Hej Cam

Efter min opfattelse er man kvinde/mand på den måde, som man selv definerer. Og opfattelsen af sig selv som kvinde/mand vil utvivlsomt ændre sig gennem livet. Når man har passeret de 18 år, så bliver man aldrig mere en pige/dreng mere.

Du nævner selv dit "pige"ønske som en kompensation for manglende forældreansvar i din barndom. Der er ikke noget i vejen for, at man i sit parforhold bevidst leger med forskellige roller - f.eks. at du er hans "lille pige", som han tager sig af, og hvor du nyder, at han gør det. Og bag ved det ved du med din fornufts fulde brug, at du er en voksen (ung) kvinde, der har det fulde ansvar for dit eget liv.

Og husk: STORE BEGYNDELSESBOGSTAVER EFTER PUNKTUM og ved NY sætning hjælper på læsbarheden!!! Det er jo ikke en mobiltelefon , det her!!! (Siger den gamle dansklærer)

Du skal være velkommen til at skrive igen.

jeg prøver så vidt muligt at kalde mig selv for kvinde, men jeg synes det er lidt svært. jeg kalder mig nok kvinde, dels fordi jeg gerne vil løsrive mig fra mine forældre der aldrig har haft kunne tage sig ordentligt af mig, så jeg derfor har haft et stort ansvar for mig selv. på den anden side savner jeg stadig omsorgen, så i mit forhold til min kæreste synes jeg det er dejligt når jeg bliver kaldt hans lille pige og jeg føler at han tager sig af mig. jeg har også problemer med at føre mig som feminin fordi jeg er 180 høj, og derfor på højde med de fleste mænd. jeg ville gerne være mindre, og derfor tror jeg at jeg hælder til at kalde mig en pige der, fordi jeg ikke kan blive mindre fysisk, så må jeg jo blive det "mentalt" i det hele taget har jeg svært ved at finde ud af hvad det vil sige at være en kvinde. i mit hoved er jeg enten lille med rottehaler og slikkepind, eller en ansvarsfuld moder. men jeg er kun 22. hvordan er man en kvinde i denne her alder?

Hej Laura

Det har nok lidt at gøre med uddannelsesnivo, men måske nok så meget med det kulturskred der er sket i retning mod, at kvinder igen er blevet mere "romantiske" i deres udtryk, modsat 1970-90, hvor kvindekampen var mere i højsædet, og en sideeffekt er så pigeliggørelsen.

Noget andet er som du siger ungdomstrenden, som bl.a. giver sig det underlige udtryk, at mange unge kvinder og mænd (incl. mine egne døtre) der går på universitetet, "skal i skole". For mig er "i skole" i folkeskolen, derpå følge gymnasiet og universitetet - og selvfølgelig kan man sige jeg skal i skole hvis man går på Teknisk skole, selv om jeg nok sagde, at jeg skulle på teknisk skole, dengang jeg gik der.

Et andet og ret vigtigt sted mange fastholder barnerollen er i forholdet til deres forældre, som de bliver ved med at tiltale "Mor" og "Far" i stedet for med deres navn. Det har stor betydning i magtforholdet og især for de af jer, der har problemer med forældrene, er det en rigtig god ide (og ret groundende) at kalde sine forældre ved navn (selv om det koster lidt overvindelse i starten ). Som en klient, der opdagede hvor gavnligt det kunne være for ham, sagde, når mine børn bliver 18, så vil jeg sige, at de skal kalde mig ved navn. Det synes jeg lyder både fornuftigt og kærligt i forhold til børnene, det indbyder til ligeværd.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Kære Per,

Jeg kan sagtens følge dine tanker - og jeg er enig med dig.

Og jeg kan forstå at du punker lidt til ophavsmændene(kvinderne) - hvis du fornemmer at der er grund til at pirke lidt ved deres ansvarsfølelser over for sig selv.

En pige er i hvert fald ufarlig. Det er en dreng også.

Problemet er - som jeg ser det - at virkelig mange unge kvinder (ja, helt op i 30'erne - sågår de såkaldte 'modne piger' - som de kalder sig) stadig insisterer på at være 'pige'.

Mon ikke også det kan skyldes at mange i Dk. i dag prøver at fastholde ungdommen. Det er fedt at være ung, have muligheder, være attråværdig (i manges øjne). Ungdom er godt. Alderdom er skidt.

Personligt har jeg det sådan, at hvis - fx på dette forum - læser om en 'pige' på fx 25 - ja, så mister hun anseelse i mine øjne. Når en fuldbåren mand, kalder sig for en dreng - så mister han sexappeal, han signalerer at jeg ikke skal tage ham alvorligt og at jeg ikke kan regne med ham, når noget bliver lidt svært.

