Igen mange tak for jeres svar, det har hjulpet mig enormt at indse hvor problemet ligger, jeg er klar over at jeg er nødt til at sige fra overfor hende uden at være alt for aggressiv, det hjalp mig også at læse:
[b][url=http://www.psykoweb.dk/parforhold/balance1.htm]MAGT SPIL og POLARISERING - i parforhold[/url][/b] (Ebbe Scheel Krüger)

[quote]Jeg tror helt sikkert ikke, at du har depression, men du er fuld af VREDE og SORG (jeg gætter), at du kan ikke nogensinde komme til at hygge dig sammen med hende, før din vrede/sorg har forladt dig. [/quote]
Jeg tror helt sikkert du har ret, problemet er at jeg har så mange følelser i kroppen som jeg ikke kan slippe, og kan ikke finde ud af hvordan jeg i praksis skal gøre....
En anden grund til hele min verden er ramlet sammen kan også have noget at gøre med, at jeg var tættere knyttet til hendes familie end min egen, og hele hendes netværk er intakt, hvorimod jeg ingen har.

Som tingene står nu vil hun overhovedet ikke snakke om vores forhold, men hun føler ikke tillid tll mig, og den har hun nok mistet fordi jeg enten har været for resigneret, og så sommetider handlet fuldstændigt i affekt når jeg ikke kunne trænge igennem til hende...

Hun er begyndt på et nyt arbejde, mange, og lange vagter, er med i bestyrelses arbejde i børnenes børnehave, veninder, og har stort set aldrig fri, de dage der så er imellem kan jeg så presses ind, og jeg føler mig hurtigt i vejen.

Hendes familie er mere eller mindre gået i opløsning, 3 søstre + en halv søster der fornylig er dukket op snakker ikke sammen, og det virker på mig som om hun skubber sine problemer i baggrunden for at opretholde et image om at være lykkelig, og tilfreds.

Jeg bliver nødt til at få flyttet magtforholdet, eller indse at det er forsent, og endegyldigt slut.

Terapi er ihvertfald udelukket indtil videre.

Hej,

Det er lidt svært for mig lige at gennemskue helt præcist, hvad der er gået galt mellem dig og konen, for dit indlæg giver meget sparsomme oplysninger om dig og dine følelser, men der har helt sikkert manglet kommunikation tror jeg.

Du siger, at hun har magten i forholdet?
Stiller du overhovedet krav til hende?
Jorder hun dig, når I snakker sammen?
Accepterer hun dig som dig, eller bebrejder hun dig konstant som person (du kan alligevel ikke lave dig ret meget om, når det kommer til stykket)?

Du skriver:
Jeg har depression, angst, kan ikke sove mere end 2 timer i døgnet, frygteligt jaloux, og ved ikke hvordan jeg skal komme videre med, eller uden hende.

og du skriver:

...men jeg kan ikke hygge mig før jeg føler en vis tryghed sammen med hende, og den føler jeg ikke spor af lige nu

Jeg tror helt sikkert ikke, at du har depression, men du er fuld af VREDE og SORG (jeg gætter), at du kan ikke nogensinde komme til at hygge dig sammen med hende, før din vrede/sorg har forladt dig.

Når jeg læser dit indlæg, så får jeg et indtryk af, at din adfærd er resigneret, at du undertrykker dig selv og dine følelser. Du siger, at du er svag og at du ikke kan få hende til at åbne sig. Kan du åbne dig selv tænker jeg? Tag udgangspunkt i dig selv, og blæs på, hvad hun kan/ikke kan. Vis hende, hvem du er og hvad du føler. Er sex 1 gang om måneden f.eks. nok for dig? I er tydeligvis ikke ligeværdige, og du genvinder ingen respekt ved at være resigneret. Jeg vil foreslå dig en anden bog om assertiv kommunikation, som jeg selv har meget glæde af:

[b][url=http://www.saxo.com/item/821791?resultid=34BCA1E4&resulturl=%2Fsubject%2Fsamtale]Anne Dickson: Sådan klarer man svære samtaler uden at skade forholdet til den anden part[/url][/b]; på dansk ved Charlotte Pietsch
1. udgave. - Kbh. : Høst, 2005. - 264 sider
Originaltitel: Difficult conversations.
En vejledning i at kommunikere direkte og ærligt uden agression om de ting, der er svære at sige, i såvel privat- som arbejdslivet.
ISBN 87-638-0122-1 : hf. : kr. 249,00.

