Hej Iben

Når skyldfølelsen er så massiv og en del af hendes personlighed, ja så ville jeg jo nok anbefale hende en god professionel psykoterapeut .

Når der som i hendes tilfælde ikke er en realistisk grund til skyldfølelsen, så handler det ofte om, hvad man kan kalde retroflekteret vrede, altså vrede som man skulle vende ud ad, men vender indad mod sig selv. Det er ofte grundlagt i barndommen som en del af opdragelsen. Et lille gavnlig trick er at sige, at når man nu føler skyldfølelse, så er det jo en god ide at sige UNDSKYLD! Så forestil dig, at du sidder over for chefen/mor/kæresten/manden/datteren/sønnen/osv. der siger, at du ikke har gjort det eller det/har gjort det eller det - og så siger du bare UNDSKYLD, at jeg har/ikke har gjort sådan og sådan.
Oftest vil klienten protestere og sige, at de bestemt ikke vil undskylde osv. - og så har vi fat i den vrede, der skal vendes ud .

Det kan kikse noget, hvis der samtidigt er et masochistisk lag, og så må man bruge andre kneb .

GESTALTTERAPIENS MODSTANDSMODEL

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Kære Per

Jeg har lige talt med en veninde. Hun er en ret perfektionistisk pige, der også altid har klaret sig godt både i skolen og i sit job. Nu har hun i et par omgange fået noget kritik på jobbet, hvor hun så får skyldfølelse over, at hun ikke har gjort det godt nok. Det er ikke en umiddelbar logisk eller fornuftig skyldfølelse, men en, der nærmest lammer hende og sætter store spørgsmålstegn ved hendes værdi og identitet. Set fra sidelinjen virker det meget irrationelt; der er netop fra sidelinjen ikke grund til at tage sådan på vej. Dels har hun ikke kvajet sig specielt (om overhovedet), dels kan vi jo alle sammen komme ud for, at andre ikke er tilfredse med ens arbejde. Men så simpelt er det ikke for hende, og intet som hendes omgivelser siger til hende af ret så gode ting, virker til at hjælpe overhovedet. Hun både bebrejder sig selv og tvivler i den grad på sit eget værd.

Hvordan håndterer du skyldfølelse, når du møder den i din praksis? Og hvordan håndterer du den, når det nærmest ligner et personlighedstræk og ikke en isoleret og "bærbar" dårlig samvittighed over et eller andet?

Og hvad ville du sige til min veninde - ud over at anbefale at se en god psykolog/terapeut?

Glæder mig til dit svar

Iben