[b]Hej majash1[/b]

Det lyder godt, tillykke med det. Du må jo bare skrive igen så, hvis du har brug for det en anden gang :1:.

mange tak for hjælpen.
Det at få "snakket" lidt om det, har fået mig til at tænke lidt mere over hvad jeg siger.

Men jeg har ikke snakket med min kæreste om det, jeg kan ikke få det ud af min mund, men jeg tænker heller ikke så meget over at have løjet for ham mere, at snakke lidt med dig har lettet min samvittighed, og tror det var det der skulle til.

Tak for hjælpen

[b]Hej Maja[/b]

Så i stedet for at kalde det "at lyve", så kan du jo kalde dig for [b]historiefortæller[/b] :1:. De fleste mennesker kan jo godt lide at få fortalt en historie, og der er endda mennesker der lever af at fortælle historier om alt muligt.

Dine historier gør dit liv mere interessant, og samtidig håber du, at det osse gør dig mere interessant. Du kunne jo øve dig i at finde flere måder at være interessant på end dine historier, og finde yderligere måder at undgå kedsomhed på.

Måske skulle du prøve at se, hvad der sker, hvis du fortæller din kæreste, at du er historiefortæller.

(Man svarer på indlæg ved at trykke på knappen herunder, hvor der står "Skriv indlæg")

Du skal være velkommen til at skrive igen.

jeg er 21 år,
jeg mener at de startede da jeg mødte min kæreste for snart tre år siden.
Jeg ved faktisk ikke hvorfor, men jeg begyndte med at fortælle at jeg havde danset (jeg har kun prøvet at gå til dans en gang) men i starten var det sådan nogle ting med hvad jeg havde dyrket i min fortid. nu er det gået over til at jeg lyver om flere ting om min fortid, nok fordi jeg synes min fortid er kedelig, men ved det ikke. Men nu er det ikke kun min fortid mere, nu er det alle mulige ting, alt hvad jeg kan finde på.
så jeg tror fordelene må være at det gør min person mere spændende...
jeg lyver over for alle mennesker. hvis jeg keder mig finder jeg på en eller anden historie.

majash1

Hej Maja

Først vil jeg spørge dig, hvad er [b]fordelen[/b] for dig ved at lyve? Prøv om du kan svare på det helt objektivt og ufordømmende. Når man gør som du gør er der altid en fordel ved det. det er ikke sikkert vi altid er opmærksom på netop fordelen, fordi vi så ofte fokuserer på bagdelen ved det :1:.

Hvornår startede du på at lyve så meget? (Vi lyver jo alle sammen flere gange om dagen :1:) Og hvad skete der på det tidspunkt, hvis du kan huske hvornår det startede?

Hvor gammel er du? Hvad laver du? Hvem lyver du over for?

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Jeg har det store problem at jeg lyver, jeg lyver selv om små ting.
Det er ikke noget jeg tænker over, når jeg gør det kommer bare ud af munden...
Jeg har prøvet stoppe, ved at tænke meget over ikke at gøre det, men så snart, jeg ikke koncentrerer mig om ikke at gøre det, sker det bare.

Har du nogle gode redskaber til at stoppe det? og/eller en forklaring på hvorfor det sker?

Mvh Maja