Hej Lykke

Hvilken browser (internetprogram) bruger du? Den nyeste Internet Explore for pc? Prøv evt. med browseren Firefox, kan hentes gratis her http://www.mozilla.com/en-US/firefox/all.html

Kan du se denne side: http://psyx.dk/psykoterapi01.htm ?

Ebbe Scheel Krüger om Angst

Du skal være velkommen til at skrive igen.

jeg kan ikke se den fulde side. Den øverste del med en masse faner kan jeg se, men nederst er der bare grønt men ingen tekst.

Jeg ser, hvad jeg kan finde frem til af terapeuter på sjælland.

Mht. angsten volder det mig en del problemer, det er faktisk blevet værre den seneste tid, synes jeg. Jeg er lidt urolig for, at det er begyndt at blive et stort problem for mig især ifm. mit arbejdsliv, da man jo bruger sig selv rigtig meget i det fag jeg har uddannet mig i.
Lige p.t. er jeg jobsøgende og kan mærke jeg ikke rigtig slår til netop pga. angsten. Jeg har ikke rigtig lyst til noget, ikke lyst til at være særlig social, ikke rigtig lyst til mænd i øjeblikket. Jeg synes slet ikke jeg har noget overskud eller overblik.

Jeg vil jo gerne igang med arbejde snart, men er også bange for at min angst skinner igennem til jobsamtaler. Jeg har ikke specielt lyst til at blive sygemeldt, det vil jo ikke rigtig gøre det bedre, sikkert endnu værre.

Jeg er bare lidt urolig efter alle de afslag. Jeg er lidt urolig for at jeg har gået med en udmattelsesdepression i nogen år. Jeg har nemlig ikke altid haft det sådan her.

Jeg tror, jeg savner nogen råd indtil jeg finder en psykolog/ terapeut.

Hej Lykke

Ja det er et link til min hovedside http://psyx.dk/ - jeg håber da, at du kan se hele siden.

Det bedste er, at være i en personlig kontakt - ansigt til ansigt - så derfor er det en god ide, at finde en psykoterapeut i det område, hvor man bor, medmindre man har råd til at rejse rundt i landet.

Jeg har ikke ydernummer, så du kan ikke få sygesikringstilskud hos mig. Der er ikke fri konkurrence inden for denne branche endnu.

Jo jeg kan godt hjælpe folk med angst, det er en del af mit arbejde .

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hejsa

Det der link viser kun en hovedfane, hvor du dukker op, men det var måske også det du mente?

Jeg kan se du er så fleksibel, at du tilbyder terapi over skype Nu bor jeg jo på Sjælland, og kender ikke rigtig til nogen terapeuter der er sexologisk orienteret der. Hvis jeg vælger dig som terapeut, kan jeg så komme med en henvisning fra lægen?

Jeg har gået i kognitiv terapi i en periode i efteråret 2006. Det hjalp meget på de ufrivillige flash back/ billeder der dukkede op, men jeg har, som du også selv siger et problem med mænd, men også med angst. Ville du også kunne hjælpe med angsten?

Hej Lykke

Det virker nu godt nok, når jeg trykke på det så prøv igen : professionel sexologisk orienteret psykoterapeut. Prøv evt. med Firefox i stedet for en helt ny Internet Explore for pc.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hej Per

Tak for svar og tak fordi du tager dig tid til at hjælpe andre omkring dig, det er de færreste der gider det, så tusind tak

Mht. linket til professionel sexologisk orienteret psykoterapeut dur det ikke. siden er tom , øv

vh.
Lykke

Hej etgodtliv

Ja hævn er nu ikke det værste, man har, når man hævner sig, som du gør.

Selv om han har en totalt anderledes moral end dig eller mig for den sags skyld, så betyder det jo ikke nødvendigvis, at han er psykopat. Og selvfølgelig er det da godt at behandle hinanden ordentligt, det ønsker de fleste af os nok. Du løb ind i en fascinerende mand med et meget anderledes syn på moral og måde at være sammen på end dig, det har givet dig noget godt, noget dårligt og ikke mindst nogle nye erfaringer og erkendelser om dig selv og dine grænser.

