Hej Life is tough

Det er en svær tid for jer begge, men her er det dig som må træne dig i at kunne levere hende det, du gerne vil have fra hende. Hun har brug for din omsorg, din støtte, dit overskud og jo bedre du kan give hende det, jo større chancer er der for, at det vil kunne styrke jeres forhold på længere sigt. Og at du på længere sigt vil få en endnu dejligere kæreste.

Lad hende bestemme sit eget tempo og lad være med at "terapere" på hende, det har hun ikke brug for nu. Så vis hende, at du elsker hende og støtter hende - måske kan det osse øge hendes behov for at få den styrke et fælles godt sam- og sexliv kan give. Men tålmodighed er vist løsnet her.

Se TABSPROCESSEN

Tak for dine pæne ord om min side.

Held og lykke med jer. Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hejsa

det er da kedeligt at det ikke går godt.
Lige nu er måske ikke den rette tid at snakke med hende om alt det. Det hun har brug for lige nu er din støtte og kærlighed. Giv hende masser af kærlighed.

Men måske skal du alligevel få en snak med hende om alt det du lige har skrevet ? det ville være best.

Hej!

Jeg er en ung mand, 22år, som har en kæreste, hvis far er ved at dø af rygerlunger. Hun er en fantastisk pige, et fantastisk menneske. Men pga. det med hendes far og mange andre foruroligende elementer i hendes liv, så har hun slet ikke overskud til at være den pige jer faldt for, på ingen måde. Og hver gang jeg prøver at snakke med hende om noget, så siger hun at hun ikke kan nu, hun har ikke overskud, hun har ikke tid, hun skal sove for ellers er hun for udmattet osv. Alle de ting er jo gode nok for hende, hun gør hvad hun kan for at overleve og klare sig, hun er stærk og på mange måder velfungerende psykisk.

Men problemet er jo, at selvom jeg elsker hende (og efterhånden også hader), så har jeg unægteligt mine behov. Jeg frygter megen fingerpegen, når jeg snakker om mine behov i forhold til min kæreste som er ved at miste sin far i en ung alder, og som slås med alle mulige familieproblemer, men mine behov eksisterer uanset hvad, og hvad nu hvis der skal gå et år før hun og jeg igen har det godt sammen (hvilket jeg er overbevist om at vi kan få igen)??

Jeg er klar over, at hvis jeg nu havde det rigtigt godt lige nu, så ville jeg måske have det HELT anderledes sammen med hende, og måske have helt anderledes krav til hende... men jeg har det heller ikke helt godt. Jeg har brug for hende, brug for at hun er aktiv i vores samliv, sexliv osv. Jeg har brug for hendes humor, spontanitet og glæde. Jeg har brug for hendes initiativtagen til nye ting osv. Jeg kan føler jeg kan få nogenlunde de piger jeg vil have, men nu viljeg jo altså have hende her... hvad i al verden gør jeg, når forholdet knirker på 3-4 måned og der kun er udsigter til mere uroligt vand i fremtiden (hendes fars død og alle de mange efterdønninger det skaber i hendes familie?)

Jeg elsker hende, please help

MVH
En ven af psykodynamisk terapi

PS: Som så mange andre, så vil jeg udtrykke min dybe respekt for dit engagement i dette website, jeg kan kun sige: MEGET MERE AF DET DU GØR. WOW! "respect"