Hej Ung&forvirret

Ja den nye mobilteknologi rummer mange muligheder for at sprede budskaber hurtigt . Der er vel ikke andet en at stå ved, at JA, du har været utro, og I har valgt at komme videre sammen, og længere er den ikke. Du er med garanti ikke den eneste i jeres gruppe, der har været utro .

Du må jo så håbe, at du fremover kan holde fingre med mere fra din ven.

Pøj, pøj. Du skal være velkommen til at skrive igen.

Er nødt til, at skrive igen da historien har taget en helt ny drejning

Igår skete der det, der absolut ikke måtte ske.
Min kæreste så mig og ham den anden sammen.
Vi blev alle ufatteligt kede af det, selvfølgelig og jeg rendte hele byen rundt for at finde min kæreste.
Efter noget tid ringede han så også til mig, efter at jeg havde forsøgt at få kontakt til ham. Han ville gerne lytte til hvad jeg havde at sige...

Jeg kørte så også hjem til ham, og fortalte at det hele var en stor fejl.
Jeg tog et valg, og fortalte ham at jeg kun havde været sammen med den anden den ene gang. Ved godt det er en løgn, men ville gerne skåne min elskede kæreste, da jeg synes jeg allerede havde udsat ham for nok.

Min kæreste, dejlig som han er, tilgav mig og sagde at sådan en bagatel som den fyr ikke skulle kunne ødelægge det, vi havde sammen og, at han (min kæreste) sikkert også selv havde stået for meget af skylden.

Resten af aftenen tilbragte jeg sammen med en veninde, og jeg fortalte hende om, hvad min kæreste havde set. Hun blev selvfølgelig også meget overrasket.

Men kæreste til gengæld var sammen med to fælles drengevenner. Han fortalte dem også om hændelsen.

Problemet er bare, at den ene har samtidig siddet med mobilen og allerede et par timer efter min kæreste har set os sammen, ved rigtig mange af vores alles fælles veninder, hvad der er sket.

Hverken jeg, min kæreste eller den tredie fyr ønsker at dette skal slippe ud, så har tænkt mig at benægte alt. Men vil de overhoved tro på dette ?

Er så ked af det, der er sket, for har sat både min ven og min kæreste i en rigtig ærgerlig situation. Er så forvirret lige nu og ufattelig overrasket over, hvor "nemt" min kæreste havde ved at tilgive ham. Især efter at se hvor såret han blev...

Du, Per, har ret i at det hele ville være lettere, hvis man kunne få det hele og ikke behøvede at vælge noget fra eller såre andre. Det gør bare ondt, at se mennesker jeg holder så meget af, blive såret på grund af mig.

Alt er bare kaos nu...

Den forvirrede og lede pige...

ps. Undskyld de laange indlæg.

Hej Ung&forvirret

Ja det er jo, hvad der kan ske - og uafladeligt sker rundt omkring . Når du ikke er ældre, er det måske heller ikke så underligt, at du er nysgerrig, det er jo en alder, hvor de fleste prøver lidt af hvert.

Og samtidig er det jo osse en situation, hvor man kunne ønske, at polyamori var almindeligt. Men det er det jo ikke - endnu (officielt) .

Læs mere i PSYKE & SEX om Polyamori.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Først vil jeg lige sige, at jeg er en ung pige på 19 år, så dette er ikke en historie om et ægteskab der har varet i 20 år. Dog er dette stadig et problem for mig, så håber på, at kunne få en hjælpende hånd.

Jeg er som sagt 19 år gammel og jeg har en jævnaldrende kæreste jeg har været sammen med i 3 år. Jeg elsker ham virkelig højt, men vi har ofte haft perioder, hvor vi har skændtes meget og nogle gange har jeg overvejet, at gå min vej. Dog har jeg tit fortrudt disse tanker da jeg som før nævnt elsker ham så højt som jeg gør og han er ydermere også min aller bedste ven.

Nu er det bare sådan, at jeg har en ven, der også har stået mig meget nær i de godt 2 år jeg har kendt ham.
Men til en fest for et stykke tid siden, hvor vi begge havde drukket ender vi med at kysse hinanden. Vi var dog begge enige om, at det kun skulle være denne ene gang. Det gik dog ikke helt sådan.
(Det skal lige nævnes, at min kæreste og denne fyr også er venner. De er bare ikke lige så tætte som jeg var med ham og de har heller ikke kendt hinanden i lige så lang tid).

Efter kort tid skriver jeg med min ven om episoden til festen og vi føler begge, at det er noget vi bliver nødt til at tale om, hvor vi ikke er beruset.
Men her ender vi også sammen.

Nu er det sådan, at vi har været sammen flere gange, og planlægger hvornår vi kan mødes.
Jeg ved det er en forfærdelig ting jeg har kørende, men det er som om jeg ikke kan lade være. Vi savner begge hinanden selvom vi lige har været sammen og han skriver ofte til mig, at han vil se mig.

Jeg har lige været syg og han spurgte om vi skulle ses og, at han var ligeglad med, at vi lavede noget sammen, bare det at han kunne se mig var nok.

Jeg holder virkelig meget af ham som ven og er begyndt, at være mere og mere vild med ham. Jeg er bare så forvirret og aner ikke hvad jeg skal gøre.

I forhold til vores unge alder er min kæreste og jeg meget faste i vores forhold og vi skal også ud at rejse sammen næste måned.

Jeg ved, at ingen kan give mig en liste over hvordan dette skal håndteres, men håber stadig, at jeg kan få lidt hjælp på denne side.
Har læst nabokonen's indlæg op til flere gange og selvom hun var gift og havde børn følte jeg virkelig med hende.
Håber, at jeg kan få samme hjælp og støtte som hun gjorde, på den ene eller anden måde, da jeg ikke har en eneste jeg kan tale med dette om.

På forhånd tak, Den forvirrede pige...