Men jeg er også opvokset i 70'ernes folkeskole - mon ikke at kvinderne i 20'erne har nogle andre 'bånd' og derved forestillinger kørende. Mon du med dine 'bånd' fejltolker. Jeg ved det ikke. Hvad tror du?

Jeg ved i hvert fald at sproget udvikler sig. Fx ordet 'dame' - det er meget sjælendt brugt i dag - mest om kvinder over 70 - 80 år. En dame i dag refererer til et menneske, som holder på formerne. Men for 40 år siden var det blot et udtryk for at hun var voksen, måske gift -( jeg har nu ikke lige studeret dette nærmere - er mere et skud fra hoften). Men i hvert fald synes jeg der er en sprog-kamp til stede i Dk. - netop omkring pige/kvinde, dreng/mand. Der er store følelser bundet op på de forskellige ord - ligegyldig om man kalder sig for dreng/pige eller for mand/kvinde.

Jeg tror også det handler om kultur og uddannelsesniveau ...

Jeg er universitetsuddannet og kender vist ingen piger med en akademisk uddannelse. Til gengæld kender jeg en masse kvinder.

Men måske kendte jeg nogle drenge på mit studium i sin tid? (Det er som om der er nogle lidt andre normer for hankøn omkring benævnelse af køn).

Jeg kender en entreprenør (oprindelig murer) der kalder sin kone for en 'dyr pige' ...

Hvilket ord, man benævner sit køn med - fortæller en masse om de værdier man har sit liv. Det fortæller noget, om de forestillinger man knytter til sig selv som køn og menneske.

Jeg vil vove en påstand at jo højere uddannet man er, jo mere vil tendensen være - i hvert fald som kvinde - at man kalder sig for kvinde.

tja ...

Det var mine ord
Laura

Hej Laura m.fl.

Vores tanker om os selv er med til styre vores adfærd, og derfor er det ikke ligegyldigt, hvad vi tænker om os selv og hvilke ord vi bruger om os selv. De fleste har vist hørt om, at sportsfolk bruger visualisering i forbindelse med deres præstationer, at de grundigt tænker igennem, at de <b>vil</b> kunne klare opgaven, og hvordan de forestiller sig at klare den godt. Denne visualisering har betydning for deres præstation. Mange har osse hørt om, at positiv tænkning har betydning for vores humør og livsenergi, og at konsekvent positiv tænkning kan anvendes psykoterapeutisk. Ligeså vel som negativ tænkning kan gøre det modsatte.

TO SLAGS NEGATIV TÆNKNING BAG DEPRESSION - Forskningsnyt fra psykologien 2001, 10(5)

MAN KENDER IKKE ALTID SELV SIN "NEGATIVE TÆNKNING" - Forskningsnyt fra psykologien 2001, 10(5)

HVORFRA KOMMER DE NEGATIVE TANKER, DER GIVER DEPRESSION? - Forskningsnyt fra psykologien 2001, 10(5)

Problemet med pige/kvinde - dreng/mand har bl.a. noget med ansvar/ansvarsmangel at gøre. Pige og dreng knytter sig til barn og kvinde og mand knytter sig til voksen. En vigtig forskel på barn og voksen er netop spørgsmålet om ansvar og især ansvaret for sin egen trivsel. Faren er, at hvis man som voksen opfatter sig som et barn (dreng/pige), ja så kan man osse have sværere ved at tage ansvar for sit eget liv. Det er derfor jeg især gør opmærksom på det i spørgsmål, hvor det emne er på banen (altså manglende ansvarstagen).

Hvis en ung kvinde er yngre end en kvinde - så kan en ung pige bestemt ikke være ret gammel (3-7 år ?) . Jeg har valgt at sige, at i og med at børn bliver personligt myndige, når de er 18 år, så er 18 år skellet mellem barn og voksen / dreng og mand / pige og kvinde. Ung kvinde / ung mand 18-24 år og derefter kvinde / mand.

Da jeg var yngre, undgik jeg at sige mand om mig selv, men kaldte mig i stedet for fyr, indtil jeg en dag læste at fyr osse kunne betyde kasteret hankat - så var det helt slut med at kalde mig fyr og straks meget nemmere at kalde mig mand .

I skal være velkommen til at skrive igen.

Hey...

Det er interessant med debatten og jeg fik så lige lyst til at være med. Jeg bruger lidt forskellige betegnelser. Jeg kalder mest mig selv for en ung kvinde. Jeg er 32 år. Jeg kan bedst lide ordet kvinde frem for dame, da jeg forbinder ordet dame med hunkøn, der er skrøbelige og går op i deres make up, højhælede sko og meget hvad de andre tænker om hende. Hvorimod ordet kvinde mere for mig er en med gennemslagskraft og praktisk håndelag, der er mere ligeglad med, hvad andre synes.

