Hej Julia
Nu er der forskel på at være psykisk syg og så at have ondt i livet. Når man er i puberteten, så sker der rigtig meget med ens krop og sind og følelser, og det kan nogen gange være rigtig svært at få styr på det hele. Det gør bl.a. at ens humør kan svinge rigtigt meget. Kærestesorg kan være rigtigt alvorligt, og hvis kæresten betød rigtig meget for en, så kan det såmen godt tage over et år at komme over ham, nogen bruger mange år på at komme over den første store kærlighed.
Der er ikke noget, der kan gøre en så syg, som at læse lægebøger, psykologibørger osv.

. Det tror jeg de fleste af os kender til. Men det er selvfølgelig ikke godt, at dine tanker kredser om selvmord. Er du vred på din ekskæreste?
Mange kommuner har en ungdomsrådgivning, som man kan henvende sig anonymt til og få en snak med om, hvad der trykker en. Er der sådan en i din kommune?
Du kan osse prøve at ringe og snakke med
BørneTelefonen - Børns Vilkår Tlf.: 116 111. Ringer du til Børnetelefonen, behøver du ikke fortælle dit navn eller hvor du bor. De kan heller ikke se dit telefonnummer.
Og endelig kan du snakke med din læge om dine problemer.
Du skal være velkommen til at skrive igen.