Hej ML

Nej du skal ikke flytte sammen med din kæreste, før I har fundet ud af at få jeres sexliv til at fungere tilfredsstillende for jer begge. Og det er muligt, at det ikke kommer til det, fordi der er for store forskelle i jeres seksuelle behov. Vi er nu engang født forskellige - og er opdraget forskelligt. Om det så handler om natur eller kultur for din kæreste, ved jeg ikke .

Kvinder har det lige så forskelligt som mænd, hvad angår lyst til sex - nogen har meget og andre ikke ret meget. At kvinder generelt skulle have mindre lyst er en skrøne . Men din kæreste har i hvert fald mindre lyst end du har.

Hvis din kæreste opfattede din lyst som en gave , som du kom med, og som hun pænt kunne takker nej til, så ville hun dels ikke føle sig presset, og du ikke føle dig helt så afvist.

Noget andet er så, at problemer med underliv, svamp, betændelse, kløe, udflod, uregelmæssige menstruationer godt kan dæmpe lysten betydeligt, så hun må sørge for at blive set ordentligt efter i sømmene af sin læge.

Læs mere i PSYKE & SEX om Lyst - Forskellige behov.

Hvor gamle er I?

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Kære du,

Min erfaring siger mig, at hvis I allerede oplever store forskelle i seksuel lyst, så vil I sandsynligvis have dem med jer altid i jeres parforhold. Nogle har tit lyst, andre har mindre lyst.

Og det lader til at det virkelig går dig på. Det er ubehageligt at skulle trygle, som du kalder det. Det giver ubalance og giver dig nok nogle følelser af at være en tiggende hund.

Hun føler sig presset (det kan jeg godt forstå) og det gør blot det hele værre.

Jeg tror du må gøre op med dig selv om du kan leve med det niveau I har nu eller om det er så vigtigt for dig at have sex med HENDE (du kan jo tilfredsstille dig selv).

Og så kunne du måske blot glæde dig over den gode sex I rent faktisk har, I stedet for at tænke på den gode sex du ikke får.

Og jeg tror ikke en dyt på hende, når hun siger at kvinder har mindrre behov end mænd. Men det er en hel anden snak. Det er måske hendes erfaring. Det er ikke min. I hvert fald må det føles ubehageligt for dig at du bliver opfattet som et liderligt handyr så at sige. Som om du blot er din natur. Lidt nedværdigende egentlig.

Sagen er at du har mere lyst end hun har.

Mange hilsner
FOG

Hej

Jeg er i den situation at jeg overvejer at flytte sammen med kæresten... hun er på mange måder en sød pige og vi har det ofte godt sammen.

Men... Sexlivet volder problemer.

hun har ikke det samme behov som mig (bryder sig slet ikke om ordet behov), og det gør mig usikker.

Mit behov er måske noget der ligner 4-5 gange om ugen, og hendes er måske max en gang... når hun har det godt og ikke lider af problemer med underlivet (hun har haft forskellige problemer med udflåd, kløe, svie i skiftende perioder).

Pt har vi ikke haft sex i ca 1½ måned, og før det gik det også lidt langsomt med det... hvor jeg har det sådan at hvis vi ikke har set hinanden i 1 uge (hun bor i en anden by), så har jeg mest lyst til at kaste mig over hende når vi ses!

Det føles meget ulige, og for mig er sex en vigtig del af forholdet, og noget der binder os sammen... det er vigtigt at snakke om, prøve nyt, og være vild med det.

Jeg er utroligt usikker... for lige i begyndelsen (ca det første ½ år) gik det ret godt med det, men i stedet for at blive mere og mere fortroligt og dejligt, er det blevet mere og mere ulige.

Hvad skal jeg gøre? jeg troede at det at jeg har sagt at jeg ville flytte ind hos hende ville "åbne op" for hende, men nu har vi lige haft en længere samtale, og hun sagde nærmest at hun synes at jeg skulle acceptere forskelle og være opmærksm på at kvinder ofte havde lidt mindre behov end mænd - og at hun følte sig presset.

Jeg synes det er lidt surt... det der betyder rigtig meget for mig og mine følelser er pludselig blevet det helt store problem i forholdet.... og jeg synes jo bare det skulle være super dejligt! Det er næsten svært for mig at sætte sig ind i hendes tanker.... for mine tanker er fyldt af fantasier om alt det dejlige vi kunne gøre... og så bliver jeg istedet mut når det hele går anderledes.

Skal jeg satse på at det bliver bedre... at det er engagementet og trygheden ved at flytte og vise hende den tillid der skal hjælpe på det? Eller skal jeg komme til den erkendelse at det bare ikke dur... at jeg må acceptere at min lyst altid vil være underlagt hvad hun har lyst til/brug for.

Forholdet bliver også lidt ulige da jeg føler at jeg beder om noget (næsten trygler) om noget der et eller andet sted burde være en fælles glæde?

Jeg ved det ikke... og er meget forvirret... for hun betyder jo meget for mig - vi kan hygge os osv... men det her påvirker også mit humør på andre områder.

Hvad skal jeg forvente? bliver det bedre eller hvad?

Mvh M