[img]http://i.e-boghandel.dk/dbgenerated/itemimage_itemid-821791_style-shadow_width-105.jpg[/img]

Iøvrigt er bogen, som Per anbefalede dig rigtig god med masser af opgaver. Snyd ikke dig selv ved blot at læse bogen - løs opgaverne, det er nemlig dem, som giver dig indsigt :-)

Held og lykke med DIG
Carsten ;)

[quote="Fog"]Hej uvis fremtid,

Hvordan kan det være, at hun ikke stoler på dig? Jeg har løjet
Hvordan kan det være, at hun ikke vil betro sig til dig? hun stoler ikke på mig

Du skriver, at hun langsomt har lukket dig ude af hendes og børnenes liv. Hvordan det? Og hvorfor har du ladet det ske? Med det sidste spg. mener jeg, at det er dit ansvar at sige til og fra og bl.a. derfor råbe vagt i gevær, når der sker noget, du ikke vil være med til.

fordi jeg ikke indså det før det var for sent

Hun har magten, skriver du. Dvs. den har du ladet hende tage? jeg har aldrig haft den

venlige hilsner
Fog[/quote]

tak for jeres svar, min situation er ikke blevet bedre, jeg er nu flyttet, og vi er ikke længere sammen men hun siger at hun har lyst til at vi finder sammen igen på et tidspunkt, men jeg står meget svagt, kan ikke få hende til at åbne sig, og min selvtillid er forsvundet fuldstændigt.

Har indset de fejl jeg har begået men hun har ikke lyst til at jeg konstant bringer det på banen, vil hellere prøve at hygge sig, og have det sjovt med mig men jeg kan ikke hygge mig før jeg føler en vis tryghed sammen med hende, og den føler jeg ikke spor af lige nu

Hej uvis fremtid,

Hvordan kan det være, at hun ikke stoler på dig?
Hvordan kan det være, at hun ikke vil betro sig til dig?

Du skriver, at hun langsomt har lukket dig ude af hendes og børnenes liv. Hvordan det? Og hvorfor har du ladet det ske? Med det sidste spg. mener jeg, at det er dit ansvar at sige til og fra og bl.a. derfor råbe vagt i gevær, når der sker noget, du ikke vil være med til.

Hun har magten, skriver du. Dvs. den har du ladet hende tage?

venlige hilsner
Fog

[b]Hej uvisfremtid[/b]

Robert Storm P. sagde: "Det eneste man ikke kan spå om er fremtiden!" og derfor er al fremtid [i][b]uvis[/b][/i] :1:.

Det lyder ikke som om hun har mistet interessen, ellers ville hun næppe foreslå [b][url=http://www.psyx.dk/parterapi01.htm]PARTERAPI[/url][/b].

Det sker ret ofte, at par får problemer med deres sexliv efter det andet barn og især, når børnene er små, så det problemer er du/I på ingen måde alene om. Noget jeg har erfaret er, at mange par glemmer at huske at bevare kæresteforholdet, sørge for at have tid til hinanden lige som den gang I ikke boede sammen og ikke havde børn. Man bliver selvfølgeligheder for hinanden, prioriteterer hinanden lavt, giver dårlige afvisninger osv.

Så benyt dig af din kones ønske om [b][url=http://www.psyx.dk/parterapi01.htm]PARTERAPI[/url][/b].
:idea: Inden I vælger en psykoterapeut så kig lige på denne side om [b][url=http://www.psyx.dk/valg.htm]Valg af psykoterapeut, sexolog eller psykolog[/url][/b].

:idea: [b][url=http://www.borgen.dk/product.asp?product=423]Phillip C. McGraw: FØRSTEHJÆLP TIL PARFORHOLD - Sådan genfinder I kærligheden, Borgen[/url][/b]

[img]http://psyke-sex.dk/images/5-philfhjtp01.jpg[/img]

:idea: Læs mere i [b][url=http://www.psykeogsex.dk]PSYKE & SEX[/url][/b] om [b]Lysten mangler - Små børn[/b].

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Jeg er 34 år, gift, og har 2 børn på snart 2, og 4 år.
Problemet har været at jeg i forbindelse med nyt job fik natarbejde, og konen sad derhjemme, og kedede sig, vi har været gået fra hinanden flere gange, i forbindelse med sidste fødsel har vores sexliv gået ned af bakke, fra 1 - 2 gange månedligt til 7 måneder siden sidst.
Hendes sex lyst har været forsvundet, og de sidste gange vi havde sex var det nærmest noget hun ville have overstået.
Jeg følte naturligvis at hun afviste mig, men hun sagde at det var helt normalt.
Først for nyligt har jeg fundet ud af at hun ikke stoler på mig nok til at åbne sig, og derfor ingen sexlyst.
Hun har gennem længere tid langsomt men sikkert lukket mig helt ude af hendes, og børnenes liv, først nu indser jeg at det var min skyld, som det står nu er jeg vanvitigt bange for at miste min familie, hun har hele magten, og har egentligt ikke brug for mig.
Spørgsmålet lyder derfor hvordan, og kan jeg genvinde hendes respekt, som ligeværdig???

Jeg har depression, angst, kan ikke sove mere end 2 timer i døgnet, frygteligt jaloux, og ved ikke hvordan jeg skal komme videre med, eller uden hende.

Kan lige tilføje, at jeg bor i hendes hus (har anden addresse), og hun vil gerne benytte parterapi, men vil ikke lade børnene passe mere end højst nødvendigt for at vi kan få lidt tid sammen, tror at jeg skal være mere mand for hende end jeg har været den sidste tid for at vinde hendes respekt, og kærlighed.

Kan jeg overhovedet gøre noget??