Kære Per,
Jeg kan sagtens følge dine tanker - og jeg er enig med dig.
Og jeg kan forstå at du punker lidt til ophavsmændene(kvinderne)

- hvis du fornemmer at der er grund til at pirke lidt ved deres ansvarsfølelser over for sig selv.
En pige er i hvert fald ufarlig. Det er en dreng også.
Problemet er - som jeg ser det - at virkelig mange unge kvinder (ja, helt op i 30'erne - sågår de såkaldte 'modne piger' - som de kalder sig) stadig insisterer på at være 'pige'.
Mon ikke også det kan skyldes at mange i Dk. i dag prøver at fastholde ungdommen. Det er fedt at være ung, have muligheder, være attråværdig (i manges øjne). Ungdom er godt. Alderdom er skidt.
Personligt har jeg det sådan, at hvis - fx på dette forum - læser om en 'pige' på fx 25 - ja, så mister hun anseelse i mine øjne. Når en fuldbåren mand, kalder sig for en dreng - så mister han sexappeal, han signalerer at jeg ikke skal tage ham alvorligt og at jeg ikke kan regne med ham, når noget bliver lidt svært.
Men jeg er også opvokset i 70'ernes folkeskole - mon ikke at kvinderne i 20'erne har nogle andre 'bånd' og derved forestillinger kørende. Mon du med dine 'bånd' fejltolker. Jeg ved det ikke. Hvad tror du?
Jeg ved i hvert fald at sproget udvikler sig. Fx ordet 'dame' - det er meget sjælendt brugt i dag - mest om kvinder over 70 - 80 år. En dame i dag refererer til et menneske, som holder på formerne. Men for 40 år siden var det blot et udtryk for at hun var voksen, måske gift -( jeg har nu ikke lige studeret dette nærmere - er mere et skud fra hoften). Men i hvert fald synes jeg der er en sprog-kamp til stede i Dk. - netop omkring pige/kvinde, dreng/mand. Der er store følelser bundet op på de forskellige ord - ligegyldig om man kalder sig for dreng/pige eller for mand/kvinde.
Jeg tror også det handler om kultur og uddannelsesniveau ...
Jeg er universitetsuddannet og kender vist ingen piger med en akademisk uddannelse. Til gengæld kender jeg en masse kvinder.
Men måske kendte jeg nogle drenge på mit studium i sin tid? (Det er som om der er nogle lidt andre normer for hankøn omkring benævnelse af køn).
Jeg kender en entreprenør (oprindelig murer) der kalder sin kone for en 'dyr pige' ...
Hvilket ord, man benævner sit køn med - fortæller en masse om de værdier man har sit liv. Det fortæller noget, om de forestillinger man knytter til sig selv som køn og menneske.
Jeg vil vove en påstand at jo højere uddannet man er, jo mere vil tendensen være - i hvert fald som kvinde - at man kalder sig for kvinde.
tja ...
Det var mine ord
Laura