Når man som du har været ude for grænseoverskridende krænkelser som barn, så kan man risikere at videreføre den adfærd, man udviste som barn ved nye krænkelser som voksen, og det kan gøre en meget sårbar over for mindre empatiske mennesker som din ex-ven.
Det vil nok være en god ide for dig at få gjort noget ved de gamle krænkelser, og dit forhold til dine egne grænser, så de ikke kommer til at spille dig et puds igen og for, at du kan få et mere ligeværdigt forhold til mænd. Find dig en professionel sexologisk orienteret psykoterapeut.
Inden du evt. vælger en psykoterapeut, så kig lige på denne side om VALG AF PSYKOTERAPEUT, SEXOLOG ELLER PSYKOLOG

Du har ret i, at han lyder til at være både umoden, uprofessionel og uetisk i forhold til sine studerende. Du og andre elever har al mulig grund til at føle jer krænkede, og det rette forum for klager over dette var til skolens ledelse, men det ved du så nu, hvis du en anden gang skulle være ude for en underviser af samme anløbne slags.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hej Per

Jeg vil ikke have hævn eller man kan vel sige at det var lidt hævn at jeg skred . Han må sku selv ligge og rodde med hans sager, så tager jeg mig af mine egne. Jeg accepterde hans slupperthed selvom det gjorde ondt fordi jeg holdt meget af ham og var bange for han pludselig skred.

Jeg ved godt hvad jeg gik ind til med ham. Jeg synes bare ikke jeg sagde ja til den onde del af ham, (for den havde jeg ikke opdaget på det tidspunkt), hvor han behandlede mig rigtig skidt, men det gjorde jo også at jeg til sidst fik nok og gik min vej og så lærte jeg noget om mig selv, men mistede også.

Efter min relation har jeg givet lidt slip på det der troskabshalløj. Jeg har ligesom accepteret at man nok ikke rigtig kan stole på nogen andet sig selv.

Det som irriterede mig og sårede mig var at han bare blev ved med at gøre nogle onde ting, når jeg sagde det gjorde mig ked af det. Men du siger noget meget rigtigt. Mennesker ER forskellige og det må de også have lov at være, man kan ikke ændre på andre.

Mht. den seksuelle ting jeg beskrev i det tidligere indlæg, synes jeg det er ok at sige fra når det gør ondt, så synes jeg bare det er mærkeligt manden bliver sur. Er jeg galt på den? Det fik mig til at føle mig streng, men det gjorde fandeme ondt!

Noget i den relation var rigtig godt og gjorde mig rigtig glad og så var der andre ting der gjorde rigtig ondt og var rigtig skidt for mit selvværd. Når jeg så sagde okay makker nu bliver du sku lidt for strid fx. at han havde det med at begynde en "samtale" med mig over nettet og så pludselig forsvandt han bare uden et ord. Det provokerede mig. Og til sidst var det nærmest som om der kun var en løsning på det, at skride.

Det mærkelige er at han pludselig ud af den blå luft stoppede på skolen. Om der var sket noget der gjorde han skulle det, ved jeg ikke, men jeg har mistanke til at der har været en grund. Jeg synes det er uansvarligt, hvis skolen har vist noget og så ikke gjort os opmærksomme på det, mne det finde rjeg aldrig ud af.

mht. mit eget ansvar tager jeg fuldt ansvar for min del. Det var ikke særligt klogt af mig at lade mig forføre af en gift mand og så give efter.

Klog af skade. Er det ikke det man siger

På det tidspunkt havde jeg nogle måneder tidligere afsluttet et meget kort forhold til en fyr. Det handlede i øvrigt kun om sex, så det stoppede hurtigt. efter det var jeg ret ked af det og nok meget sårbar.

Jeg er ikke så god til at sætte grænser overfor folk. Når jeg gør, så får jeg tit en bebrejdende kommentar med på vejen, så jeg får ikke stået fast på mit.

