Hej Carsten

Ja det virker som om du arbejder på fuld tryk .
Med hensyn til dine 3 behov (krav!), så er det vigigt, ud over at få dem udtrykt til din kone (andre), at du er opmærksom på at kravene osse vender sig mod dig selv.

1) Jeg vil acceptere mig selv, som jeg er!
(Her er der lidt arbejde at gøre jvnf. din liste i første indlæg her )

2) Jeg må sikre mig, at jeg bliver hørt!
(Ebbes første lov siger: Det er tusinde gange nemmere at blive misforstået end at blive forstået. Det understreger vitigheden af at udtrykke sig enkelt og præcist.)

3) Det er mit ansvar, at jeg har et godt og tilfredsstillende sexliv!
(Måske er tiden ved at være moden til at I osse prøvede at få noget PARTERAPI)

Ja i grunden er det ret banalt ud fra betragtningen om at det banale er det basale .

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hej Per,

fair nok mht. din holdning omkring svar på denne side - alt har jo en grænse

Som du ved fra tidligere, så svinger jeg helt utroligt meget, og lige nu synes verdenen lidt nemmere at gå til. Jeg fik skrevet et meget langt og meget præcist brev om, hvilke behov, som jeg har og hvorledes jeg føler, at disse bliver dækket/ikke dækket. Denne analyse hjalp mig, og det lettede at få det sort på hvidt Brevet er skrevet meget assertivt (jeg vil, jeg ønsker, jeg har brug for formen) og det får hun så - så må jeg se, om det bærer eller brister. Det vigtigste er, at det er ærligt og oprigtigt, og jeg har tilladt mig selv at udtrykke mine behov uanset om hun vil indfri dem eller ej! Alle mine behov er ret fundamentale og kan alle relateres til 1) at være accepteret som mig, 2) at blive hørt og 3) behovet for et sex-liv. Tænk er det er så banalt

I terapien arbejder vi med kropsterapi, som du beskriver det, men jeg finder det aldeles svært at udtrykke vrede (det kommer sikkert ikke bag på dig ). Jeg holder igen! Men nærheden (fysisk kontakt) giver mig ro til at dykke dybere ned. Det er oplevelsesorienteret, og jeg har haft sessioner, hvor jeg var f.eks. dreng (barndommen).

Ud fra din orgasme beskrivelse, så har jeg det tilgode

Hilsen
Carsten

Hej Carsten

Mit forum er begrænset til, at jeg kan give mennesker nogle forslag om hvad de kan gøre, hvor de kan søge hjælp, eksakte oplysninger om forskelligt, men jeg kan ikke gå ind i et direkte terapeutisk forløb her.

Fortæl lidt om hvordan I arbejder med dig i din terapi.
Den omstændighed, at din psykoterapeut ikke er sexolog skulle ikke afholde dig eller hende fra, at arbejde med dine seksuelle og dermed eksistentielle problemer.

Kropterapi betyder, at man aktivt inddrager kroppen i terapien eksempelvis i form af grounding-øvelser (jordforbindelse). At man ikke blot snakker om følelser men osse relaterer følelserne til kropslige udtryk, at man slår (i f.eks. en pude) for at komme af med vreden osv.

Prøv i første omgang at tage dine seksuelle frustrationer op med din terapeut, hvis hun siger, at det kan/vil hun ikke arbejde med, så find en anden psykoterapeut, der vil og kan.

Hvad er fordelen for dig ved at holde fast i fortidens fortrædelser?

Orgasme er som et nys i den anden ende. Det kan være et lille nys, der kun er lokaliseret til kønsorganerne, og det kan være et stort nys stigende op til et nys, der kan gennemryste hele kroppen .

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hej,

Jeg er ked af, at du ikke vil svare selv, for jeg har brug for noget feedback her. Når jeg læser om depression, så genkender jeg mange af symptomerne, og jeg spekulerer på, om det måske er det, som det handler om eller om disse symptomer blot er symptomer og ikke årsag

Jeg synes, at dit kursus lyder spændende, men så længe kan jeg bare ikke vente - jeg føler, at jeg er døende (mit selv)

Jeg spekulerer på, hvad du mener med at inddrage kroppen i terapien - kan du forklare dig mere i detaljer her?

Min terapeut er ikke sexolog - jeg ved ikke, hvor langt hun kan hjælpe mig her, da det jo i høj grad er sexologiske problemer, som jeg har (lige nu i hvert fald). Vi arbejder mest med eksistentielle problemer. Bør jeg opsøge en sexolog?

