Hej

Som det fremgår af Gudruns beretning, så er det ikke altid, at børn tager skade af en relation mellem voksne og børn. Af gode grunde kender vi jo mest til de eksempler, hvor det skadede barnet og meget lidt til de eksempler, hvor det ikke skadede barnet.

Det var f.eks. hvad chefpsykolog Bent Petersens fra Roskilde udtalte sig om, og som han dels blev uberettiget fyret for og dels smidt ud (?) af Dansk Psykologforening for i 2002.

Jeg deler Martins holdning, at netop fordi man ikke kan vide, hvornår det er skadeligt, og hvornår det ikke er skadeligt for barnet, skal der selvfølgelig ikke være sex mellem børn og voksne. Og det er vigtigt at understrege, at den seksuelle lavalder er en kulturelt bestemt grænse - ikke en biologisk eller psykologisk grænse.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

M.Guld skrev:Hej Martin,
Jeg har også et par spørgsmål du måske kan belyse...har egentlig aldrig tænkt på en pædofil som en jeg kunne/ville kommunikere med. Kender desværre alt for mange (4-5 personer) som har fået ødelagt meget i deres liv pga en pædofil, som elskede børn lidt for meget
Kunne du ikke prøve at forklare, hvornår du synes det er ok, at have sex med et barn (uanset alderen under 15) og kender ¨man¨ egentlig til nogen børn som har brudt sig om det?? Mig bekendt eksisterer de ikke...men alle kan jo tage fejl

Hilsner mig

Hejsa

Som udgangspunkt mener jeg kun, der er eet tilfælde, hvor det kan forsvares; hvis det ikke giver barnet problemer i voksenlivet. Desværre kan man jo ikke se ind i fremtiden så reelt er der derfor ikke noget tilfælde, hvor jeg synes det er i orden. Det andet er bare en hypotetisk situation. Der er sikkert også et par andre situationer, hvor jeg alligevel ville finde det forkert f.eks. hvor der er tale om et afhængighedsforhold. Men for mig er det ikke noget, der har været på tale da jeg aldrig har overvejet at begå noget sexuelt med børn.

Hvad angår uproblematiske forhold, så kender jeg ikke så meget til litteraturen på det område. Der er Rind et al. (A meta-analytic examination of assumed properties of child sexual abuse using college samples), som kommer med nogle kontroversielle konklusioner. Men den har været lidt on and off accepteret. http://da.wikipedia.org/wiki/Rind_et_al.

Ellers er der også bogen “Children and Sex: New Findings, New Perspectives” (Larry L. Constantine) fra starten af 80'erne. Det er en antologi om børn og sexualitet fra 24 forskers undersøgelser, hvor den også berører sexuelle relationer med store aldersforskelle og en masse andet om børn og sex. Den kan stadig lånes gennem biblioteket.

Hvad angår egentlige beretninger, så kan man nu støde på dem af og til. som nu denne diskussion fra usenet i 2002, hvor Gudrun fortæller om sit forhold til en voksen mand da hun var omkring 9 år:

http://groups.google.dk/group/dk.snak.s ... urce&hl=da

Hele tråden kan ses her:

http://groups.google.dk/group/dk.snak.s ... 6ca989d65e

(Det er ikke mig, der er T'abula R'asa)

Hej Martin,
Jeg har også et par spørgsmål du måske kan belyse...har egentlig aldrig tænkt på en pædofil som en jeg kunne/ville kommunikere med. Kender desværre alt for mange (4-5 personer) som har fået ødelagt meget i deres liv pga en pædofil, som elskede børn lidt for meget
Kunne du ikke prøve at forklare, hvornår du synes det er ok, at have sex med et barn (uanset alderen under 15) og kender ¨man¨ egentlig til nogen børn som har brudt sig om det?? Mig bekendt eksisterer de ikke...men alle kan jo tage fejl

Hilsner mig

Jeg tror desværre ikke, at pædofile kan færdes frit inden for en overskuelig årerække. Alligevel har jeg talt meget med forskellige folk, der i starten var meget fordømmende, men faktisk endte med at være meget forstående. Jeg medvirkede engang i et interview med en gruppe studerende fra Den sociale Højskole i Århus, som skulle lave en rapport om pædofile. Den hed "De små mennesker jeg forelsker mig i". Ved deres eksamen blev de meget rost for ders arbejde og fik at vide, at de var en del pædofilvenlige, så det er muligt at levere mennesket bag den pædofile frem for mange af de fordomme, man ofte hører.

