Hej TB

Jeg vil nu nok osse mene, at det er bedre at springe ud i det end at vente, når du nu er glad for ham. Og det kommer jo næppe som en overraskelse for ham, at du kan være liderlig .

Så sig det og vis det lige ud - og hvis det kan hjælpe, citerer jeg gerne Søren Kierkegaard: "At vove er at tabe fodfæste en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv!"

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Søde Per.

Jeg har for et par måneder siden mødt en rigtig dejlig fyr! Vi har skøn sex, og jeg nyder det i fulde drag. Det er meget ømt, meget kærligt, frækt osv. Dejligt

Jeg er fuldt ud i stand til at få orgasme - jeg får det bare ikke sammen med ham! Det er han ked af, men det handler for mig om tillid og tryghed - og selvfølgelig teknik. Jeg prøver at hjælpe ham på vej, ved at give udtryk for min nydelse, små "åh ja, ja" og så videre. Og jeg synes han er ihærdig Jeg ved det nok skal komme før eller siden.

Ikke desto mindre ville jeg så gerne tage mig sammen (og overskride mine grænser) - ved at VISE ham hvordan jeg gerne vil have det, eller måske endnu bedre selv deltage, fx. når jeg rider ham. Men Uhhhh... Jeg synes det er så svært! Jeg kan næsten ikke få mig selv til at lege med mig selv imens - og jeg ved ikke hvorfor. For jeg føler jeg har det rigtig godt med mig selv og min seksualitet, jeg har meget lyst til sex - både med mig selv og med min nye kæreste.

Så hvad siger du? Hvordan får jeg mod til at hjælpe ham lidt på vej??
Handler det om frygten for at være "for liderlig" eller hvad? Jeg forstår det ikke. For min logik siger mig at enhver mand vil elske at hans kvinde viser så megen lyst. Så giv mig et lille los.
Knus T.

Glemte at nævne jeg er 34 år!
Og en sidebemærkning... Eller snarere en teori! Er der noget om snakken, når jeg forestiller mig det ikke nytter at vente med at samle mod til mig, fx ved at vise ham hvordan jeg onanerer osv? Jeg har en forestilling om at det ikke bliver nemmere med tiden? - At det måske bliver sværere?