Hej Sol1234

Det lyder ikke til, at der er meget solskin i dit forhold til din ven. Hvad får dig til at blive i et forhold, der ikke er tilfredsstillende, og hvor du ved, at din ven har haft disse problemer i mange år - og at han ikke (endnu) har valgt at gøre noget ved dem?

Problemet er vel i grunden ikke ham, men nok langt mere, hvad du byder dig selv. Fra starten vidste du, at han ikke var din type, og du er åbenbart blevet overbevidst om, at du havde ret.

Man kan vise hesten vandtruget, men man kan ikke tvinge den til at drikke. .

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Jeg skriver herinde, fordi jeg simpelthen ikke ved, hvad jeg skal stille op. Jeg er fyldt med så meget fortvivlelse. Mine tanker kører meget på dette problem. Et dilemma.

Det drejer sig om det forhold, jeg har haft det sidste års tid. Det er det mest usædvanlige forhold, jeg nogensinde har været i. Jeg mødte min kæreste for godt og vel et år siden. Jeg regnede ikke med det skulle være ham, da jeg ikke følte, at han var min type. Vi er også ret forskellige.

Han har næsten ingen familie. Og min familie er ret stor. Han er vokset op i plejefamilie størstedelen af hans liv. Hans mor døde, da han var 8 år gammel. Jeg glemmer aldrig, da han fortalte mig om det. I starten. Han var så ked. I det hele taget er han en mand, der har været igennem alt for mege,t der ikke er bearbejdet.

Jeg selv har også været igennem nogle ting i livet. Men det kan ikke sammenlignes. Da vi mødtes havde han ikke nogle " normale" forhold bag sig. Han har gennem sit liv, haft masser af one-night stands og hygge partnere, han bare kunne ringe el smse til.

Inden mig, havde han dog et kort bekendtskab på 5 mdr. Men det gik i stykker. Da hun blev for ked af hans manglende sex præstationer. Og de diskuterede for meget. Her ligger mit problem også.

Jeg er nu nået et punkt - eller har været det længe, hvor jeg er så frustreret og ked af det. Så det ikke kan beskrives, i starten var vores sex god. Jeg kunne helt fra start mærke, at han var meget anspændt og ikke kunne slappe ordentligt af.

Som tiden gik, begyndte vi have nogle frygtelige skænderier. Og diskussioner, som han var god til at give mig skylden for. Jeg følte ikke altid, det var min skyld, og kunne med tiden ikke få det til at hænge sammen, jeg prøvede at gøre ham glad, men lige meget hvad følte jeg ikke, det var godt nok.

Vores sex liv gik også op og ned, og blev værre og værre. Han siger, han ikke kan slappe ordentligt af, han har fortalt han altid har haft det problem. Og at det ikke har noget med mig at gøre. Når vi har sex, går han i stå, han slapper aldrig af. Pga. han ikke kan komme.

Tror sammenlagt han er kommet 3 gange på dette år. Det gør mig ikke noget, men der er noget galt. Jeg har prøvet at snakke med ham om det, og jeg bliver ked hver gang. Har også snakket med terapeuter. Han har sagt så længe, at han vil gøre noget ved det. Men udskyder det altid med den ene eller anden grund. Jeg føler mig ikke elsket. Og begæret, og ved bare ikke, hvad jeg skal gøre mere