Hej Den fortvivlede

Jeg tror først og fremmest problemet, at det er din OCD, der driller dig, så du skal nok finde en psykiater, som du holder fast i. Og her skal du bringe både OCD'en og din fetich-dragning op, vedkommende kan så hjælpe dig med at få det skilt lidt ad.

Jeg kender ikke nogen psykiater, der både er sexolog og psykiater med viden om OCD, men jeg har kigget lidt på nettet - og måske kunne ham her være en mulighed: speciallæge i psykiatri Erik Skovbjerg. Jeg kender ham ikke ud over, hvad man kan læse på hans hjemmeside. Du kan jo altid forhøre dig. Evt. henvise til vores samtale her.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hej Per

Det er egentlig lidt svært for mig at svare på, hvad der ville ske, hvis tankerne var sande. I alle tilfælde er det dog noget, der gør mig nedtrykt eller bange. Heldigvis ved jeg med min logiske sans godt, at jeg ikke er f.eks. pædofil, som OCD'en prøver at gøre mig i tvivl om, og som for mig er det, jeg er allermest bange for. Alligevel har jeg spurgt så mange fagpersoner for at blive beroliget, så tanken driller mig jo stadig det er ofte en diskussion mellem OCD'en og hvad jeg godt logisk ved. OCD'en prøver nok i grunden at gøre mig i tvivl.

Jeg bor i Hovedstadsområdet men er villig til at tage rundt på Sjælland.

Ville lige tilføje til mit svar, at jeg helt klart føler, at det hæmmer min livsførelse. Men om det så er pga. fetishen i sig selv, eller om det er OCDen der gør det, er nok et godt spørgsmål (tænker helt klart at sidstnævnte spiller en stor rolle). Tænker du, at jeg skal bringe begge ting op, hvis jeg finder en behandler?

Igen, mange tak fordi du giver dig tid til at svare.

Hej Den fortvivlede

Ja, det gør det jo sikkert noget mere vanskeligt, at du ud over en kraftig dragning mod en fetich, er besværet af OCD.

Man kan dog sige, at der jo sikkert i baggrunden af begge forhold ligger en forestilling om, hvad "det rigtige", "det normale", "det acceptable" er, som "man" helst ikke må afvige fra. Hvis alle havde en stærk dragning af f.eks. fødder - eller som tidligere i historien kvinders ankler - så ville det jo være "det normale" og ikke noget, der blev "sygeliggjort".

Hvis du en stund tillod dig at følge dine "tvangs"tanker om f.eks. "være tiltrukket af noget, du på ingen måde har lyst til at være tiltrukket af", hvad er så katastrofen ved at være det? Hvad er katastrofen ved ikke at få "samme orgasme"? Hvad forstår du ved "tanken ikke er sand"?

Nu hører jeg til de sexologer/psykoterapeuter, der ikke går særlig meget op i diagnoser, så jeg vil nok mere hæfte mig ved om i hvilken udstrækning fetichen giver glæde/evt. hæmmer livsudfoldelsen.

Hvor i landet bor du, så skal jeg se, om jeg evt. kender en psykiater med speciale i både OCD og sexolog.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hej Per

Mange tak, fordi du tog dig tid til at svare.

Du har ret i, at jeg føler mig underlagt fetishen. Jeg føler mig meget fastlåst i den, hvilket frustrerer mig meget.
Jeg ved ikke, om det har noget at sige i forhold til det, men jeg har i mange år lidt af tvangstanker, og jeg føler lidt, at det gør det sværere for mig. Det kan være nærmest umuligt for mig at stoppe mine bekymringer, og jeg bruger alt for meget tid på dem. F.eks. kan jeg have en tanke om, at jeg ikke kan "komme" til andre fantasier end fødder (den tanke kan fylde meget), og når jeg så alligevel gør det, så bekymrer jeg mig om, om det var samme orgasme, som jeg ville få, hvis jeg havde fantaseret om fødder. Og hvis det svier eller føles ubehageligt efterfølgende, kan jeg obsesse over, om det så var fordi, det var den fantasi, jeg brugte. Jeg har på samme måde også lidt af tvangstanker om, at jeg seksuelt skulle være tiltrukket af noget, jeg på ingen måde har lyst til at være tiltrukket af, og brugt uendeligt meget tid på at granske mig selv, spørge professionelle mv. for at være sikker på, at tanken ikke er sand. Det har virkelig været min største frygt.

Jeg har efterhånden været hos mange forskellige behandlere - både psykologer, psykiatere og en sexolog - og selvom det delvist har haft en effekt på tvangstankerne, så har det været svært for mig at komme ind på emnet om fetish. Jeg har dog drøftet det med nogle af dem, men jeg har på fornemmelsen, at jeg er nødt til at få det behandlet samtidig med tvangstankerne? Men da har jeg været igennem så mange forskellige behandlere (og tager som sagt også medicin), så føler jeg måske også behov for en pause fra behandling. Jeg har dog overvejet, om der findes psykiatere med speciale i både OCD og sexologi, som måske kunne være en løsning - ved du, om det findes?