Jeg stod fast på mit med ham her læreren, men han regerede med vrede og ignorerede mig. Jeg følte at det var mig der noget galt med, at jeg var for streng og så var det jo nemt at hale mig ind igen, jeg gav efter.

På sin vis ønskede jeg også en ven, som jeg kunne snakke med engang imellem. Det kunne jeg nogen gange, men ofte handlede det bare altid om sex.

mht. den klient han havde et forhold til, fortalte hun mig at hun havde gået i terapi i 2 år hos ham og derefter indledt et forhold, der på det tidspunkt havde varet i ca. 2 år. Om der var gået tid imellem ved jeg ikke. Jeg blev urolig for hende, fordi hun ikke virkede glad, men så igen det jo ikke mit ansvar.

Men ingfen tvang mig ind i relationen og heller ikke hende. Det var bare ret skuffende at det altid var på hans premisser.

Der er sikkert mange grunde til hvad der gjorde han fik krogen i mig, men det er lettere at få hjælp til at grave det frem.

Mine egne bud:

Jeg har i min barndom vokset op sammen med en ældre halvbror (ca. 12-15 år ældre end mig) som lavede et incest overgreb på mig som 5-6 årig. derefter truede han mig. Da jeg fortalte det første gang til min mor troede hun ikke på mig og heller ikke anden gang og så gik jeg alende med det, indtil jeg var ca. 20 år. Kan det have noget med det at gøre?

Noget med at få sat grænser?

Jeg synes det bliver lidt ensomt at være mig, når jeg altid føler at jeg ikke får lov at sætte sunde grænser engang imellem. fordi jeg altid får en kommentat med på vejen.

Min tillid til folk forsvandt efter det overgreb. Senere skete der også en række andre episoder, hvor min halvbror var indvolveret som har gjort mig angst. Det kæmper jeg stadig med.

Jeg er også nogen gange bange for at folk, især mænd vil gøre mig fortræd. sådan havde jeg det med ham læren, når vi var intime. jeg var bange for hvad han kunne finde på og det ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal gøre ved.

Hvad foreslår du?

Hej etgodtliv

Nu er spørgsmålet vel i grunden, hvad du vil med dine spørgsmål, er det nøgtern viden om etiske forhold - eller er det, hvordan kan du få hævn over en mand, der har såret dig? I øvrigt betragter jeg hævn som en naturlig og ok trang, som Alfred Hitchcock sagde: Hævnen er sød, og så feder den ikke!

Det er vanskeligt at vide, om manden er personlighedsforstyrret (psykopat), det ved jeg for lidt om ham til at kunne vurdere, men det er da muligt, at han har nogen flere psykopatiske træk end de fleste af os andre. Nu er det jo sådan, at moral er meget kulturbundet, og det der er god moral i én kultur er måske dårlig moral i andre kulturer. Og det som én person synes er den rette moral, synes en anden måske slet ikke, det møder vi jo hver dag, tag blot f.eks. sort arbejde.

Man kan måske spørge sig, om manden overtrådte etiske foreskrifter på det uddannelsessted, hvor han var ansat, og hvor du gik, og dengang kunne man jo have indbragt hans seksuelle jagt på de kvindelige studerende for ledelsen af uddannelsesstedet, men det skete så åbenbart ikke.

Med hensyn til, at han har haft en seksuelt forhold til en tidligere klient, så er det ikke nødvendigvis uetisk, det kræver, at den terapeutiske relation er tilendebragt og, at der er gået en vis tid efter terapien er slut. Det er i hvert fald de etiske retningslinier, vi har i Foreningen af Professionelle Psykoterapeuter.

Man kan næppe kalde hans forhold til dig for "professionel incest", dels indledte I forholdet efter, at han var slut som din underviser, og dels vil jeg ikke kalde en undervisningsrelation for så tæt, så den ligner en terapeutisk relation.

