jeg føler, at der er andre, mere vigtige, ting at tale om her i samfundet. Og når det ikke er noget, jeg tænker ret meget over, er det også naturligt, at jeg ikke ser det som et problem – og har aldrig gjort det, og derfor har jeg ikke selv brug for at opsøge behandlere. Selv interessen for at færdes på pædofile fora (lovlige) er ikke eksisterende. Det kommer sig nok også af, at jeg har haft et par dårlige erfaringer med at være åben (og også et par gode), - jeg vil ikke sige, at jeg er blevet mere bitter, mere negativ, og jo, på en måde er jeg, men det er trods alt bedre at være lidt negativ end depressiv. :) Og en løbetur i skoven på denne årstid foretrækker jeg mere end psykologens sofa.

Når jeg brugte ordet stakkelse var det også lettere sarkastisk; en form for misforstået godhed. Jeg forklarer nærmere herunder.

Nå, men problemet med siden og hvorfor den ikke fungerer. Det ene er, at den er umulig at finde på Google og jeg skulle mene, det er ret nemt at optimere søgeresultater. Selve adressen “brydcirklen” og sidens formål:

[i]Målet med denne hjemmeside er at oplyse om, hvor man kan få hjælp, hvis man har seksuelle tanker og fantasier om børn.

For der er nemlig hjælp at få. Siden 2004 har Sexologisk Klinik i København tilbudt både rådgivning og behandling til mennesker, som oplever, at seksuelle tanker om børn giver dem problemer eller ødelægger deres liv. [/i]

Det ligner noget, der er taget fra Jehovas Vidner, Scientology eller Evangelisterne. Jeg sidder med den samme fornemmelse, som når den slags mennesker skal frelse mig; en stakkelse ikke-troende. Og derfor grunden til jeg brugte ordet stakkels.

En anden ting er den slet skjulte sammenligning med alkoholisme/alkoholikere, som jeg har hørt før – også på SK. Jeg kan til dels forstå, at man kan sammenligne en person, der misbruger sit barn for at dulme nogle negative føleler på samme måde, som folk bliver afhængig af øl. Men så synes jeg også, at sammenligningen må ophøre. Et andet problem med at anvende svage analogier er, at man antager, at fordi to eksempler minder om hinanden, at de også gør det på andre områder. Man antager, at der kun er to løsninger på et problem. Det man i forbindelse med argumentationsteori kalder et falsk dilemma. At begå noget sexuelt, som er ulovligt eller skadeligt, eller ikke gøre det. Man antager, at den pædofile kun får et behov (eller kun er interesseret i) tilfredsstillet ved at begå noget sexuelt med et barn eller glo på børneporno – begge dele ulovlige. Jeg kan sagtens undvære begge dele og nøjes med samværet og eventuel nøjes med helt lovlige billeder eller endog tegninger. Og så bare bruge min fantasi.

Et andet problem ved at foretage den sammenligning er, at alkoholisme er forbundet med noget negativt, ikke ønskværdigt, selv for den alkoholiker, der indser sit problem. Sådan behøver det ikke være for pædofile. Det er kun negativt og ikke ønskværdigt for andre.
Men mit største problem ved den analogi er sammenligningen med en negativt ladet sygdom. Jeg kunne måske acceptere det, hvis det var med et mere neutralt modstykke.

Det bringer mig så videre til siden, som, når jeg læser den igen, faktisk ikke indeholder ret meget. Det meste er at finde under afsnittet “Seksuelle tanker om børn”. Alt sammen noget, der er relateret til noget kriminelt, hvad der også fremgår af eksemplerne. Problemet er, at de forsøger at give et bredt billede af sexualiteten, tilmed er de også “politisk korrekte” ved at medtage en kvindelig krænker. Okay, jeg ved godt, at der er kommet mere fokus på kvindelige krænkere ligesom pædofile også kan være kvinder, og at det uden tvivl også er derfor, de nævner det. Men i forsøget på at give et bredt billede sidder jeg med en fornemmelse af, at jeg ikke kan relatere til ret meget. Det minder mig om Dansk Folkeparti, der skal forklare, hvad muslimer er for nogle mennesker. Jeg tror faktisk, jeg sidder med samme fornemmelse, som en ganske velintegreret muslim gør, når han/hun hører på Dansk Folkeparti.