Umiddelbart kan jeg godt forstå, at man ville være nervøs for at invitere en erklæret pædofil indenfor, hvis der også er børn til stede og jeg tror faktisk også, at jeg ville finde situationen ret underlig og prekær og jeg håber at jeg aldrig oplever det... Det er vel lidt det samme man som (gemmensnits)mand ville tænke på, hvis man pludselig møder en, der er bøsse. En del vil nok tænke på, om vedkommende forsøger at lægge an på en i tide og utide. Men ligesom så mange andre er pædofile også kræsne – nogle, måske mange, børn siger mig intet sexuelt eller følelsesmæssigt selv om jeg kan holde meget af dem.

Jeg tror ikke, at "trangen" forsvinder med alderen forstået på den måde, at jeg pludseligt skulle kunne forelske mig i en jævnaldrende. Det har altid været mit/vores problem; at børnene bliver voksne og man mister en del af det man holder af. Naturligvis er de stadig de samme, bare voksne, og jeg kender da flere forhenværende børn som nu er i slutningen af teenageårene og som jeg stadig kender og taler meget med, men det jeg engang kunne føle for dem, er pludselig borte, men derfor kan jeg sagtens holde af dem som jeg kan holde af så mange andre mennesker på godt og ondt.

Nej det var et ganske udemærket svar, slet ikke forvirrende. Og jeg kan kun nikke genkendende til mange af de ting du bringer frem, som for eksempel den undertrykkelse og mangel på respekt. Men det handler bare om at samfundet bliver rigtigt informeret, og modner med tiden.

Vi har allerede accepteret mange ting, som før i tiden var bandlyst. Og der går sandsynligvis et godt stykke tid endnu, før pædofile kan færdes frit uden de værste bekymringer.

Men selvom jeg bliver klogere hele tiden, tror jeg nok jeg ville tænke mig om en ekstra gang inden jeg inviterer en mand indenfor med en datter på 12 ovenpå. Velvidende at manden er pædofil, og ganske nok har forsikret mig om der ikke er noget at være bange for... Det sidder bare dybt i en, og det ville tage lang tid at ændre. Specielt fordi der også ER et lille mindretal af pædofile der giver andre et dårligt ry, via deres handlinger.

Forsvinder trangen med alderen? Altså kender du nogle eksempler på mænd der er måske.. 80 + som stadig tænder på små piger? Er det en vedvarende trang/lyst, lissom en hvilken som helst anden sexualitet?

Tak for svarene, det hjælper mig meget!

-Tro_følgesvend

Hov, det gik vist galt. Jeg ved ikke, hvorfor den skrev det som gæst, men det var mig, der skrev svaret.

Det er et spørgsmål, jeg er blevet stillet mange gange. Det bedste svar, jeg kan komme med, har to ting, som jeg kan fremhæve. Det ene er, at det er en ren hypotetisk situation da man ikke kan ændre folks sexualitet selv om man har prøvet. De fleste mennesker kan sikkert have sex med hvem som helst, uanset alder og køn, hvis det en skulle være. Men kærligheden, følelsen og forelskelsen kan man ikke ændre. De gange, hvor jeg har oplevet det at være forelsket i små piger, har jeg haft en brændende fornemmelse i hjertet, som om at jeg pludselig taber vejret. Jeg har aldrig oplevet noget lignende med voksne. Desuden giver det med også en stor glæde, som der også står i artiklen, så foretrækker jeg næsten at have det elendigt. Det andet er, at det hænger lidt sammen med at holde magten, der hvor den hører hjemme. I skak. Jeg finder det meget urimeligt, at man underkaster visse menneskers følelser blot fordi den ikke falder i flertallets smag. Dermed bestemt ikke sagt, at man skal gå ud og bryde loven.
Hvis man taler om behandling af pædofile, hvad jeg generelt ikke bryder mig om, taler man om at "sikre at personen ikke bryder loven". Det kan der naturligvis være en pointe i, men de fleste sexologer/psykiatere/psykologer ved godt, at man ikke kan ændre en persons sexualitet.