Når alt dette er sagt, så er der jo to i relationen - læreren/slubberten og så dig. Jeg tænker det væsentlige nu - med mindre du vil have hævn - må være at se på, hvad det var i dig, der fik dig til at hoppe på manden vel vidende, at han var gift og havde andre forhold til studerende kørende. Hvor fik han krogen i dig? Hvordan kan du undgå det en anden gang? Det er vigtigt ikke at gøre sig selv til et offer, men at tage eget ansvar for den del af processen, som man vitterligt har ansvar for.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hej Per

Jeg har nogen spørgsmål omkring noget jeg har oplevet for nylig.

Jeg er en ung kvinde på 30, som er blevet færdig med min uddannelse.

Beklager brevet er så langt. Jeg ville bare have vigtige detaljer med.

På min uddannelse havde vi en studievejleder og underviser, som en dag tager kontakt til mig over nettet (1 måned før han stopper som underviser der). Det synes jeg er lidt mærkeligt. Hvad vil han? Bryder han ikke en grænse? I starten taler vi bare om alt mulig dagligdags. Han fortæller, han kender nogen tæt på hvor jeg bor og spørg om han må besøge mig, hvis han en dag er i nærheden. Det tricker jeg lidt på. Hvorfor vil han besøge mig? og jeg tænker om der ligger noget seksuelt bag ved. Jeg spørg min veninde, hun siger, det er der nok ikke er noget i, andet en venlig mand.

Mit første indtryk af ham er at han er en varm mand, imødekommende, humor, behagelig. Meget underholdende i timerne, joker meget.

Tre gange i undervisningen/ på skolen siger han dog noget om tre af mine fællesstuderende, som jeg ikke bryder mig om. Han ved noget ret sårbart og privat om dem i og med han er vejleder, den ene forfølges af voldelig ekskæreste, en bliver indlagt med psykiske problemer (han står en dag ude i en halvfyldt kantine og beklager sig til os elever over at han bliver ringet op af en af vores klassekammerater der er ved at gå ned psykisk, så han måtte jo lige få ham indlagt og virkede meget irriteret over at han skulle ulempes med dette) og den sidste har været indlagt med nervesammenbrud/fødselsdepression, det joker han også med i en time, gør sig morsomt bemærket på deres vegne. Det er selve det at han står og udstiller folk jeg har et problem med, undrer mig over.

Hvad fanden bilder han sig ind? Udover lektor/vejleder er manden terapeut, så hvor er hans tavshedspligt henne? Når kvinderne i klassen siger ham imod eller griner af noget han siger, som de er stærkt provokeret af eller modsiger ham fordi de er stærkt uenige med ham, så reagerer han mærkeligt, bliver grov i munden og siger de skal stoppe med at grine. Der bliver en lidt mærkelig stemning i rummet. Det her sker før han kontakter mig over nettet.

Jeg glemmer det lidt, har nok i mit eget, prøver at klare min første praktik, det er svært. jeg er angst, har problemer med at vise hvad jeg kan, da jeg føler jeg ikke rigtig kan bidrage med noget, føler mig klodset og føler mig misforstået. Jeg er akavet og angst over kollegaer, og overfor børnene. Det er jo ikke særlig hensigtsmæssigt, når jeg har uddannet mig til at arbejde med mennesker!!!! (men jeg går i terapi under uddannelsen og får snakket om de ubehagelige barndomsminder jeg har med i bagagen og som hjemsøger mig). Jeg har en lille mistanke til at jeg lider af socialforbi.

Sent i 2007 kontakter læren mig. Jeg har i et stykke tid iagttaget ham på afstand, ubevist, været fascineret af ham. Han indeholder en masse ressourcer jeg savner. En aften hvor han igen har kontaktet mig siger han pludselig at han har lyst til at sidde i en sofa med armen omkring mig. Det er både skræmmende og nyt og spændende og jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige til det. Jeg fornemmer, han vil sige mere og jeg opmuntrer ham til at sige mere specifikt hvad han mener med det. Han siger han har lyst til mig. Det er vildt surrealistisk. Der er aldrig nogen der har villet mig, og nu står der pludselig en mand og siger han har lyst til mig, at han begærer mig, at han er vild med mig. Samtidig tænker jeg også at det er forkert. Han er jo gift! Han virker meget ligeglad, faktisk tænker jeg nogen gange om han virkelig er gift, fordi han opfører sig som om han ikke er det.

