af Malo » 12. jan 2007 15:24
Hej Per.
Det er første gang jeg er inde på din hjemmeside og har brug for et godt råd. Jeg bor sammen med min kæreste på 36, men vi har på det sidste haft et par store kriser herhjemme vedr. hans manglende på sexlyst. Vi har sex 1-4 gange om måneden. Det synes jeg er for lidt. Jeg har kæmpet med min store trang til sex med min kæreste i et år. Vi har været sammen i 1 1/2 år, men i det sidste års tid har jeg som skrevet kæmpet for at få vores sexliv tilbage ved at være fræk seksuelt, flirte med ham, klæde mig i frækt tøj, været i bad sammen med ham og tænde ham. Jeg har har også prøvet at lade helt være med at lægge op til noget og lade ham tage intiativet, men intet har rigtig fungeret. Vores kommunikation har ikke fungeret så godt på det sidste, da det går mig meget på, jeg har pratisk taget gjort hvad jeg kunne for at få vores forhold til at fungere både kommunikation og sexlivet. Han siger at han ikke tænker over sex til daglig eller på andre tidspunkter, så de ting jeg har gået tænkt på med hensyn til sex, tænker han ikke over. Men nu hvor jeg for et par uger siden fik nok, tog jeg en lang snak med ham om det, kunne han godt se at det var et problem og han siger at han elsker mig overalt på jorden og vil ikke miste mig, og vil gøre alt for at få det til at fungere igen. Han har været til lægen for at blive undersøgt for evt sygdomme og for at få råd om hvad han skal gøre for at få hans lyst igen og om der kan være nogle sygdomme han har som gør at han ikke har lyst.
Men problemet er nu blevet at jeg har mistet lysten til ham og føler ikke at jeg kan nyde et sexliv med ham længere, da det for mig får det til at føle og virke som om at jeg tvinger/presser ham til noget, som han måske inderst inde ikke føler noget for og når vi endelig har sex kan jeg ikke lade være med at føle om han virkelig nød det eller var det noget jeg pressede ham til osv. selvom han siger at det var dejligt, men om han det kun for at glæde mig eller mener han det virkelig... Jeg har svært ved at stole på ham i den forb. Jeg har lyst til sex, men ikke med ham, for jeg føler ikke jeg længere kan stå til. Og nu hvor han har været ved lægen giver det mig en rigtig dårlig samvigtighed over jeg på det nærmeste tvinger ham til noget, selvom han siger at han vil gøre hvad han kan og vil for at få det til fungere igen og give ham lysten tilbage.
Jeg aner ikke længere hvad jeg skal stille op og har brug for at få et råd om hvordan jeg skal håndtere dette? hvordan kommer vi videre i vores forhold og hvordan kan vi få et normalt sexliv tilbage?
Jeg vil lige tilføje at vi har ingen børn og vi er ikke gift, vi flyttede sammen i hus for 1/2 år siden. Men efter vi flyttede i hus sammen er vores sexlivet faldet meget dratisk og det er og har jeg været meget ked af og ulykkelig over og indimellem bliver jeg irritabel og bare træt af vores forhold.
Han er hverken stresset eller ofte syg eller noget helst, han har jo faktisk et nemt og fredeligt liv, lige hvad der passer ham, så der er ikke noget at sætte fingre på som kunne være årsagen til den manglende lyst
Er jeg i det hele taget urimelig og har jeg taget det for tungt, blot fordi jeg ønsker mere nærvær og intimt?, kan jo mærke og fornemme at det går ud over kommunikationen og alt i det helt taget. Og at jeg ikke længere er den samme person, som jeg har været.
Jeg har endnu en gang givet vores forhold en chance igen og håber på det bedste at vi kan komme videre og få det godt sammen.
Jeg kæmper med mig selv for at finde den lyst til min kæreste, som jeg har haft tidligere og prøver ikke at tænke for meget over alt det der er sket mellem os ved at prøve at ignorere det.
Men hvordan finder jeg lysten og hvad kan jeg gøre for at ikke tænke i de baner jeg gør??
Kan du svare på hvordan kan man elske een så meget, men ikke have lysten til den man elsker?
Det spørgsmål bliver jeg ved med at stille overfor mig selv blot for at kunne forstå min kæreste. For mig lyder det lidt forkert, man siger jo at man har lysten til den man elsker eller er det også forkert?
Han siger ofte at han elsker mig, men lysten er der ikke til mig. Og nu gør han alt for at få lysten til mig ved at gå til læge eller finde symtomer på der kunne være årsagen til den manglende lyst, han siger at han ikke selv forstår hvorfor han har det sådan. Og jeg kan mærke på ham at han gør alt for ikke at miste mig, fordi jeg har givet vores forhold en sidste chance.
Hvad tror du der kunne være årsagen til den manglende lyst, eller lyder det hele bare helt ude i hampen??
Tror du der er noget vi kan gøre for at redde vores forhold? Det skal lige siges at vi har ikke råd til parterapi eller andet, derfor jeg skriver her.