Jeg har haft telefoniske samtaler med Sexologisk Klinik og overvejer også at opsøge dem på et tidspunkt. Ikke fordi jeg regner med, at jeg kan helbreddes, hvad de også har sagt, men fordi det simpelthen giver så mange problemer at leve et dobbeltliv. For mit vedkommende begyndte det med svære depressioner for et par år siden, hvor jeg ikke kunne fortælle min læge sandheden da jeg godt ved, hvad årsagen til mine depressioner er, men det kom jeg så frem til; at jeg blev nødt til at fortælle om min sexualitet. Jeg håber så bare, at min åbenhed er en positiv ting for jeg tror bestemt ikke, at det er godt at gå rundt med tanker, man i bund og grund ikke selv kan stå inde for.

Det er korrekt, at jeg har mine forældre nu, men jeg kender også få andre. En lille bitte håndfuld pædofile også på min egen alder og med samme ikke-sexuelle interesser og så kender jeg også et par andre, som jeg har kunnet stå frem overfor og som accepterer det, men det er noget som de fleste har svært ved, men de er der.

For mig hænger det også lidt sammen med, at jeg gerne ville gøre en indsats ved at ændre folks opfattelse af pædofile ligesom så mange andre sexuelle minoriteter har folk, der kæmper for deres sag.

Undskyld for det lidt forvirret svar, men tiden var ikke til det helt store.

Ok tusind tak!

Jeg vil lige starte med at sige følgende.

Jeg har selv en ganske "normal" sexualitet, og har ikke haft nogle andre tendenser. Og for at lære mere om OS mennesker og vores sexualitet, er jeg tit meget nysgerrig og spørger ind til folk hvis de lader mig.

Martin. Jeg er sikker på du er en ganske flink fyr/mand, men jeg vil nok aldrig kunne relatere eller kunne sætte mig i dit sted. Det må da være et helvede at leve som pædofil, og det er netop DER mit spørgsmål udspringer....

Du siger følgende i dit interview:

Martin mener selv, han har accepteret sin seksualitet. Hvis han blev tilbudt en behandling, der ville helbrede ham og gøre ham heteroseksuel, ville han ikke tage imod den.
- Man ved, hvad man har, men ikke hvad man får. Jeg ville stadig have en fortid som pædofil, så samfundet ville stadig se ned på mig. For få pædofile står frem. Pressen vil kun fortælle de negative historier. Hvis nogen siger noget positivt om pædofili, tror alle med det samme, at man er pædofil. Det er frustrerende, at man aldrig hører nogen gode historier. Jeg vil gerne forsøge at ændre folks holdning til pædofili.

Jeg kan forstå på dig at du har affundet dig med din sexualitet, og har ingen lyst eller interesse i at ændre dig selv. Du er hvad du er, og folk burde bare acceptere det eller være åben for et andet menneske...

Du har også ret i at folk sandsynligvis stadig ville se ned på dig, hvis du havde en fortid som pædofil. Det vil altid hænge der i baggrunden...

Men så er det jeg spørger! Det virker som om "CHILI" spørger dig, om du ville "rette" dig selv. Modtage en behandling, for at næsten tilfredstille samfundet.. ( er uenig i deres interview metoder..). Men hvad med dig selv Martin? Hvorfor ikke gøre dette for DIG selv..?

Dit liv NU, er ganske enkelt et helvede? Du har dine forældre, men når de en dag er væk.. hvad så? Du har ingen andre udover, din lille familie nu. Via denne behandling kunne du sikre dig en bedre fremtid, med eventuelt din egen familie og venner. Den ensomhed, og undertrykkelse som du lider under lige nu, ville høre fortiden til. JA du skulle lære at leve med din fortid som pædofil, men hvad folk ikke ved af.. har de ikke ondt af! Vi lever alle med skeletter i skabet..

Min spørgsmål som sådan er bare, hvorfor gør du ikke for DIG selv.. Glem alle andre, det handler om DIG.

Jeg sidder ikke og opfordrer dig til at gøre noget som helst, men spørger bare af nysgerrighed.

Uden fordomme...

Tak for denne chance, og håber du vil svare på det.

