Hej Per
Jeg er en kvinde på 20 som er kommet i kæresteproblemer som er så "pinlige" at jeg ikke føler jeg kan snakke med nogen om det, så her kommer det...
Jeg har været sammen med min kæreste i netop et år, og vi har stadig på mange måder et rigtigt kærligt forhold med kys og kram og søde ord nærmest hver dag, problemer er at det sidste halve år er det ligesom "blevet ved snakken". Jeg har et ret stort behov for sex, mens det for ham er ligeså rart at sidde og holde i hånden.
Det sidste halve år har vores sexliv ikke rigtig fungeret, med sex et par gange om måneden. Jeg synes jeg har gjort alt hvad jeg kan for at forføre ham med undertøj, stearinlys-aftener eller overraskelses picnic i den dybe skov. Jeg har også prøvet at snakke om fantasier med ham, for måske kedede han sig i soveværelset, men han klapper normalt i som en østers.
Har også prøvet at tage en meget passiv rolle, hvor jeg selvfølgelig er mig selv, kysser med ham og siger søde ting, men ikke laver sexuelle tilnærmelser, for jeg tænkte at måske havde ham brug for at være den som er den dominerede (som jeg meget gerne have han skal være). Men det resulterede i en tørke på næsten to måneder, til sidst bukkede jeg under presset og tog ham i seng. Men det er ikke fordi jeg tror han specielt godt kan lide at jeg tager initiativ hver gang, for at siger nogle gange at han synes jeg er for bossy, selvom jeg bare prøver at få hans opmærksomhed væk fra computeren. Og mange gange afviser han mig med undskyldninger om at han lige ser TV, surfer på nettet, drikker øl eller at vi skal "senere" og falder så ellers hurtigt i søvn.
Det er som om han er handlingslammet.
Et andet problem er at når vi så endelig gør det, så er et noget som skal "overståes" og klares oftest på under 5 min. Jeg elsker også at tilfredsstille ham oralt og virkelig tænde ham. Det kan han da virkelig også lide, men gengælder sjældent glæden med mindre jeg næsten spørger om det. Det er som om han ikke har den lyst til at tænde mig som jeg har til at tænde ham
Vores sexliv har aldrig været det bedste i verden, men der var begær og jeg tænkte det kunne være fedt at udvikle sig sammen, men sex er bare blevet akavet og hurtigt, så jeg holder mig selv tilfreds (i hemmelighed).
Jeg har prøvet at snakke med ham om det, men det er som om han ikke ser problemet. Han synes det er naturligt, og siger at det tit sker for ham efter at have været sammen med en kæreste et stykke tid, og nu skal jeg jo også huske på at det jo aldrig bliver som de første måneder igen.
Det er bare ikke godt nok til mig. jeg ved ikke hvordan jeg skal komme videre her fra.
Vores forhold er endnu mere kompliceret da vi de sidste 10 måneder har boet sammen og rejst rundt i verden. Han er fra USA og er kommet til Danmark for at bo med mig, så selvom jeg føler jeg har brug for en pause, så kan jeg jo ikke bede ham om at flytte ud i et land hvor han ikke kender nogen.
Undskyld for det lange indlæg. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre. Han er min første "rigtige" kæreste og jeg vil gerne have det til at fungere, men hvordan??? Har snart ikke mere energi til at prøve og er begyndt at lukke øjnene for det og bare se os som venner.
Måske har du nogle ideer til hvordan man kan kommunikere omkring sex bedre?
På forhånd tak
