[b]Hej Camilla[/b]

Det er fint nok at være [b]bevidst[/b] om sine holdninger og som psykolog, psykoterapeut eller sexolog at være bevidst om [b]ikke[/b] at præge sine klienter med dem. Det er osse godt at være bevidst om, hvilke motiver vi har for f.eks. at vælge en uddannelse eller et arbejde som psykolog eller psykoterapeut. Sådan at det motiv [b]ikke[/b] er med til at præge vores arbejde med klienterne. Det er derfor, at det er så vigtigt, at man virkelig har arbejdet grundigt med sig selv, sin psyke, sine motiver og personlige problemer og sår, inden man stikker snuden i andres psyke og sår. Det er f.eks. [b]slet ikke[/b] en psykologs eller psykoterapeuts opgave at fortælle klienten, hvad der er rigtigt eller forkert, men tvært i mod at hjælpe [b]klienten[/b] med at finde ud af hvad der er rigtigt og forkert for vedkommende - [b]uanset[/b] om det ville være rigtigt eller forkert for psykologen eller psykoterapeuten. Vil man fortælle mennesker, hvad der er rigtigt eller forkert, så skal man snarere blive præst, politibetjent eller dommer. Det er jo en del af deres jobs.

Og man har som psykolog lov til at sige [b]nej[/b] til en klient - og især har klienter lov til at sige nej til en psykolog. Se denne side om [b][url=http://www.psyx.dk/valg.htm]Valg af psykoterapeut, sexolog eller psykolog[/url][/b].

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hej Per Holm

Ærligt tror jeg bare, at jeg vil være bevidst om mine egne holdninger.

Som psykolog har man lov til at fortælle, hvad man kan stå inde for som person, og hvornår det overskrider ens egne grænser... Jeg ville ikke kunne bakke en person som kvinden op i hendes levevis, og jeg ville ikke kunne fortælle, at hun gør det rigtige, for det mener jeg ikke.

Jeg kommer ærligt til at tænke på hendes mands følelser - og på de mulige konsekvenser for deres samliv. Jeg kan ikke se det konstruktive eller opbyggelige i at bakke op om den slags, men i det mindste kan jeg sagtens erkende min begrænsning.

Knus
Camilla

[b]Hej Camilla[/b]

En af grundene til at en ordentligt uddannet psykolog, psykoterapeut, psykiater eller sexolog skal have gennemført en [b]grundig egenterapi[/b] er, at det vil hjælpe den pågældende til [b]ikke[/b] at arbejde med sine egne problemer og holdninger i forhold til klienten. Ønsker man at præge klienten med sin egen moral eller sine egne holdninger, så har man valgt [b]et forkert fag[/b], så skulle man hellere vælge at blive f.eks. præst.

:idea: Jvnf. f.eks. [b][url=http://fapp.dk/etik01.htm"]Etiske principper for FORENINGEN AF PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER[/url][/b]

Som case er kvindens indlæg og dine svar jo et godt eksempel på, hvad der i bedste fald kan ske, når man begynder at moralisere om klientens liv. Per's 1. lov kom til fuld udfoldelse og den lyder: [b]Højre hånds pegefinger (moraliseren) medfører venstre hånds langemand (fuck you)[/b].

Med andre ord en evt. klient vil blive så pissesur på dig, at du kun ser vedkommende én gang - og derfor vil du ikke kunne gøre den store skade. Men problemet opstår, hvor en klient ikke har samme grounding som kvinden til at give en moraliserende psykolog fingeren og, hvor psykologen prøver at snige sin holdning ind, på den måde får klienten endnu mere at arbejde med - dels det stof vedkommende kom med, og dels psykologens moraliseren. Set ud fra et rigtigt [b]u[/b]moralsk synspunkt, så kan den slags dårligt arbejde selvfølgelig så give brød på bordet for andre psykoterapeuter - og så det er måske ikke så ringe endda :D. Eller hvad? Det er klientens interesser, vi skal varetage - ikke klientens mands interesser - og slet ikke vores egne interesser ud over de rent faglige.

Det betyder selvfølgelig ikke, at man som psykolog, psykoterapeut, psykiater eller sexolog bare skal "lade individet udfolde sig på enhver tænkelig vis". Hvis jeg fik en klient, der sagde, at nu ville han/hun slå en eller anden ihjel, voldtage en, gennembanke en m.m, så ville jeg selvfølgelig stoppe det. Men der til at begynde at prædike moral i forbindelse med f.eks. utroskab er der sørme langt - lige så lidt som man som psykolog eller psykoterapeut skal forsøge få folk til at lade være med at stemme på Pia Kjærsgaard, selv om man synes, at hun har en dårlig moral og har fået dom for, at man både må kalde hende racist og landsforræder.

