Hej Skytten

Det glæder mig, at mit svar beroligede dig og din kæreste .

Du skriver:

Jeg har simpelthen et kæmpe behov for at kunne føle mig ok selvom jeg har de lyster jeg nu engang har, ...

Det er jo ikke et spørgsmål om "at føle", det er et spørgsmål om "at tænke". Der er vel ikke andre end dig selv, der bestemmer, om du er ok med dine lyster! Så det handler om, at du tænker anderledes, og at du tænker, at dine lyster er ok!

Det er selvfølgelig klart, at det næppe er nemt for din kæreste. Hun er jo osse vokset op i en kultur, hvor den "slags" ikke er "tilladt". Og det er jo osse forståeligt, at hun af flere grunde bl.a. angst for at miste dig, angst for sygdomme, gerne vil vide lidt om, hvad du foretager dig. Det kræver nok en robust psyke og en stærk selvfølelse at klare det.

Jeg synes, du skulle overveje at finde en sexologisk orienteret psykoterapeut, selv om du har været i terapi tidligere, så du kunne få arbejdet noget mere med din selvfølelse, arbejde med at du fik mere indre styring fremfor at lade dig styre af ydre (tænkte?) meninger fra andre. Måske ville det kunne være med til at dæmpe din vrede. Det kræver nok, at du sikrer dig, at den pågældende psykoterapeut er et rummeligt menneske uden for mange fordomme om dette og hint .
Inden du vælger en psykoterapeut så kig lige på denne side om Valg af psykoterapeut, sexolog eller psykolog.

En mulighed for at kunne inddrage andre lidt mere i dine tanker kunne f.eks. være Polyamory.dk eller andre grupper på nettet.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hej Per
Tak for dit svar! Jeg har simpelthen et kæmpe behov for at kunne føle mig ok selvom jeg har de lyster jeg nu engang har, og dit svar er meget beroligende. Det har også virket beroligende på min kæreste, og vi har haft sex for første gang i 6 mdr.
Alt er dog ikke idyl.
Min kæreste har det stadig skidt med med mine eskapader, og stiller mange spørgsmål til med hvem og hvordan, og hun føler sig stadig svigtet, når jeg laver noget med andre mænd. Jeg har det ikke godt med at mine to verdener støder sammen på den måde, og rystelserne fremkalder desværre uhæmmet raseri, hvor jeg smadrer hvad der er i nærheden - senest en bærbar computer, en dør og et billede.
Selvom jeg ikke kan lide at min kæreste blander sig i mit homoseksuelle liv har jeg stadig en følelse af at jeg kunne tænke mig at være åben omkring min biseksualitet. Jeg tror det hænger sammen med behovet for at føle sig ok selv om jeg er indrettet seksuelt som jeg er. I hvertfald hvad angår min søster og venner har jeg desuden et behov for at vise mit sande jeg og ikke en farveløs porcelænsmaske...
Tak fordi du har denne side. Dine gode svar dækker et behov der ikke tilfredsstilles ret ange andre steder.
Skytten

Hej Skytten

Ja det er jo en kraftig konflikt mellem natur og kultur - og endnu engang får jeg lyst til at citere min gode ven Ebbe, der blandt meget andet fornuftigt har sagt: Hvis du får ondt i røven af at sidde på en stol, er det så røven der er noget galt med? Eller stolen?

Når man i lang tid har vandret rundt i Saharas ørken og både har sultet og tørstet, og måske endog stadig gør det, så fantaserer man m/k nu engang ikke om en leverpostejmad og et glas kærnemælk - så skal der helt andre overdådige kulinariske oplevelser på bordet.

Jo mere dine seksuelle behov skal holdes nede, jo mere vil det accelerere dine seksuelle fantasier. Jeg tror, at der er en omvendt proportionalitet mellem i hvilken udstrækning, du kan få opfyldt dine behov sammen med din kæreste og så dine undenbys behov. Jo mindre med din kæreste og voldsommere udenbys lyster.

Når det er sagt, så er det værd at tænke over, at mennesket som art dels ikke er monogamt og dels ikke entydigt heteroseksuelt. Jeg vil snarere beskrive mennesker som polyamorøse og multiseksuelle - og kulturen (idag) bestræber sig på, at det ikke kommer for voldsomt (offentligt) til udfoldelse .

Lykkepiller er en ekstremt dårlig ide, hvis man kunne udstede en recept på kulturændring, var det nok langt bedre .