Men ellers kan jeg ikke se, hvad pædofile, bredt defineret, skal bruge siden til. Jeg er udmærket klar over, at sidens “bagmænd” samt SK klart mener, at folk skal have lov til at være pædofile og at de som sådan ikke forsøger at lave om på menneske. Jeg fik da heller ikke at vide, at det var forkert af mig at have undervist børn. Alligevel sidder jeg med følelsen af at være udsat for tankekontrol, når jeg læser på brydcirklen.dk. Jeg er sikker på, at siden kan hjælpe visse mennesker, ligesom SK kan, men de skal bare regne med, at der også er mange pædofile, som ikke ser et formål med den og som slet ikke får det bedre af at læse den. Faktisk tror jeg, at flere ville skamme sig over det.

Så er spørgsmålet, hvad alternativet er. Ja, for det første, så påstår jeg ikke, at jeg er i besiddelse af viden, som jeg ikke har. Ej heller, at min viden er mere korrekt end de omtale eksempler. Jeg kender og har talt med lidt under ti pædofile foruden de historier, jeg læser af andre pædofile på internetfora så det er alt andet end en videnskabelig tilgang. Jeg kender ikke til pædofile, der har haft sexuel omgang med børn. Anderledes forholder det sikkert med SK. Min opfattelse af pædofile synes dog at indeholde flere nuancer, være mere menneskelig end blot en sag fra arkivet.

For det andet; hvis vi antager, at det at være pædofil ikke er meget anderledes end så mange andre sexualiteter, gælder det for de unge, “nytilkomne”, at de oplever et stort behov for at snakke med ligesindet, føle, at de ikke er de eneste. Jeg læste engang på en hjemmeside om en ung voksenbaby, som beskrev sit første møde med andre voksenbabyer, og hvor vigtigt det var for ham at han kunne snakke med andre – personer med samme følelse. Det kan en psykolog, psykiater, psykoterapeut ikke erstatte. Jeg er dog ret sikker på, at alene det at fortælle til en anden person, psykolog, ligesindet eller noget andet, at man betegner sig som pædofil (eller hvad man kalder det), kan være befriende og i sig selv positivt. Det givet et sus i maven.

Det er derfor ikke underligt, at pædofile forsøger at finde “hjælp” og søge hen, hvor der er andre pædofile – naturligvis ville der også være en del, der kontakter SK, men jeg ved fra, da Pædofilgruppen stadig havde sin telefonrådgivning, at antallet, der henvendte sig der, var langt, langt større end SK. Jeg har de præcise tal et sted, hvis det har interesse.
Sådan er det bare, og det kan ingen ændre på. Så kan de klage noget så meget over, at de ikke har fået penge til at gøre reklame for siden. Man kan derfor argumentere noget så meget over sidens berettigelse, eller mene, at det er negativt, at pædofile snakker sammen for at blive “bekræftet” i et eller andet.

Nå, jeg må hellere stoppe for nu. Jeg sidder ellers med fornemmelsen af, at jeg har glemt noget, men kan bare ikke komme i tanke om det. :)

[b]Hej Martin[/b]

Tak for indlægget - glæder mig til fortsættelsen :1:.
Blot for en ordens skyld, så tilhører jeg næppe den gruppe af behandlere, der synes, at pædofile er "stakkels" mennesker, der skal hjælpes, ikke mere end de selv har lyst til og brug for - og stakkels synes jeg sjældent mennesker er.

Jeg kan være spændt på at høre, hvad du som erklæret pædofil evt. kunne have brug for fra f.eks. sådan én som mig (sexolog/psykoterapeut) eller fra Sexologisk Klinik?