Har du et råd til, hvordan jeg skal komme videre? Og noget helt andet er; synes du, at jeg skal se fetishen som en diagnose? Jeg er nemlig lidt forvirret omkring, hvorvidt det er noget, man giver diagnoser for, eller om det anses for at være almindelig seksualitet.

På forhånd mange tak.

Hej Den fortvivlede

Ja, det er en velkendt problemstilling for mennesker, der oplever sig fanget af deres fetish. Det paradoksale er i grunden osse, at du er underlagt fetishen på samme måde, som du fantaserer om dominans og ydmygelse.

Du har osse ret i, at det kan være vanskeligt at kæmpe sig ud af det, og min tese er, at man ikke skal gå imod fetishen, men med den. Lad den være en del af din seksualitet, når det passer dig og forestil dig i stedet, at du udvider dit repertoire, at du ud over fetishen osse opdyrker andre tændingspotentialer. Måske får det din trang til fødder og underkastelse til at klinge ud, måske fører det til andre dominanslege.

Du kan jo i al fredsommelighed med din fetish overveje, hvad er fordelen ved at have de fantasier. Hvad er fordelen ved dominans og ydmygelse.

Min erfaring går mest på klienter, der har lært sig at leve godt med deres fetisher - og som har udviklet dem kreativt. Og som har dykket ned til en større forståelse af fetishens oprindelse og dybereliggende psykologiske funktion for dem.

Der er ingen skadelig virkning ved at stoppe onanien for en tid.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hej Per

Jeg er en biseksuel fyr på 22. Jeg har haft en fetish for fødder næsten ligeså længe, jeg kan huske. I hvert fald har jeg minder om, at jeg var interesseret i fødder allerede i de mindste klasser i folkeskolen (selvom jeg på det tidspunkt ikke så det som noget seksuelt). Da jeg begyndte at få interesse for det seksuelle, blev det helt normalt for mig at fantasere om fødder og se fodfetish porno på nettet. Det er det stadig, og især handler fantasierne meget om en eller anden form for dominans eller ydmygelse. Altid hvor jeg bliver betragtet som mindreværdig og bliver udsat for ting, andre finder ulækkert. Det er som om, at det er selve grundstenen i min seksualitet, og det er jeg ked af.

Nu er jeg som sagt voksen (ak, tiden går hurtigt ), og jeg føler mig fanget i mine fetish fantasier. Jeg har en sød kæreste, som jeg er rigtig glad for, og jeg nyder meget at have sex med ham og den nærhed, det giver. Desværre tager det dog ret lang tid for mig at "komme", når jeg har sex med ham (det gør det heller ikke nemmere med antidepressiv medicin), og det er det samme, hvis jeg onanerer og prøver at fantasere om "almindelig" sex. Det føles som om, at min hjerne helst vil følge den velkendte sti med fantasien om fødder og ydmygelse, og at jeg skal kæmpe for at kunne tilfredsstille mig selv uden den. Som om jeg er afhængig.

Det er virkelig fortvivlende, og jeg føler mig fanget i et spind af fetish, som jeg ikke kan komme ud af. Jeg føler det ikke som et "krydderi" i sexlivet, som nogle gør, men som noget, jeg er nødt til, for at blive fuldt tilfredsstillet, hvis det giver mening... Jeg er bange for, at jeg skal miste min kæreste på det, for selvom han har stor forståelse og accepterer mine fantasier fuldt ud, så er det virkelig svært for mig selv at acceptere, at jeg ikke kan have et normalt sexliv.

Jeg har læst en del om fetish på nettet, og jeg kan forstå, at man ikke rigtig ved, hvorfor de opstår, men at mange mener, at det måske skyldes tidlige oplevelser, der på en eller anden måde blev kædet sammen med en lystfølelse? Jeg har også forsøgt at finde ud af, om jeg kan gøre noget for at blive mindre afhængig af fetish'en. For nogle gange føler jeg det faktisk som en tvangshandling, hvor jeg er nødt til at onanere til fetish for at kunne klare andre ting i løbet af dagen, og det er altså ikke rart. Jeg har prøvet at ignorere det og kæmpe for kun at tænke på almindelige fantasier, når jeg onanerer. Jeg har også prøvet at "omdirigere" tanken i sidste øjeblik, inden jeg kommer. Det lykkes nogle gange, men tager lang tid, og jeg skal koncentrere mig meget. Men hvis jeg bliver ved og ignorerer fetishen, vil den så blive mindre? Og ville det være skadeligt rent fysiologisk, hvis jeg i en periode valgte slet ikke at tilfredsstille mig selv?

Tror du, der er noget som helst, jeg kan gøre? Har du erfaring med behandlinger, hypnose eller andet?

På forhånd mange tak, og tak for en god side! Og undskyld hvis mit indlæg er for langt.