[b]Kære Tubbe[/b]

Det er ikke ualmindeligt, at man som helt nybagt forældre kan komme i et forhøjet alarmberedskab i forhold til sit nye barn. De fleste af os vil jo gøre hvad som helst for at beskytte vores afkom. Og selvfølgelig afsøger vi omverden for evt. farer. Og en fare blandt tusindvis af farer er, at barnet kan komme ud for et seksuelt overgreb, selv om sandsynligheden for det, er forsvindende lille.

Det meget hysteri, der gennem nogle år har været om "pædofili", har bragt mange dårlige ting med sig. Et er, at medierne ikke skelner mellem de forskellige typer at seksuelle overgreb, men kalder det hele "pædofili", skønt det faktisk er sjældent, at et overgreb handler om pædofili. Det betyder, at der efterhånden er svært at være mandlig pædagog i børnehaver og vuggestuer. Det betyder, at folk med tendens til tvangstanker, går og er skrækslagne for, at de måske kunne blive "pædofile" - og det betyder, at mange mænd får sværere ved at forholde sig naturligt kropsligt til børn.

Et andet forhold er, at det forbudte osse kan have en vis tænding, hvor skræk og ophidselse kan blandes sammen, så det kan være svært at finde ud af, hvad der er hvad.

Om det har karakter af tvangstanker hos dig, kan jeg af gode grunde ikke vide, men det kunne lyde i den retning. Har du andre psykiske besværligheder end dette?

Børn og voksne over hele verden kommer ud for alle mulige overgreb og ulykker, og selv med opbydelsen af al vores bedste vilje, så er vi nødt til at se i øjnene, at vi kun hver især kan hjælpe ganske få, her under vores børn og partner(e).

Du kunne måske overveje, om du ikke har brug for en snak med [b][url=http://psyx.dk/]sexologisk orienteret psykoterapeut[/url][/b].

:idea: Inden du evt. vælger en psykoterapeut, så kig lige på denne side om [b][url=http://www.psyx.dk/valg.htm]VALG AF PSYKOTERAPEUT, SEXOLOG ELLER PSYKOLOG[/url][/b].

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Kære Per
Tusind tak for så godt et forum og for at du tager dig tid til at hjælpe os alle sammen.
Jeg skriver til dig, da jeg har det forfærdeligt med mine tanker til tider.

Det er tanker der først er opstået efter jeg har fået et barn.

På en måde går jeg og gør mig selv ked af det ved at tænke over de slemme og forfærdelige ting nogle børn kommer igennem. Jo mere jeg læser om i nyhederne eller på andre medier, jo mere tænker jeg over det, og gør mig ked af det. Nogen gange føler jeg mig helt lammet, og det påvirker til tider forholdet med min mand, hvor jeg ikke har lyst til sex da tankerne ikke giver slip.

Tankerne er om sexovergreb på børn. Jeg kan ikke forstå hvordan nogle mennesker kan være så onde mod hjælpeløse børn. Jeg synes det er mere end skræmmende, chokerende, og det værste er jo at mine tanker jo lissom 'spiller med'. Mine tanker begynder at 'opfinde' (hvis jeg tør sige det) de forfærdelige overgreb på børn. Jeg vil bare af med de tanker. Jeg vil gerne nyde at være mor, at være kvinde, at være partner med et sundt sexforhold, men tankerne gør at jeg føler mig skyldig. Måske mere skyldig over at jeg ikke kan hjælpe alle de børn rundt om i verden. Det gør mig forfærdeligt ked af det.

Hvad kan jeg gøre for at blive 'god' igen?

kh
Tubbe2