Hej den bekymrede pige
Ups! den er ikke så god af flere grunde. Dels så måtte din ven slet ikke have sex med dig, selv om du gerne ville. Det er
strafbart at have sex med et barn på 14 år.
Straffelovens § 222: Den, som har samleje med et barn under femten år straffes med fængsel indtil 6 år.
Straffelovens § 224: Bestemmelserne i § 222 og 223 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til anden kønslig omgængelse end samleje.
Så alene af den grund skulle han have ventet til, at du var blevet 15 år.
Det er ualmindeligt dumt at have sex med en pige/kvinde uden kondom midt mellem hendes menstruationer, hvor der er størst chance/risiko for at blive gravid. Det er fuldstændig lige meget, om I har gjort det én eller flere gange for, om du kan blive gravid eller ej. Det handler kun om, hvorvidt der var et æg i æggelederen eller et på vej, og om hans sædceller har været levedygtige nok til at befrugte ægget.
Har du kvalme eller andre tegn på, at du kan være blevet gravid?
Du kan udmærket selv gå til lægen og blive undersøgt, lige som du selv kan købe en
Graviditetstest (Apotek.dk), men jeg tvivler på, om du kan komme til at abortere uden at dine forældre finder ud af det. De vil jo sikkert undre sig over det, hvis du er væk i nogle dage.
Du skal være velkommen til at skrive igen.