Han får mig overtalt, charmeret sig ind, smigret mig til at overskride nogen grænser, som jeg reagerer meget stærkt på og jeg giver efter. Nogen grænser skulle måske ikke havde været overskredet, jeg har følt at jeg blottede mig fuldstændig overfor ham. Jeg gør nogen ting med ham som jeg aldrig har gjort før og i starten siger jeg venligt nej. Så ignorere ham mig pludselig, opfører sig som en 5årig der får et nej. Jeg påtaler det overfor ham, hvorefter han siger at der er noget i mig der gerne vil eksperimentere. Det kan jeg på sin vis give ham ret i, men jeg forstår ikke hvordan en voksen mand kan blive sur over jeg insisterer på at bruge kondom.

I det hele taget oplever jeg ham meget kontrolleret og dominerede over for sine omgivelser.

En dag sms´er han mig og siger han har lyst til at kneppe. Jeg bliver overrasket. Jeg er inderst inde bange. På den ene side vil jeg gerne og på den anden side ikke. Hvis vi skal, skal det være sikkert. Jeg ved jo at han ser andre end mig. Han er jo gift, men han opfører sig som en der ikke er og jeg er bange for han bare skrider bagefter som de andre har gjort. Bange for jeg at jeg bare kan bruges til sex og ikke andet. Jeg har det heller ikke helt godt med at han er gift. Men han bliver ved med at trække mig ind med søde ord om at jeg er dejlig og han er vild med mig osv.. Vil mig hele tiden, sms´er, ringer, vil have mig på nettet og snakke og høre fantasier, se mig røre ved mig selv og mødes fysisk. Jeg får viklet mig ud af invitationen, inderst inde synes jeg det er forkert og jeg insisterer på sikker sex, hvilket han åbenbart er ligeglad med.

Vi mødes første gang i det nye år efter at han er holdt op som underviser og han siger noget fantastisk til mig, han komplimenterer mig og jeg føler han ser mig som jeg er. Det føles som et fysisk kram, jeg føler mig fuldstændig hel indeni. Vi har ikke rigtig sex. vi er tæt på men han vi ikke skilles på den måde, men siger han har lyst til mig, han holder om mig og jeg føler mig dejlig i kroppen, som jeg ikke har gjort meget længe. Inden dette besøg har jeg spurgt hvad det er han vil med mig, helt præcis. Han virker meget overrasket over det. Jeg siger at jeg vil have klare rammer, da jeg har været i nogen rodede kortvarige bekendtskaber og derfor klare rammer. Han siger at de rammer sætter vi når vi mødes.

Han er ærlig om at han har sine begrænsninger, da han er gift og jeg accepterer det selvom jeg vil det hele med ham, men det tror jeg egentlig han kun er fordi jeg spørg ham direkte hvad det er han vil med mig. Han vil en erotisk relation med mig, problemet er bare rammerne for det ikke bliver sat rigtigt, dem opdager jeg hen ad vejen. I dag når jeg tænker tilbage har hverken han eller jeg styr på at sætte grænserne ordentligt. Jeg ville ham så meget og føltes også omvendt han ville mig med begrænsninger og meget på hans præmisser. Han hiver i mig, vil hele tiden vide hvordan jeg har det. Omvendt når jeg tager initiavet, så gider han mig dårligt nok og jeg føler mig mere og mere som et meget lille menneske.

Samtidigt begynder jeg at støde mere og mere ind begrænsninger. Han bestemmer faktisk alt. Hvornår vi skal mødes, hvor, hvad vi skal snakke om. Altid handler det om sex, når jeg vil snakke om andet forsvinder han bare uden et ord, især over nettet. Hvis jeg siger nej, surmuler han som en 5årig, ignorere mig i timer eller dage.

