Hej A

I modsætning til dig, så har din elsker/kæreste jo ikke haft tid til at sunde sig efter sin skilsmisse. Det er ikke nemt blot lige at flytte ud af et forhold og ind i et nyt.

Om der er håb for jeres forhold ved jeg ikke, men jeg synes, at du skal tage det roligt og give manden tid til at finde sig selv og sine egen ben. Måske er det blot det, han har brug for. Nyd det I har, når I har det, og lad være med at drømme og lægge planer nu.

Iøvrigt, når du er 27 år, så er du altså ikke længere en pige mere (det er næsten 10 år siden), så er du en voksen kvinde . Pige knytter sig til barn og til manglende voksent ansvar for sig selv. Læs FRA BARN TIL VOKSEN i kategorien OM PSYKEN her i PSYKE & SEX DEBAT.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hej,

Jeg er en pige på 27 år. Var i 9 år sammen med en rar fyr, men det var bare ikke "the one". Jeg mødte for et år siden - mens vi stadig var sammen - en helt fantastisk fyr. Vi forelskede os helt vildt og gjorde alt hvad vi kunne for at se hinanden. Efter 1½ måneds dårlig samvittighed flyttede jeg fra min daværende kæreste. Det blev nu mere legalt for mig at se min "elsker". Jeg flyttede ikke for hans skyld, men han gav mig modet. Var jo ellers parat til at blive gift og få børn, og det var også hvad omverdenen havde forventet.

Efter en periode fandt jeg nyt job og flyttede til en større by - tættere på min elsker (der var gift og har et barn) Jeg var stadig svimlende forelsket, og det var han også. I november gik han endelig fra sin kone. Nu kunne vi endelig være "rigtigt" sammen. Det var det, jeg havde ventet på - men samtidig havde jeg levet mit liv. Jeg følte ikke, at jeg "bare ventede".

Vi har haft det virkelig godt sammen, og jeg har et godt forhold til hans datter. Nu har han pludselig og helt uden forvarsel gjort det forbi mellem os. Jeg forstår intet. Vi holder meget af hinanden og har haft det rigtigt hyggeligt sammen på alle måder. Seksuelt fungerede det fantastisk. Vi har aldrig skændtes. Jeg forstår det virkelig ikke? Jeg har spurgt og spurgt, men kan ikke få et svar, der har noget med mig at gøre. Han siger, at han trænger til ro og fred og til at finde sig selv. Han siger, at jeg burde være den perfekte kvinde for ham. Vi har set hinanden siden, og hver gang ender det med, at vi går i seng sammen og sover sammen. Vi sms'er dagligt og ser hinanden et par gange om ugen.

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forholde mig. Han siger, at jeg stadig har en chance - men har jeg det - eller gør han det bare for at være sød mod mig, fordi jeg er ked af det?

Mit største ønske er, at vi finder sammen igen, for jeg føler, at det var noget helt særligt. Jeg har aldrig følt sådan før overfor andre. Han er virkelig værd at kæmpe for!

Jeg vil gerne hjælpe ham med hans problemer, hvis han bare gav mig lov.

Hvordan tackler jeg situationen? Er der håb for os?

Mange hilsner

A