Hvad forestiller du dig ville blive nemmere for dig ved at "springe ud" som bi/multiseksuel?

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Kære Per Holm Knudsen

Jeg er 29 år, og har i ca et ½ år været optændt af en nærmest umættelig sex-lyst efter i lang tid ikke at have dyrket ret meget sex med min kæreste gennem 7 år; vi gik 2 år uden sex i forb med graviditet og amning mm af vores første barn. Faktisk begyndte vi at have sex igen for at få nummer to, Hvilket lykkedes i andet forsøg. Jeg kunne ikke magte ikke at have sex i yderligere en lang periode, jeg konfronterede min kæreste med det og hun lovede bedring, men hver gang det blev konkret ville hun ikke alligevel. Jeg elsker min kæreste og vil meget gerne leve sammen med hende og vores børn, og jeg tænkte at hvis hun ikke havde lyst til sex, så kunne jeg begynde at have det i smug med andre. Jeg besluttede at jeg ville prøve at udleve mine fantasier om at have sex med mænd. Min kæreste læser mig åbenbart som en åben bog, for allerede første gang, jeg havde en date med en mand, fandt hun ud af det. Hun troede, det var med en kvinde og ville skilles. Jeg var max presset, men turde først indrømme, at det var med en mand efter 10 timers skænderi. Vi besluttede at prøve at leve med det. Siden har jeg haft sex med mindst 10 forskellige mænd. Jeg tænker på sex næsten hele tiden, og jeg kan nogle dage onanere op til 10-12 gange. Jeg har nogle dage sex med 2 mænd lige efter hinanden. Der er en stor grad af åbenhed i vores forhold, men min kæreste lader mig forstå, at det ikke gør hendes lyst større, at jeg har det sådan. Hun synes det er frastødende.

Et andet problem er at jeg har lyst til at gøre nogle mærkelige ting. Jeg har en meget højtlønnet stilling, alligevel tænder det mig vildt at tilbyde mig selv som escort på fx homospot (har tjent 16.000!) Jeg optræder også på nettet på livecam sider (jeg ser ret godt ud og har en slank trænet krop), og jeg har hele tiden fantasier om at blive domineret brutalt og brugt - fantasier som jeg indtil videre ikke har turdet leve ud... Mine seksuelle aktiviteter er uforenelige med mit job, og jeg føler at min sexlyst og mine fetishes er en bombe under den familie, jeg har efterstræbt og ydet alt for i de sidste 10 år. Jeg sover ofte ikke om natten for at udleve mine fantasier, uden at det går for meget ud over familien, og bagefter er jeg ved at falde i søvn på arbejdet.

Vi har brugt 10.000 på psykologbistand til os begge. Vi var der alene og sammen, men måtte afbryde da psykologen satte sin faglige prestige ind på at få os skilt. Min læge har foreslået, at man kunne udnytte at lykkepiller dræber noget af sexlysten, men jeg har det ikke godt med at tage medicin. Det var egentlig en stor lettelse at indrømme min biseksualitet overfor en anden. Jeg lever helt klart op til manges fordomme om homoseksuelle på mange måder (tøjsmag, halskæder, musiksmag, har næsten flere kosmetikprodukter end min kæreste osv), og jeg føler at homoseksualitet er en del af min identitet, jeg ved bare ikke hvad jeg skal stille op med den. Vi har valgt ikke at fortælle andre om min biseksualitet, så min kæreste ikke skal svare på en masse spørgsmål om hvorfor hun finder sig i mine sidespring, men jeg føler faktisk en trang til at springe ud som biseksuel overfor mine venner og min søster. Jeg føler lidt, at de ting jeg gør, svarer til at være tørstig og forsøge at slukke tørsten i saltvand. Det bliver bare værre. Jeg ved ikke om jeg bør give los for mine SM fantasier (er bange for at blive fortabt i det univers). Jeg har ikke haft sex med en fyr, som jeg selv tændte på endnu (en flot yngre fyr), det har mest været ældre, hvor det har været det, at blive ført ind i soveværelset og tilfredsstille deres seksuelle behov der tændte mig. Når jeg har sex med min kæreste er det lækkert på en anderledes fyldestgørende måde, fordi det er hende jeg elsker.

Undskyld indlægget er så langt. Jeg har stor respekt for dine svar, og jeg håber du vil sige mig hvad du tænker om min situation.

Skytten