Hilsen Malo
Hej Per.
Det er første gang jeg er inde på din hjemmeside og har brug for et godt råd. Jeg bor sammen med min kæreste på 36, men vi har på det sidste haft et par store kriser herhjemme vedr. hans manglende på sexlyst. Vi har sex 1-4 gange om måneden. Det synes jeg er for lidt. Jeg har kæmpet med min store trang til sex med min kæreste i et år. Vi har været sammen i 1 1/2 år, men i det sidste års tid har jeg som skrevet kæmpet for at få vores sexliv tilbage ved at være fræk seksuelt, flirte med ham, klæde mig i frækt tøj, været i bad sammen med ham og tænde ham. Jeg har har også prøvet at lade helt være med at lægge op til noget og lade ham tage intiativet, men intet har rigtig fungeret. Vores kommunikation har ikke fungeret så godt på det sidste, da det går mig meget på, jeg har pratisk taget gjort hvad jeg kunne for at få vores forhold til at fungere både kommunikation og sexlivet. Han siger at han ikke tænker over sex til daglig eller på andre tidspunkter, så de ting jeg har gået tænkt på med hensyn til sex, tænker han ikke over. Men nu hvor jeg for et par uger siden fik nok, tog jeg en lang snak med ham om det, kunne han godt se at det var et problem og han siger at han elsker mig overalt på jorden og vil ikke miste mig, og vil gøre alt for at få det til at fungere igen. Han har været til lægen for at blive undersøgt for evt sygdomme og for at få råd om hvad han skal gøre for at få hans lyst igen og om der kan være nogle sygdomme han har som gør at han ikke har lyst.
Men problemet er nu blevet at jeg har mistet lysten til ham og føler ikke at jeg kan nyde et sexliv med ham længere, da det for mig får det til at føle og virke som om at jeg tvinger/presser ham til noget, som han måske inderst inde ikke føler noget for og når vi endelig har sex kan jeg ikke lade være med at føle om han virkelig nød det eller var det noget jeg pressede ham til osv. selvom han siger at det var dejligt, men om han det kun for at glæde mig eller mener han det virkelig... Jeg har svært ved at stole på ham i den forb. Jeg har lyst til sex, men ikke med ham, for jeg føler ikke jeg længere kan stå til. Og nu hvor han har været ved lægen giver det mig en rigtig dårlig samvigtighed over jeg på det nærmeste tvinger ham til noget, selvom han siger at han vil gøre hvad han kan og vil for at få det til fungere igen og give ham lysten tilbage.
Jeg aner ikke længere hvad jeg skal stille op og har brug for at få et råd om hvordan jeg skal håndtere dette? hvordan kommer vi videre i vores forhold og hvordan kan vi få et normalt sexliv tilbage?
Jeg vil lige tilføje at vi har ingen børn og vi er ikke gift, vi flyttede sammen i hus for 1/2 år siden. Men efter vi flyttede i hus sammen er vores sexlivet faldet meget dratisk og det er og har jeg været meget ked af og ulykkelig over og indimellem bliver jeg irritabel og bare træt af vores forhold.
Han er hverken stresset eller ofte syg eller noget helst, han har jo faktisk et nemt og fredeligt liv, lige hvad der passer ham, så der er ikke noget at sætte fingre på som kunne være årsagen til den manglende lyst
Er jeg i det hele taget urimelig og har jeg taget det for tungt, blot fordi jeg ønsker mere nærvær og intimt?, kan jo mærke og fornemme at det går ud over kommunikationen og alt i det helt taget. Og at jeg ikke længere er den samme person, som jeg har været.
Jeg har endnu en gang givet vores forhold en chance igen og håber på det bedste at vi kan komme videre og få det godt sammen.
Jeg kæmper med mig selv for at finde den lyst til min kæreste, som jeg har haft tidligere og prøver ikke at tænke for meget over alt det der er sket mellem os ved at prøve at ignorere det.
Men hvordan finder jeg lysten og hvad kan jeg gøre for at ikke tænke i de baner jeg gør??
Kan du svare på hvordan kan man elske een så meget, men ikke have lysten til den man elsker?
Det spørgsmål bliver jeg ved med at stille overfor mig selv blot for at kunne forstå min kæreste. For mig lyder det lidt forkert, man siger jo at man har lysten til den man elsker eller er det også forkert?
Han siger ofte at han elsker mig, men lysten er der ikke til mig. Og nu gør han alt for at få lysten til mig ved at gå til læge eller finde symtomer på der kunne være årsagen til den manglende lyst, han siger at han ikke selv forstår hvorfor han har det sådan. Og jeg kan mærke på ham at han gør alt for ikke at miste mig, fordi jeg har givet vores forhold en sidste chance.
Hvad tror du der kunne være årsagen til den manglende lyst, eller lyder det hele bare helt ude i hampen??
Tror du der er noget vi kan gøre for at redde vores forhold? Det skal lige siges at vi har ikke råd til parterapi eller andet, derfor jeg skriver her.
Hilsen Malo