Hej CSR

For det første er din kæreste jo ikke så gammel endnu, faktisk er hun jo stadigt teenager, så derfor er det vel ikke så underligt, at hun kan tvivle på hvad hun vil, hvad hendes følelser er, hvordan man føler hvad osv. Det er en del af den intellektuelle og personlige udvikling.

For det andet, så bor I langt fra hinanden, hvilket gør det svært, at opleve hinanden i hverdagen, og det kan i sig selv godt foranledige tvivl om, hvad man egentligt føler.

For det tredje, så er der ikke noget galt med at opleve hinanden som venner i et forhold. Det er jo ikke enten kæreste eller ven, det er vel både kæreste og ven .

Og hvad vil det så sige "at elske" hinanden? Det slås mange mennesker med! Jeg har personligt løst det problem på denne måde: At elske er for mig en spontan følelse, der pludselig opstår (lige som et nys) og som gør, at jeg ikke kan lade være med at sige: Jeg elsker dig! Og lidt senere er denne følelse væk igen, og så holder jeg igen "bare" af, hvilket jeg synes er i orden. Og måske siger min kæreste så til mig: "Det må være dejligt for dig!" - hvilket understreger, at følelsen er min. (Og det er iøvrigt forbudt at sige: Jeg elsker osse dig!)

Jeg ved ikke, om du/I kan bruge det til noget, det har i hvert fald gjort tilværelsen lettere for mig.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hej
Jeg skal prøve ikke at gøre indlægget for langt og håber inderligt på et svar..

Jeg har kommet sammen med min kæreste i 2 år og 4 måneder. Jeg er 22 år og hun er 17 år. Jeg bor i Jylland og hende i Sverige. Vi er rigtig gode til at kommunikere og får snakket rigtig godt sammen og snakker sammen hver dag, og ser hinanden hver anden weekend.
Det er utroligt sjældent at vi kommer op og diskutere og hvis vi gør, så varer det ikke længere end 1-2 timer før at det går godt igen imellem os og vi får snakket om det. Vi er begge fast besluttet på at vi passer perfekt sammen, men..

Der er nu sket det, at hun har meldt ud at hun er i tvivl om hendes følelser for mig. Hun fortæller at der nogle gange opstår en form for tvivl omkring vores forhold. Hun har fortalt at hun elsker mig på rigtig mange måder og at hun ikke ser mig som en ven, men som en soulmate. Det er sådan set det der gør mig meget forvirret.

Vi snakker sammen om tingene og hun prøver at snakke med hendes veninder for at finde ud af hvad det er hun føler. Hun siger stadig at hun simpelthen så gerne vil gifte sig med mig og have børn med mig.
Det er det hun allermest ønsker sig af fremtiden.

Hun fortæller at hun virkelig syntes vi har den forbindelse til at være det perfekte par sammen, og det samme føler jeg, da jeg aldrig har været i tvivl om at jeg i fremtiden vil giftes med hende og flytte sammen osv.

Det jeg er bange for er at hun til sidst finder ud af at hun ser mig som en ven og at hun nu er bange for at miste mig hvis hun fortæller mig dette. Vi er begge utrolig kede af det, og ved ikke hvad vi skal gøre.. og vi føler begge ikke at det er til at leve lige nu, og vi vil bare så gerne se hinanden, hvilket vi også kommer til her i næste uge.

Det mit spørgsmål bygger på er, hvad skal jeg gøre hvis hun nu ser lidt på mig som en ven eller er begyndt at se mig lidt mere som en ven? Hvordan får man vendt skuden og hvad kan jeg/vi gøre for at vende den her vennefølelse som hun måske har, til en kæreste/par følelse. For når den har været der før kan den vel altid komme igen?

Det skal siges at vi begge to rigtig gerne vil have det hele til at fungere igen, men vi er begge to så forvirrede. Jeg, fordi jeg ikke forstår hvad det er hun mener, og hun forstår heller ikke selv hvad det er hun vil og mener..

Håber du/i kan hjælpe mig/os.

Mvh CSR