Hej Hamza
I kan udmærket have sex og samlege selv om din kone er gravid, og medmindre din kone er generet af det eller det gør ondt eller din kone har pletblødninger, så kan I faktisk have sex helt op til fødslen.
Det skader ikke barnet, og det skader ikke din kæreste.
Hvis der skulle komme pletblødninger, så snak lige med læge eller jordemoder, om I stadig kan have sex.
Graviditet er jo ikke et tegn på sygdom, men tværtimod et tegn på, at I/din kone er helt rask

, så fortsæt med at leve som raske mennesker.
Nogen kvinder kan opleve plukveer i forbindelse med orgasme, men det er uden betydning.
Og sørg i øvrigt for god kost, motion og selvfølgelig
ingen tobaksrygning.
Du skal være velkommen til at skrive igen.