Langsomt bliver det en modbydelig relation, hvor jeg ikke oplever at kunne sætte grænser overfor ham uden han bliver en fornærmet 5årig. Fx har han engang sin hånd oppe i mig og det gør ondt og jeg siger det gør ondt og det er først da jeg trækker mig væk og hans hånd væk han forstår han skal stoppe. Men han bliver sur og siger bebrejdende at jeg jo var tændt det kunne han jo mærke. Jeg er lidt chokeret over hans måde at reagere på, mne jeg tør ikke siger noget fordi jeg er angst.

Jeg reagerer fysisk med migræne og træthed, når han laver det der nummer med ikke at svare mig, men alligevel hiver han mig ind igen og igen. Og jeg lader ham, for jeg hungrer efter mandlig opmærksomhed. Samtidig kører han også på andre damer ved siden af. Det gør ondt og det fortæller jeg ham, men er til dels ligeglad, da jeg accepterer da andre. Jeg konfronterer ham med noget andet som jeg dog ikke vil finde mig i. Det at han starter en samtale med mig på nettet for så at forsvinde uden et ord, så ved jeg jo godt hvad der sker. Han tror jeg er jaloux, men jeg ved jo godt det om de andre og siger at jeg er bange for han ikke gider mig mere og at han må beslutte sig for hvem han gider snakke med i dag, hende eller mig.

Jeg finder ud af at han har en seksuel relation til en af hans tidligere klienter (det fortæller hun mig), da han bringer os sammen fordi han vil ha en trekant. Jeg synes det er mærkeligt og efter det bakker jeg langsomt ud af relationen. Er det ikke meningen at en terapeut skal hjælpe sin klient med den sorg/problemer de nu kommer med? på en professionel måde! Jeg synes det er at fucke det terapi op der er gjort for så at holde personen hen i en mærkelig kontrolleret relation – sådan jeg er vild med dig og kan bruge dig når jeg har lyst men ellers ikke relation. Hun virker ikke særlig glad, og jeg oplever hun er underkastet ham. Jeg mødes kun den ene gang med hende, da jeg på det tidspunkt begynder at trække mig væk fra ham.

Det interessante er at han ALDRIG giver noget igen. KUN den første gang jeg besøgte ham i hans terapi lokaler. Derefter kræver han mere og mere og smigrer kun med søde ord for at få sin lyst tilfredsstillet. Jeg oplever også at når jeg siger nej til noget bliver han tvær og på et tidspunkt sammenligner han mig nærmest med en anden studerende han ikke kan lide. Når jeg beder om noget igen har han rigtig mange undskyldninger og kan han pludselig godt huske han er gift og har børn.

Ham omtaler generelt folk negativt, sine kollegaer, studerende, klienter. Kalder en af mine medstuderende en kælling bag hendes ryg. Jeg får at vide at den 1/3 del af klassen han har vejledt beder om en anden, da han ikke er til rådighed og folk er meget utilfredse med hans vejledning når de endelig får den.

Hans version er at de, klassen, ikke kan lide ham. Han bagtaler folk og han har sikkert også bagtalt mig. alt for lang tid ind i relationen, får jeg at vide at han har lagt an på sådan set alle kvinder i klassen. Jeg hører fra en anden studerende på skolen at han har et iltert temperament.

Jeg ved han har haft et forhold til en anden i klassen og måske forsøgt sig med en anden samtidig med mig. I dag kan jeg nogen gange tænke, hvordan kunne jeg sove sådan? Jeg reagerede jo på alle de her små ting/stikpiller pakket ind i humor og jeg gik også på et tidspunkt væk fra ham, men han haler en ind igen, med søde manipulerende ord. Noget af det første han sagde, da jeg sagde nej var et eller andet med at jeg ikke havde noget spændende liv. I dag når jeg tænker tilbage, skulle jeg have gået væk fra ham allerede der, men jeg har et problem med at stole på mig selv.

