Hej

Noget af det sværeste at beskrive er "det normale", fordi det normale i virkeligheden er gennemsnittet af alt det unormale.

Hvorvidt onani er noget man skal dele med sin partner eller ej beror jo på mange forskellige forhold. Synes man, at onani er privat og ikke rager andre. Er man opdraget med skamfølelse over for onani. Oplever man, at onani er at svigte partnere. Kan man tale åbent om onani. Har man tillid til sin partner osv.

Og man kunne jo osse spørge, hvorfor skal en partner nødvendigvis vide, hvad man foretager sig på egen hånd med sine kønsorganer?

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hej. Da du jo har været terapeut og sexolog i mange år, må du vel kende til hvordan folk som flest reagerer. Altså ikke noget rigtig-forkert, men forventeligt af alm. mennesker. Hvis man mener onani er noget man bør skjule. Og altid har nægtet at man kunne finde på Og man selv mister sexlysten. Hvor mange vil så kunne acceptere at vide partneren gør det, regelmæssig og af behov. Bør man i "sippede" forhold undgå dette emne, eller kan man med rette forventer at forholdet kan overleve. Og jeg ved jo godt at uddannede folk som dig, ville kunne forstå. Men er det ikke ok ikke at kunne dele den slags i et langt og ellers godt ægteskab. Kh