Hej Martin

Jeg har nu heller ikke hørt om Dystymi hør, men det er åbenbart osse en relativ ny psykiatrisk diagnose (diagnoser bliver hele tiden lavet om ).

Du kan læse mere her om
Dystymi (Netdoktor)
Depression (inkl. Tilbagevendende depression og Dystymi) (Sundhedsguiden)
Andre typer depression (Depnet)

Jeg gætter på, at du vil blive orienteret ved gruppeterapien, hvor de sikkert osse kan besvare dine spørgsmål. Held og lykke med det.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hej Per

Min kone har haft en samtale med vores læge, som har fået en udskrift af min journal fra min indlæggelse. Ud fra det siger lægen, at jeg har Dystymi. Hvad f... er det? Lægger det sig opad en depression? Er det de samme faktorer der spiller ind som for en depression? Og er det den samme behandling? Hvad er fremtidsudsigterne for mig ved en evt. behandling? Skal starte i gruppeterapi på tirsdag hos overlæge fra psyk. afdeling.

Mvh Martin

Hej

Det er en rigtig god ide at få noget PARTERAPI i rigtig god tid inden randen af skilsmissen. Jeres dans om den varme grød er et godt eksempel på det.
Man sender jo heller ikke bilen til mekanikeren den dag, den først er faldet fra hinanden .

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Der er ikke snak om vi er på randen af skilsmisse. Vi er enige om at vi vil hinanden. Det er måske bare et spørgsmål om at tage det første skridt. Har fået at vide af min læge, at jeg skal vise jeg er en mand overfor min kone. Vil gerne tage det første skridt, er bare lidt nervøs for at hun bakker ud og lukker i og afviser mig. Er som sådan ikke særlig bange for afvisningen. Jeg kan godt forstå hende hvis hun gør det. Men synes bare det ville være så dejligt, hvis vi kunne finde hinanden igen i vores sexliv. Vi har altid haft et skønt sexliv og det betyder en stor del i vores forhold.

Hej

Det lyder som om, at I danser om den varme grød, prøv om ikke noget PARTERAPI kunne hjælpe jer til at komme videre sammen.

Få evt. fat i
Phillip C. McGraw: FØRSTEHJÆLP TIL PARFORHOLD - Sådan genfinder I kærligheden, Borgen



Du skal være velkommen til at skrive igen.

Jeg frygtede at miste hende. Følte mig ikke god nok til hende p.g.a det der skete/ kunne være sket. I dag har jeg stor lyst til hende. Vil meget gerne bygge vores sexliv op igen. Hun har "erklæret" sig selv "impotent" og er lidt tilbageholdende. Har dog set tegn på opblødning. Hede kys osv. Det er dog kun set en gang men alligevel. Har sagt at jeg har lyst, når hun har til at starte forfra på sexliv. Og har egentlig på den måde givet bolden videre til hende. Er nu kommet lidt i tvivl om jeg kan gøre mere, vil heller ikke presse hende. Er bange for, at hun lukker helt i igen.
Tror i dag ikke at depressionen opstod ved festen, den var brudt ud men fik ekstra næring den dag. Og gjorde at jeg knækkede helt.

Hej

Det er jo vanskeligt at vide, hvad der fik dig til at reagere sådan, men nogen gange er det en god ide at lade fantasier blive ved fantasierne . De fleste kender jo nok osse til det, at det er nemmere selv at have sex med en anden end, at ens partner har det, det er nok en meget almindelig reaktion. Man kunne jo risikere at partneren lige frem kunne lide det .

Hvis man betragter depression som en måde at holde følelser nede på, så vil jeg gætte på, at du blev fanget mellem din "retfærdighedssans" og så din frygt og måske osse vrede. I stedet for at spørge "hvorfor", så spørg dig selv hvad brød du dig ikke om, hvad frygtede du, hvad gør, at du ikke kan komme videre, hvad gør, at din kone ikke kan komme videre.

Hvis I ikke selv kan finde ud af at komme videre, så kunne I måske prøve med noget PARTERAPI. Inden I evt. vælger en psykoterapeut, så kig lige på denne side om VALG AF PSYKOTERAPEUT, SEXOLOG ELLER PSYKOLOG.

Og husk, hvis man skal lave den slags eksperimenter, så er det en god ide at den gode gamle bjergvandrerregel: Den langsommeste bestemmer tempoet. Alt andet er i længden ødelæggende, som du har erfaret.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hejsa.
Er en mand på 34 år. Er lige nu på vej ud af en depression ved hjælp af effektiv behandling.

I efteråret 2007 var jeg med min kone til en swingerfest. Det var anden gang vi prøvede det. Vi havde i forvejen prøvet at have andre med i vores sexliv på privat basis. Ideen om swingerfesten var min. Men havde ikke regnet med at det nogen sinde blev til noget. Nå vi tog af sted første gang, vi kiggede bare hvad der skete rundt omkring og kastede os ikke ud i noget og gik derefter hjem og dyrkede sex. Dette var i efteråret 2006.

I efteråret 2007 tager vi så af sted igen. Jeg havde i lang tid ikke haft lyst til at tage af sted igen. Synes at det var for meget (tror jeg). Men min kone var meget opsat. Og jeg kunne ikke sige nej. Gik i tiden op til og fik det dårligere og dårligere ved tanken om hvad der kunne ske. Min kone var meget opsat på, at hun ville foretage sig noget.

Under festen kunne jeg slet ikke sætte mig op til noget og filmen knækkede fuldstændigt, da jeg så min kone i armene på en mand, hun ikke kendte. De foretog sig aldrig noget seksuelt , men omfavnelsen havde tydelig seksuel karakter. Jeg havde før lokket min kone med til nogle ting derhjemme og mente, at jeg skyldte hende noget, så jeg kunne ikke sige nej. Har også selv snakket om at prøve sex med andre mænd, og søgt informationer om det på nettet. Men havde aldrig gjort alvor af noget. Resultatet blev altså at vi tog hjem uden, at der var sket noget.

Jeg blev kastet ud i voldsom depression og har haft det meget dårligt. (Er i kraftig bedring!). Jeg fortalte selvfølgelig min kone om grunden til min reaktion og i dag bebrejder hun altså mig, at jeg ikke ville lade hende føre hendes seksualitet ud i livet. Hun havde aldrig følt sig så sexet som den aften, sagde hun. Men jeg kunne ikke bære tanken om, at hun skulle dyrke sex med andre.
Hvorfor reagerer jeg sådan?
Hvordan kommer vi videre?
Vi har ikke haft noget sexliv siden Oktober 2007, både p.ga det ovennævnte, men også pga min depression?