Det hele endte da jeg i sommers blev færdig med uddannelsen. Han havde spurgt om han kunne hjælpe mig, da min sidste eksamen var gået rigtig skidt. Jeg sagde ja til hans tilbud og kontakter ham så for at spørge om vi kan snakke om det, så ignorer han mig totalt, igen! Så får jeg nok. Fordi han igennem hele relationen har spurgt ind til private og sårbare ting i mit liv og sagt at han gerne ville hjælpe. Han påtaler også mine tårer at det var godt nok voldsomt som jeg græder, så kunne jeg sidde der og føle skam over at bearbejde min sorg. Så kunne han sku da lade være med at spørge ind til det!!!!! Jeg oplever ham som følelsesforskrækket, kontrolleret og ligeglad med andre. Han indlader sig kun med folk for art vinde et eller andet til hans fordel. Tænker at han tænder på at dominere på en syg måde.

Jeg havde tidligere på året sagt at vores relation var nødt til at stoppe, da jeg ikke synes det var i orden for mig mere, især ikke over for konen. Det oplever jeg ikke rigtig han forstå for 3 uger senere kontakter han mig igen og smiger sig ind. Jeg kan ikke få sagt ordentligt fra. Jeg går aldrig rigtig i seng med ham. Det kunne jeg ikke få mig selv til. Og jeg har det rigtig skidt med at have behandlet hans kone på den måde og hans børn.

Jeg fjerner ham fra alle steder han nu kan få fat i mig (nettet bl.a. ). Han skriver efterfølgende sms´er til mig, hvor han henviser til at jeg har fjernet ham fra fx fb. og en hvor det er ren smiger. Jeg svarer ikke på dem.

I tiden efter er jeg nærmest høj af min beslutning. Jeg fik simpelthen nok af den skid.

Nu her snart 9 måneder efter jeg brød kontakten er jeg ikke så glad mere. Jeg har mistet tilliden fuldstændig til mænd og jeg har slet ikke lyst til dem i øjeblikket. Og det var i forvejen problematisk. Jeg føler mig nogle gange tom indeni. Jeg er vred nogen gange, men jeg er også bare ligeglad, kan ikke rigtig tage mig sammen til noget. Isolerer mig endnu mere. Orker ikke at kigge op, når jeg er udenfor. Har ikke overskud til andre mennesker lige nu. Det havde jeg det svært med før, men det er som om det er blevet værre nu. Jeg har grædt meget pga. det med ham, men jeg vil ikke have mere med ham at gøre, jeg synes han er ondskabsfuld og følelseskold, beregnende og udnytter kvinder der er skrøbelige.

Jeg synes ikke, at jeg er velfungerende i dag, jeg kan fungere bedre!!!

Før ham, var jeg blevet mere glad for mig selv, min krop, havde tabt mig rigtig meget. Havde dog en del koncentrationsbesvær.

Nu, endnu mere distræt, kan ikke rigtigt se jeg duer til noget. Har taget på og er vred på mig selv og på ham. jeg overvejer at gå i terapi igen, nu en anden terapi pga. en hel masse dårlige oplevelser i barndommen, men også pga. mistanken til socialfobi.

Mine spørgsmål er:

Tror du jeg har udsat mig selv for en personlighedsforstyrret (psykopat) mand?

Hvad synes Du jeg skal gøre med min viden omkring at han har indladt et seksuelt forhold med en tidligere klient? Skal jeg lade det ligge? Jeg mener, at det er uetisk af ham. Morale gider jeg overhovedet ikke prædike for den mand. Jeg synes bare det er forkert, for hvad hvis han gøre mere skade end gavn? Hvad hvis han en dag sidder med en kvinde, som er så ustabil at hun falder fra hinanden, når det går op for hende at han ikke gider hende rigtigt.

Nogen dage håber jeg at hans kone får nok og skrider. Men det ved jeg godt ikke er mit problem.

Jeg oplever han gør mere skade end gavn, når han blander tidl. Klienter ind i erotiske relationer, fordi hvis man ikke spørg ham hvad han vil med en så siger han det ikke selv. Problemet er bare at man først opdager det langt inde i relationen, når han begynder at blive modbydelig overfor en.

Og jeg er sku heller ikke meget bedre. Har det skidt med hvad jeg har gjort. Det var meget uklogt at gøre. Men jeg føler jeg har taget ansvar fordi jeg gik.

Er det en form for professionel incest? Jeg mener han har jo været min lærer og vidst nogen ting om mig?