Hej Lvk
Jeg tror mange mennesker kender din splittelse, og jeg kender det selv fra dengang, jeg var i din alder. Jeg havde nu ikke svært ved at finde ud af, hvad sex var, det gav lige som sig selv

. Men jeg gjorde mig meget store overvejelser over, hvad det ville sige at elske. Vores referencer er jo til den romantiske forestilling om kærlighed, som formentligt stammer fra riddertiden, og som er kendetegnet ved
fraværet af den atråede. Se blot på de fleste sange og film i dag. Ideologien siger jo dels, at sex og kærlighed hører sammen - og dels, at man skal holde sammen til døden os skiller. Og det er kun ideologi - virkeligheden er en helt anden.
Her i familien siger vi, at sex og kærlighed ikke skal blandes sammen, det er dårligt for parforholdet

. Det gør det alt for kompliceret og sexen mindre sjov

. Og sex og kærlighed hænger heller ikke sammen. Man kan sagtens nære stor kærlighed til et andet menneske, som man aldrig kunne drømme om at have sex med. Og man kan sagtens have herlig og himmelsk sex med et menneske, man aldrig vil komme til at elske. Det ene følger ikke af det andet - og skulle det lejlighedsvist optræde samtidigt, så er det jo en dejlig frynsegode, som jeg/vi osse sætter pris på.
Personligt for
mig er det at elske en
spontan følelse, der gør, at jeg ikke kan lade være med at sige: "Jeg elsker dig!", og følelsen varer kun så længe som den varer. Den er ikke evig, den er ikke en livsforsikring, den er ikke et løfte, den er blot en øjeblikkelig åbning af hjertet (som ikke har godt af hele tiden at stå på vid gab

). Og ind i mellem så holder jeg af, så nærer jeg venskab, solidaritet, omsorg til den anden.
Ethvert nært møde med et andet menneske er jo en måde at realisere os selv på, en måde at spejle os i den anden for at lære os selv (og den anden) bedre at kende. Jeg håber det giver lidt mening.
Hvad handler dine fantasier om?
Du skal være velkommen til at skrive igen.