Hvad forstår jeg ved orgasme? Hm, tænker jeg. Ved det faktisk ikke præcist. Jeg ved bare, at som det er nu (og ikke mindst før), så kan det ikke have ret meget med orgasme at gøre - mest noget som jeg føler skal overstås. Jeg har foreslået oralsex for at udforske hinanden lidt, men det synes hun er ulækkert, og det bekræfter mig blot endnu engang i, at hun dybest set helst er fri for sex. Hun har tydeligvis ikke lyst til at udforske sin seksualitet. Har da også fortalt mig, at hun helst er fri Derfor kan jeg heller ikke tro på, at hun faktisk vil, når vi så har sex sammen, for jeg ved jo (fortiden), at hun ikke har lyst. Føler at det blot er almisse-sex, som det rent faktisk har været igennem tiderne.

Jeg bliver også lidt bange, når jeg tænker over, at jeg skønt jeg går i terapi, så kan jeg ikke frigøre mig fra den fortid, som vi har sammen. Det er som om, at afvisninger fra fortiden hele tiden slår mig i hovedet og holder mig nede, så jeg ikke kommer frem med mine ønsker og behov.
Og så bliver jeg frustreret igen igen igen.

Hilsen
Carsten

Hej Carsten

Når du nu går i terapi, så synes jeg du skal tage din liste med og arbejde med den der i sammenhæng med, hvad du ellers arbejder med. Min fornemmelse er, at det ville være godt for dig at terapien osse samtidig var psykodynamisk, og at du fik inddraget din krop i terapien.

Apropos orgasme. Fortæl hvad du forestiller dig orgasme er, og fortæl hvad du oplever?

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hej,

Jeg har før skrevet omkring parforholdet, og dette indlæg handler om forsmået/forsagt sexualitet, som uniddelbart kan knyttes til problemer i parforholdet - se evt. mine tidligere indlæg.

Jeg har levet i fast forhold i 15+ år, og aldrig har sex fungeret - hverken for hende eller jeg. Der har aldrig været nærhed og intensitet. Hyppigheden af sex har været sjælden og oplevelsen utilfredsstillende (sikkert også for hende). Det skal siges, at jeg (desværre) var (er) en af dem, som ikke tør "kræve" sex (=tage ansvar for sit eget sexliv), og mest yder.

Hun har ikke ønsket sex, så mine ydelser har mest været kys, kram, putning. Men det blev jo mere og mere falsk, da jeg hele tiden kommer i tanke om egne behov, som ikke bliver opfyldt, og som dermed smertede helt utroligt. Dette har medført yderligere distance og manglende nærhed.

Det har nærmest ædt mig op grundet frustrationer og afvisninger. Jeg har følt mig beskidt og det har været nedværdigende.

Lige nu har jeg en række betragtninger omkring sex - tanker, som er reelle, og til dels definerer problemet. Her er nogle af dem:
•Jeg har en enorm smerte omkring manglende og utilfredsstillende sex (mest de vedvarende afvisninger).
•Jeg kan ikke klare tanken om, at jeg har levet så mange år af mit liv med utilfredsstillende sex.
•Jeg ønsker reelt ikke (måske tør jeg ikke) ændring/bedring på det seksuelle område. Mentalt afviser jeg mig selv og fornægter mine behov, skønt de er meget dominerende for mig. Men det smerter så forfærdeligt at skulle udleve dem.
•Jeg tænker konstant på sex.
•Jeg har enormt brug for sex (psykologisk) og tiltrækkes nærmest af hvem som helst (men gør dog ikke noget).
•Får kun udløsning – ikke orgasme (tvivler på, om jeg nogensinde har oplevet det?).
•Jeg føler mig konstant afvist omkring sex – både psykisk og fysisk. Også nu, hvor hun reelt ikke er afvisende.
•Jeg føler mig afvist skønt jeg ikke engang har taget initiativ – blot tanken om lyst giver følelsen af at være afvist.
•Jeg er 100% styret af fortiden omkring seksualitet (afvisninger).
•Jeg kan bedst klare sex uden følelser – nærmest en slags (frivilligt) misbrug!
•Jeg føler, at jeg står i gæld til hende, når vi har sex (hvilket reelt også var tilfældet tidligere).
•Hun fortæller (fortalte) mig konstant, hvor umulig jeg var seksuelt, og jeg bed det i mig, og krævede slet ikke noget af hende.

Jeg føler mig fortvivlet og ser nærmest ingen løsning - men er også "død" sålænge dette problem eksisterer. Det skal lige siges, at jeg er i terapi omkring eksistientielle problemer, som disse mønstre i sin tid nok relaterer sig til.

Det er lige som om, at jeg selv holder liv i denne "døde" tilstand! Jeg føler angst - også fysisk, når jeg dykker ned i tankerne, men gør det altså alligevel . Og vrede over uretfærdighed og over, at jeg ikke tog ansvaret tidligt i forholdet.

Hvad skal jeg dog gøre?

Mange hilsener
Carsten