af utilstrækkelig mand » 28. okt 2010 21:21
Jeg netop har fundet ud af, at min kone gennem mere end 15 år fantaserer, når vi dyrker sex. Jeg ved godt, at det er underligt sent. Hun mener, at fantasierne er private, og det er for så vidt fint nok.
Dér hvor jeg falder sammen er, at jeg er ret sikker på, at hun fantaserer om situationer med andre mænd - ikke nogen bestemt. Har læst mig til at det er helt normalt. Hun kalder det en slags kanal. Mere ved jeg ikke, og jeg ved, at jeg ikke skal stille spørgsmål, som jeg ikke kan håndtere svaret på.
Hvordan håndterer jeg den følelse af utilstrækkelighed? Selvom det måske er helt normalt med den slags fantasier, er jeg er fanget i tanken om, at følelsen af mig ikke er nok i sengen, og at hun har brug for at køre en film i et parralunivers. Hun forsikrer mig om, at det ikke har noget med mig at gøre, at det stadig er mig, hun vælger at dyrke sex med, og at det er helt uskyldigt og bare et tillæg til vores sex. Alle de rationelle forklaringer kan jeg sagtens forstå.
Jeg brug for at håndtere følelsen af utilstrækkelighed, for jeg føler, at det kan vokse inden i mig, selvom jeg forsøger at forsikre mig selv om, at det er mig, der skal tænke anderledes.
Jeg er meget glad for alle dine svar og debatten i det hele taget. Men jeg vil gerne sætte fokus på noget, som jeg ikke oplever så meget af her på siden - nemlig os mænds usikkerhed og angst for ikke at slå til!
Håber på svar...
Jeg netop har fundet ud af, at min kone gennem mere end 15 år fantaserer, når vi dyrker sex. Jeg ved godt, at det er underligt sent. Hun mener, at fantasierne er private, og det er for så vidt fint nok.
Dér hvor jeg falder sammen er, at jeg er ret sikker på, at hun fantaserer om situationer med andre mænd - ikke nogen bestemt. Har læst mig til at det er helt normalt. Hun kalder det en slags kanal. Mere ved jeg ikke, og jeg ved, at jeg ikke skal stille spørgsmål, som jeg ikke kan håndtere svaret på.
Hvordan håndterer jeg den følelse af utilstrækkelighed? Selvom det måske er helt normalt med den slags fantasier, er jeg er fanget i tanken om, at følelsen af mig ikke er nok i sengen, og at hun har brug for at køre en film i et parralunivers. Hun forsikrer mig om, at det ikke har noget med mig at gøre, at det stadig er mig, hun vælger at dyrke sex med, og at det er helt uskyldigt og bare et tillæg til vores sex. Alle de rationelle forklaringer kan jeg sagtens forstå.
Jeg brug for at håndtere følelsen af utilstrækkelighed, for jeg føler, at det kan vokse inden i mig, selvom jeg forsøger at forsikre mig selv om, at det er mig, der skal tænke anderledes.
Jeg er meget glad for alle dine svar og debatten i det hele taget. Men jeg vil gerne sætte fokus på noget, som jeg ikke oplever så meget af her på siden - nemlig os mænds usikkerhed og angst for ikke at slå til!
Håber på svar...