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Jeg fik aldrig svaret på dette glimrende indlæg - men bedre sent end aldrig.
Grunden til, at jeg pludselig sådan kommer rendende, skyldes artiklen i Ekstra Bladet: [b][url=http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1291051.ece]“Pædofil-hjemmeside flopper”[/url][/b] [læs den inden du fortsætter], om en ny hjemmeside [b][url=http://www.brydcirklen.dk]Bryd cirklen[/url][/b], der er blevet lavet til stor ære for os pædofile. Jeg så selv, ved et tilfælde, siden for et stykke tid siden og hvor var den dog dræbende kedelig. Nå, men Ellids Kristensen beklager sig så over, at ingen har interesse i siden, 44 hits på en uge, er heller ikke noget at være stolt af. Det nærmer sig den samme interesse for elendige dansktop-sangere. Årsagen må helt klart være fordi, de mangler penge til at gøre reklame for den, siger hun (EK). Kuno Sørensen fra Red Barnet mener også, at flere ville bruge siden, hvis de kender den. For der kan da bestemt ikke findes pædofile, som faktisk har det fint med at være pædofile, når alle andre synes, det er så væmmeligt.
Naturligvis skal han også lige brokke sig over, at de økonomiske tilskud udeblev.

Det undrer mig også, at de to personer ikke er klar over, at pædofile, eller personer, som siden er beregnet til, ikke kender til søgemaskiner. Google er faktisk ved at være ret udbredt og jeg kan fortælle, at pædofile, når det efterhånden er ved at gå op for dem, hvad de er, bruger /virkelig/ meget tid på at læse og søge på emnet og naturligvis falder de også over sider som Red Barnet, SK, denne side, og alle andre sider, der skal hjælpe de stakkels pædofile.

Men nu er jeg ikke ude på at gøre Sexologisk Klinik til grin (Red Barnet er en anden sag, men det klarer de selv). Jeg skal heller ikke gøre et alvorligt emne, som sexuel misbrug, til grin.

Men jeg synes, at med min subjektive tilgang til emnet, fordi jeg selv er pædofil og har været inde på SK, med rette kan kritisere hele ideen med at yde denne form for hjælp til pædofile fra samfundets side. Det er muligt, at jeg ikke er en del af, fra samfundets side, den indstilling til pædofile, og bestemt ikke en del af behandlerbranchen, men jeg ved dog, hvad jeg selv ønsker og hvad pædofile også kunne have brug for. Det kan man jo så vælge at tage til efterretning. Man kan også vælge ikke at gøre det.

Jeg fortsætter senere.

PS. Hvis Baru læser dette; det kunne det være spændende at vide, hvor han befinder sig nu.

[b]Hej Baru[/b]

Tak for din gode beskrivelse. [thumbsup]
Men hensyn til din frygt for fortløbende depressioner, så kan man jo forstå dem som et resultat af, at du oplever, at du er nødt til at deprimere en lyst eller trang, et livsudtryk. Det er måske derfor, at [b][url=http://www.sexologi.rh.dk/]SK[/url][/b] foreslår, at man øver sig i at rette sin energi til andre områder af livet, andre sider af ens seksualitet, sådan at den bliver brugt, fremfor at blive undertrykt.

Man kan så vælge, om man vil kalde det at undertrykke energien, lysten, trangen - eller at rette den andre steder hen.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Dette indlæg er en udløber af denne tråd: [b][url=http://psyke-sex.dk/debat/viewtopic.php?t=4857]Fordømmende debat[/url][/b]

Her vil jeg prøve at beskrive mine erfaringer med sexologisk klinik og mine holdninger omkring det. Jeg er pædofil men overholder loven.

Jeg synes, at der er både gode og dårlige ting ved [b][url=http://www.sexologi.rh.dk/]Sexologisk klinik på Rigshospitalet[/url][/b]. Det første negative jeg vil fremhæve er, at man skal have en henvisning fra egen læge. Det er en gigantisk barriere. Personligt var jeg ekstremt bange ved at skulle ned og se lægen i øjnene. Læger er jo bare almindelige mennesker som også har holdninger. Selvfølgelig må man forvente, at man får en professionel og fortrolig behandling. Der er bare en indbygget risiko i at "afsløre" sig selv for andre mennesker. Det er nok en lille risiko, men den eksisterer. At tage ind på sexologisk klinik var slet ikke så slemt. Der ved man at man taler med fagfolk som beskæftiger sig med emnet hver eneste dag. I den lille lægepraksis derimod er der mange ubekendte faktorer. Her må man også tænke på, hvor meget det egentlig er, man sætter på spil. Bare det at blive beskyldt for at være pædofil kan ødelægge en persons liv.

