Manglende lyst 3

Skriv et svar

Smileys
:D :) :( :o :shock: :? 8-) :lol: :x :P :flov: :cry: :evil: :twisted: :roll: ;) :!: :?: :idea: :arrow: :| :-) :11: [:-))] :15: :16: :17: [fisk] [jomfru] [krebs] [loeve] [skorpion] [skytte] [stenbuk] [tvilling] [tyr] [vaedder] [vaegt] [vandmand] [muskvs] [muskvh] [noder] [musik] [headphone01]
Vis flere smileys

BBkode er slået TIL
[img] er slået TIL
[url] er slået TIL
Smileys er slået TIL

Gennemgang af emne
   

Udvidet visning Gennemgang af emne: Manglende lyst 3

Svar: Lysten til sex svigter

af PER HOLM KNUDSEN » 4. jul 2006 07:29

Hej M.P.

For det første så oplever de fleste at lysten daler lidt når den første stormende forelskelse har lagt sig og det har den jo nok efter 5 år :1:.

For det andet så har mange mennesker jo forskelligt seksuelt behov bl.a. fra naturens side.

For det tredje så er der ikke så få (især kvinder), der lader uudtalte konflikter i forholdet komme til udtryk gennem manglende lyst - altså en måde at sige nej til partneren på.

For det fjerde kan p-piller dæmpe sexlysten og endda få den til at gå helt væk hos nogen kvinder.

O.s.v. der kan være mange årsager til den manglende lyst. Men det er en dødssynd at begynde at slå hinanden med "normalitet", du skriver:
snakke med en sexolog, for at finde ud af om det er mig eller ham der er unormal
Normalitet har kun interesse for Danmarks Statistik :1:.

PARTERAPI kan være en god løsning, hvis man selv er kørt fast, eller hvis man vil have nye vinkler på forholdet.

:idea: Inden du/I vælger en psykoterapeut så kig lige på denne side om Valg af psykoterapeut, sexolog eller psykolog.

I kunne måske osse prøve med denne bog: :idea: Phillip C. McGraw: FØRSTEHJÆLP TIL PARFORHOLD - Sådan genfinder I kærligheden, Borgen

Billede

lysten til sex svigter

af M.P. » 3. jul 2006 20:01

Hej Mette.
Jeg har det på helt samme måde, som dig.
jeg har kommet sammen med min kæreste i snart 5 år. han er den dejligste mand der kan findes, men når vi skændes er det altid om mangel på sex fra hans side. jeg ved ærlig talt ikke hvorfor lysten er forsvundet.
jeg er i vildrede, og har forslået at vi skal snakke med en sexolog, for at finde ud af om det er mig eller ham der er unormal.
jeg vil ikke miste ham, bare fordi jeg ikke giver ham nok sex.
Kære Per hvad er dit råd til mig. Er sidste udvej parterapi?

Svar 2: Manglende lyst

af PER HOLM KNUDSEN » 17. jun 2006 11:59

Hej Mette

Det er jo altid en god ide at starte med at spørge sig hvilke fordele, der er ved den nuværende adfærd. Ikke sjældent giver det osse svaret på, hvad årsagen er til, at man gør, som man gør - og derefter er det ofte nemmere at finde frem til en anden adfærd.

:idea: Læs Kvinde-mand, pige-dreng, dame-herre, tøs-gut/fyr i kategorien FRA BARN TIL VOKSEN her i PSYKE & SEX DEBAT

af Mette » 17. jun 2006 11:10

tak for dit svar.
jeg har fået stof til eftertanke! jeg undrer mig over at jeg ikke ser mig selv som kvinde, men som pige, for det gør jeg! og hvad betydning det har for mig. det er noget jeg nok kommer til at gruble over i lidt tid, for jeg tror måske det har betydning for mange af mine "små" problemer.

jeg er lidt i tvivl om hvordan jeg skal tackle problemet som en "voksen kvinde". for selv om jeg har bedt om at vi dyrker hinanden lidt, altså skaber det manglende nærvær, så synes jeg ikke at min lyst til sex kommer igen. men måske det bare tager lidt tid?! har du nogen bud på hvad jeg kan gøre?

mvh Mette

Svar: Manglende lyst

af PER HOLM KNUDSEN » 16. jun 2006 18:51

Hej Mette

Når du er 25 år, så er du ikke en pige, så er du en kvinde, og når du endda er 25 år, vil jeg ikke engang kalde dig ung længere :1:. Pige er man til og med 17 år og derpå er man en myndig ung kvinde til og med 24 år. Pige relaterer til barn og dermed ikke til voksent ansvar.

Som jeg forstår det, så handler det om, at du på en kropslig måde udtrykker din utilfredshed med hans manglende nærvær - i form af manglende lyst til ham. Kunne det være, at du ikke tackler problemet som en voksen kvinde? Hvad tror du selv der skal til for at ændre situationen? Lysten er jo din og det er dig der har ansvaret for den.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Manglende lyst 3

af Mette » 16. jun 2006 09:45

Jeg er en pige på 25. jeg har været sammen med min kæreste i snart seks år og vi bor sammen.
I starten havde vi et godt sexliv, men må nu arbejde mere med det, da han har meget mere lyst end jeg har.
Problemet er at jeg på det sidste fuldstændig har mistet lysten til sex. og det frustrerer mig meget.
Han har givet udtryk for at hvis vi ikke passer sammen sexuelt så skal vi måske ikke være sammen, og jeg tror det stresser mig.
Vi har lige haft en periode hvor vi ikke har været meget sammen, da jeg læser om aftenen og han arbejder om dagen, så der har ikke været så meget nærvær.
Han er ikke altid god til at lytte til mig når han har for mange ting om ørerne, han hører slet ikke at jeg taler, i bogstaveligste forstand.
Så jeg ved måske nok hvori problemet ligger, jeg ved bare ikke hvordan jeg skal komme videre og bearbejde det.
jeg kan godt lide sex og synes også at det er meget vigtigt i et forhold.

Top