Så inden du på nogen måde begynder at psykoteraperer på folk, så må du se at få gjort noget ved den "håbløse idealist", der mener, at vi "mere og mere" lever i "et samfund uden værdier, hvor egoismen hersker". Det vedkommer ikke dine klienter, og det er ikke dine holdninger og ideer de kommer for at høre - men de kommer for at få gjort noget ved deres egen situation. Vores klienter skal jo ikke leve vores liv, men netop deres [b]helt eget liv.[/b]

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hej Per Holm

Et af mine problemer med det hele er, at kvinden skrev her, fordi hun havde et problem (ufattelig stor sexlyst), som hun ikke helt vidste, hvad hun skulle stille op med...

Jeg læser selv psykologi, og jeg finder det lidt problematisk, hvis en psykolog altid støtter op om "klientens handlinger", især når denne er i tvivl om disse.

Selvfølgelig skal man arbejde for, at personen kan udfolde sig selv, som individet ønsker, men jeg tror en vis hensyntagen til andre mennesker, er det bedste udgangspunkt.

Hvis kvindens mand opdager hendes utroskab, så vil han være en dybt desillusioneret mand uden tro på kærligheden. Jeg ved ikke, om sandheden nødvendigvis kan afhjælpe det efter 17 år, men jeg finder det problematisk at bakke op om en sådan opførsel.

Derimod synes jeg, at det virker langt mere interessant at få kvinden til at tage tingene op med en reel sexolog/psykolog på 2-mands-hånd. Dette er et dilemma, hvor der formentlig ikke findes nogen let løsning, men i form af din autoritet som psykolog, mener jeg, at du burde betænke dig på altid at bakke op om folks handlinger...

Det her er ikke specifikt rettet mod dig, men omhandler mere generelt, at psykologer måske er lidt for villige til at lade individet udfolde sig på enhver tænkelig vis. Personligt tror jeg på, at man altid opnår det bedste ved at medtænke andre i sine handlinger og behandle dem, som man gerne selv vil behandles...

Men jeg er sikkert også på nogle punkter lidt af en håbløs idealist, for jeg ved da godt, at mange mennesker er utro - men skal vi nødvendigvis bakke mere og mere op om et samfund uden værdier, hvor egoismen hersker?

Knus
Camilla

[b]Hej Camilla[/b]

De fleste vil jo sikkert sige, at det er forkert at være utro og er det dog alligevel. Vi synes osse, det er forkert at overtræde hastighedsbegrænsninger og arbejde sort - og mange gør det alligevel. Mennesker er ofte ret pragmatiske. De fleste vil sikkert osse være enige med dig i, at det er godt at "værdier, hvor tillid, ærlighed, respekt mv er i centrum". Og samtidig sætter vi dem ikke altid i centrum - og sådan er livet - mennesker er sammensatte væsner. Det kan være en rigtig god ide at "sikre sig at partner/venner/bekendte har nogenlunde samme værdigrundlag" som os selv, på den anden side kan forskellighed jo osse være berigende.

I øvrigt kan det jo aldrig blive utroskab, hvis man fortæller sin partner, at man har sex med andre end partneren. :D

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hej Per Holm

Jeg har tænkt en del over de tidligere indlæg om utroskab, og for mig er det stadig indlysende, at det er forkert at være utro uden at sige noget ...

Årsagen til denne holdning er, at man som utro træffer et valg på grundlag af nogle grunde (svigt, tiltrækning, seksuelt afsavn mv)

Ved ikke at fortælle noget giver man ikke partneren det samme valg. Man laver en form for umyndiggørelse, hvor man går ind og bestemmer, hvad vedkommende skal vide/ikke vide, og dermed synes jeg al ligeværdighed og respekt ryger i et forhold.

Jeg har virkelig svært ved at følge den anden logik, men okay jeg kan også stadig kun se en moral, som kan gradbøjes, og hvor man selv vælger niveauet, men for mig er der ikke tvivl om, at sandhed er bedre end løgn mv.

Jep - jeg er ret idealistisk, men hvis vi ikke bygger tingene på nogle værdier, hvor tillid, ærlighed, respekt mv er i centrum, så har jeg altså svært ved at se det gode i samfundet.

Det her skal ikke opfattes som fordømmende. Folk må leve, som de ønsker, jeg synes blot, at de skal sikre sig deres partner/venner/bekendte har nogenlunde samme værdigrundlag, så ingen føler sig røvrendt bagefter.

Hilsen
Camilla