Mvh Tro_følgesvend

Hej Tro_følgesvend

Du er velkommen til at spørge løs. Jeg vil gerne svare på spørgsmål.

Kære Martin.

Jeg er en ung fyr i midten af 20'erne, og kender ikke meget til pædofili. Men du skal have tak fordi du står frem, og deler din erfaring og viden med andre. Jeg er ikke fordømmende over for nogen som helst, kun nysgerrig

Det at du står frem på denne måde er til stor gavn for os alle, til at lære og forstå hvad pædofili går ud på. Selvfølgelig kan man læse i en bog, og læse en konkret forklaring af "pædofilismen", samt sidde med en ordbog og slå samtlige betegnelser op..

Men jeg fortrække at høre forklaringer fra folk selv, og derfra drage mine egne konklusioner.


Jeg håber det ville være muligt at stille dig nogle spørgsmål angående din sexualitet, og at jeg også må svare på dine?

-Tro_følgesvend

Hej, Per

Du må meget gerne lægge den ud.

Jeg synes faktisk, at artiklen blev rigtig god, ikke fordømmende, maget reel og mine meninger og holdninger fik jeg også igennem.

Ja, hvad med mig... Jeg har det jo inde på livet og kender flere, der også er pædofile. De fleste oplever vel problemer med en sådan sexualitet. En del, tror jeg, har svært ved at acceptere den og skammer sig meget over at være sexuelt og følelsesmæssig tiltrukket af børn, nogle er måske ikke engang i stand til at indrømme det overfor sig selv. Andre oplever, hvor svært det kan være at have en så udstødt sexualitet som det at være pædofil. Nogle må leve konstant med at undertrykke deres sexualitet, specielt hvis de udelukkende er til børn, som jeg selv er.
For mit eget vedkommende hører jeg til den gruppe, der har oplevet, hvor umuligt det er at have gode venner og har oplevet, at hvis jeg har været ærlig om min sexualitet, at kontakten er blevet brudt. Jeg har accepteret min sexualitet og skammer mig ikke over den, jeg er faktisk meget ærlig, men har dog brug for at kunne tale med andre, men det er bare så få personer, der har overskud til at lytte, føler jeg. Indtil nu har jeg kun oplevet en, der har været meget fordomsfri, men ellers har de fleste været reserveret og følt afsky. Dog har jeg haft held til at give en del en anden opfattelse af, hvad det vil sige at være pædofil.

Inden for de seneste år har jeg dog oplevet, at jeg mere og mere savner én at dele livet med. Specielt når jeg ser familie og venner selv stifte familie, så kan ensomheden godt gå mig på - også fordi det er et dobbeltliv, man lever. Man skal konstant fortælle små løgne om, hvorfor man ikke har en kæreste endnu og man har aldrig mulighed for at tale om sine inderste følelser. Det har ført til en del nedture med depression og "lykkepiller" og selv her skal man have mod til at fortælle sin læge om, hvad den egentlige årsag er.

Det kan godt irritere mig, at folk er så negative, også selv om at man holder sig på den rigtige side af loven. Jeg så gerne, at folk ikke var så fordømmende overfor andres sexuelle følelser. Og jeg har måske et håb om, at flere pædofile kan stå frem i den offentlige debat i stedet for at gå rundt og gemme sig.

Hej Martin

Tak for linket til artiklen om dig . Det er jo 5 år siden, at artiklen blev bragt, hvordan går det for dig nu med din seksualitet?

Hvis det er OK for dig, kan jeg lægge artiklen ud her på PSYKE & SEX DEBAT.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hej. Jeg håber, det er tilladt at gøre lidt reklame. For en del år siden medvirkede jeg i et interview om det at være pædofil. Det er min opfattelse, at der er en del, der har problemer med at håndtere den slags følelser; at være sexuelt tiltrukket til børn. Det er ikke sjov at være udstyret med en sexualitet som er så forhadt og tabubelagt, så jeg håber, at jeg kan være med til at hjælpe de, der eventuel måtte gå rundt med de følelser. Og hvis det samtid kunne nuancere det billede som de fleste har af pædofile, så vil det også være positivt. Men her kommer det.

24 år, studerende… & Pædofil (Fra Chilinet.dk)