Selvom jeg var tæt på et mindre sammenbrud hos lægen, så gik det dog, og jeg fik min henvisning til [b][url=http://www.sexologi.rh.dk/]SK[/url][/b]. I starten var der enormt meget ventetid. Det var svært at håndtere, når jeg efter så mange år endelig havde bestemt mig til at få talt om det. Samtalerne kom dog i gang, og på mange områder var jeg positivt overrasket. På langt de fleste områder er jeg enig i deres holdninger. Man føler, at der er en forståelse for den situation, som man befinder sig i. Der er dog ingen tvivl om, at de i høj grad arbejder med folk, der er dømt for misbrug af børn eller distribution/besiddelse af børneporno. Det præger dem i nogen grad og man må acceptere at deres formål med behandlingen er at "sikre" den pædofile. De er dygtige til at forklare, hvor stor skade på alle parter det vil gøre at overtræde loven. Samtidigt gør de det på en måde, som ikke er fordømmende overfor de følelser og drifter man har. Derudover påstår de på ingen måde at pædofili kan kureres.

De er også villige til at tale om andre aspekter af ens liv som ikke er direkte relateret til pædofili. Det var enormt befriende for mig personligt at kunne vende en masse emner i mit liv. Jeg er meget lukket overfor min familie og mine venner, så selvom jeg har et enormt godt netværk så bruger jeg det ikke. For mig er det umuligt at tale om svære personlige emner, når jeg samtidigt er nødsaget til at skjule en så vigtig del af min person. Her var [b][url=http://www.sexologi.rh.dk/]SK[/url][/b] et godt redskab.

Når det kommer til, hvordan man håndtere sin seksualitet kan jeg kun delvist følge deres argumenter. Man skal afholde sig fra at dyrke sin pædofili og i stedet fokusere på at opbygge andre seksuelle interesser. Her er det igen vigtigt at pointere, at de ikke påstår at pædofili er noget der nogensinde forsvinder. Det fastslår de mere eller mindre at det ikke gør. Loven er efter min mening fornuftig og at den skal overholdes står ikke til diskussion for mig. Jeg tvivler dog på, hvor klogt det er at undertrykke sine tanker. Hvis man bare skal have det nogenlunde med sig selv, så skal man jo kunne acceptere at sådan er man altså.

Jeg fik at vide, at de behandlede pædofili lidt ligesom alkoholisme. Man må acceptere, at det altid er noget der vil følge en, men at det ikke er sundt at røre ved. Den del af argumentet har jeg ingen problemer med, men på andre områder bryder jeg mig ikke om det. Man kan jo overveje at ædru alkoholikere indgår i netværk, hvor de kan støtte hinanden. Det vil man ikke have at pædofile gør, da man tror at det kan udvikle sig i en negativ retning. Jeg kan godt se problemet, men jeg vil mene at det i høj grad handler om, hvilke personer der indgår i et sådant netværk. Man skal prøve at ændre sig selv, og samtidigt skal man afskrive enhver form for opbakning og støtte til at gøre det. Det er altså svære odds.

Min holdning er, at [b][url=http://www.sexologi.rh.dk/]SK[/url][/b] bestemt har sin berettigelse. At bruge dem kræver at man er villig til at arbejde med sig selv. Det er et udmærket tilbud som dog har sine begrænsninger. De har hjulpet mig til at forstå mig selv bedre. Meget af min usikkerhed er væk og jeg har en idé om, hvordan jeg skal håndtere min seksualitet.

Selvom [b][url=http://www.sexologi.rh.dk/]SK[/url][/b] kan hjælpe, så er man altså stadig pædofil bagefter. Det er bestemt ikke noget let liv. Derfor mener jeg også, at der mangler flere tilbud til "inaktive" pædofile. Det er mit eget valg ikke at handle efter mine drifter. Jeg kommer aldrig til begå et overgreb på et barn, men jeg er alvorligt bange for at jeg kommer til at gå fra den ene depression til den næste resten af mit liv.