Hankøn under 20 år kalder jeg nok for unge fyre og derefter fyre/ gut eller mænd.

Hunkøn under 20 år kalder jeg for unge piger/ piger. Over 20 årige hunkøn sammen med udelukkende andre jævnaldrende hunkøn kalder jeg indimellem for tøser eller piger, hvis det er nogle veninder jeg har kendt længe. Interessant at finde ud af, hvad vi hver især ligger i ordene...

hej

tror der er noget om hvorledes man selv ser og hvilket ord man så bruger for partner/kærste og det andet køn ..... altså jeg er 31 og er vel egentlig en mand, men har ingen børn og føler mig egentlig drenget=ung, eventyrlysten osv. Så jeg bruger mest ordet "piger" og mener intet negativt om det ud over at jeg også ønsker at opleve både mig selv om min omgangskreds som unge!

Kvinder er sådanne nogle mere modne nogle ..... lidt som ens mor .......... og tror først jeg selv ser mig selv som decideret mand og min partner som kvinde, når børnene kommer osv.

Men at der ligefrem skulle være noget negativt i at en mand siger "sin pige" eller for den skyld at en dreng siger "sin kvinde" ..... hører efter min mening lidt fortiden til, og er, samt bør være et levn fra rød-strømpetiden (PS her er jeg helt på kvindernes side). Så hvis nogle hunkøns-væsner opfatter det som negativt at blive kaldt pige frem for kvinde, ja, så tror de skal passe på med at overreagere

Hg

Hej Laura.

Jeg har ik noget imod at være ældre eller at man er ældre.. Der er bare dem som siger at bare fordi de ik er helt unge mere, så kan de ik tillade sig nogle ting, og det er forkert...hvis de ik føler sig så gamle som de er, så kan de hvad de vil.
Ved ik om jeg skal sige om det er et plus at være en pige...men jeg vil ikke kalde mig selv for en ung kvinde.

sweety

Hej Sweety,

'Man er ikke ældre end man gør sig til' - skriver du? er det da ikke godt at være ældre? Er det er plus at være pige, synes du?

Mange hilsner
Laura

Hej...

Jeg vil kalde mig selv for en ung pige...jeg er 24 og de fleste fyre jeg snakker med på min alder kalder dem selv for fyr eller gut.

Jeg kalder mig selv for pige da jeg mener at jeg er en ung pige...godt nok er jeg 24 og nogle mener at jeg er en kvinde i min bedste alder, men jeg mener ik at man er ældre end man selv gør sig til...ik at jeg er barnlig for det er jeg ik...men mener at jeg er en pige. Min egen kæreste kan kalde mig tøz eller hans pige...hvilket jeg har det fint med..

Jeg vil egentlig gerne tage et emne op, som Per ofte kommer ind på, når han pointerer, at en kvinde på 25 så absolut ikke en pige (som hun selv kaldte sig).

Begrundelsen i følge Per er, at hvis man som voksen hunkøn kalder sig for 'pige', så begynder man at føle sig mindre indvendig.

Jeg selv er af den overbevisning at de to køns benævnelser skal følges ad - altså hvis jeg kalder mig for en pige, vil jeg kalde hankønnet for en dreng. Er jeg en kvinde, er mit modstykke en mand. Sådan fortæller jeg via mit sprog at jeg mener, at de to køn er ligeværdige.

Når så jeg hører nogle kalde kvinder for 'piger' og mænd for 'mænd' - så bliver jeg vred indvendig, fordi en pige altid vil være en mand underlegen.

Men jeg begyndt at tænke mere nuanceret på det. Fx vil en kvinde på omkring 60 måske føle det for standhaftigt, at kalde kvinder for 'kvinder' - da de var unge under kvindebevægelsen og måske aktivt taler imod kvindebevægelsen på denne måde?? Måske fordi de er bange for at blive sat i bås. Jeg hører i hvert fald tit modne kvinder kalde sig selv for 'piger'.

Jeg ved det ikke.

Hunkøn i 20'erne. Hvordan er det med jer? Hvad kalder I jer? (og hvorfor?) Og hvad kalder I det modsatte køn? (og hvorfor?)

Hankøn i 20'erne. Hvad kalder I hunkønnet? Og hvad kalder I jer selv? (og hvorfor?)

Det værste jeg ved er når jeg fx læser kontaktannoncer med teksten a la denne her: 'Frisk ungkommelig pige på 53 år, søger ...'.

Hvad siger, I jer herinde?

Mange hilsner

Laura (38)