[b]Hej[/b]

Som jeg formenligt osse sagde på [b][url=http://mkkurser.dk/]sommerkurset på Ærø[/url][/b] (sidste kursus var i 2010), så har kærlighed og sex i grunden ikke noget med hinanden at gøre. Man kan jo sagtens have dejlig sex med et menneske, man ikke elsker, og man har ikke nødvendigvis dejlig sex med et menneske, man elsker. Det ene følger ikke af det andet og omvendt - og det er selvfølgelig dejligt, hvis begge dele kan optræde med det samme menneske.

Der er jo meget her i livet, man skal gå på kompromis med, f.eks. forestillingen om, at man kan få det hele fra det samme menneske, det kan man ikke så ofte. Som jeg læser dine spørgsmål, så handler de jo meget om din fremtid, er der ikke mulighed for at dominans-lege med den nye fyr? Og ellers kan det jo være, at du bare skal have to mænd? :1:

Det er jo ikke alt, man skal sige nej til - [b]fristelser[/b] f.eks. :2: Og det lyder jo som om du nu siger ja til noget godt for dig, trods alt. :1:

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hej Per.

Jeg føler at stå i et kæmpe dilemma. Var på [b][url=http://mkkurser.dk/]sommerkurset på Ærø[/url][/b] sidste år, som betød en gevaldig forandring. Efter kurset sprang jeg ud i at prøve meget grænseoverskridende sex med en fyr, jeg havde mødt på nettet. Der var en utrolig tillid, og jeg har fra første øjeblik turde underkaste mig, selv i kraft af, at han ikke fik følelser for mig. Nu står jeg med et 10 mdr forhold med denne fyr, som kan tænde mig når som helst og hvor som helst, vi har på ingen måde holdt os tilbage i forhold til at prøve nye ting, ofte mange timer flere gange om ugen. Gang på gang er mine følelser kommet i klemme, og jeg har været utrolig ked af det... ville så gerne have, at han erkendte, at vi kunne have en fremtid som kærester. Efter en fest møder jeg en fyr, han er sød og dejlig, jeg kunne virkelig mærke, at jeg havde lyst til at lære ham bedre at kende, en følelse jeg ikke har haft med andre siden sidste sommer. Jeg lagde kortene på bordet omkring min seksualitet og var så stolt af mig selv, tænkte nu kan jeg starte et åbent og ærligt forhold, og bare han kendte til min seksualitet, så ville jeg ikke have behov for at udleve den.

I weekenden mødte jeg så min elsker tilfældigt på en bar og kunne selvfølgelig ikke holde fingrene væk. Suset var der med det samme, underkastelsen og den absolutte hengivelse. Jeg har forklaret ham, at vi bliver nød til at stoppe, fordi jeg føler det ødelægger mig og fratager muligheden for at opleve ægte kærlighed og følelser. Noget jeg kan mærke jeg trænger så meget til. Han vil gerne hjælpe mig ved at holde lidt afstand, men er overbevidst om et "almindeligt" forhold vil kede mig, og vi derfor vil finde sammen igen. Lige nu er jeg super bange, tænk hvis jeg ikke er i stand til at være i et forhold, hvor jeg får kærlighed? Tænk hvis adrenalinsuset i den seksuelle leg er så vigtig, at jeg ikke kan leve uden ekstremerne? Ligegyldig hvad jeg gør, skal jeg gå på kompromis, kærlighed eller sex.

Efter et par rigtig svære dage på Ærø, fortalte du jeg skulle lære ordet nej, et ord jeg er blevet meget mere fortrolig med siden sommer. Men når det kommer til mænd, er jeg bare bange for jeg bruger det forkert. Håber du kan hjælpe lidt på vej.

Knus