af Gæst » 19. maj 2008 00:10
Hej
jeg har et meget stort problem og ved ikke hvad det er og hvad der skal gøres ved det.
jeg kan ikke finde ud af at slappe af når jeg er alene. hjernen kører bare på fuld speed hele tiden og jeg er nødt til at lave noget for at beskæftige mig. Især når det kommer til renlighed.. jeg kan ikke slappe af, før alle tingene er på plads som de skal være og alt er rent. først der kan jeg sætte mig ned i sofaen og prøve at slappe af, men så begynder alle mulige tanker om alle mulige negative ting... at mine forældre ikke accepterer at jeg har en pige som en kæreste, og finder bare på problemer ved min kæreste som egentligt ikke er problemer. (jeg har før skrevet til dig om mine forældres reaktion, da jeg fortalte dem at jeg havde en pige kæreste)
når jeg er hjemme hos mine forældre så snakker vi ikke om det. jeg er som regel meget stille og gør mit bedste for at undgå at være alene med min mor, så jeg dermed undgår at skulle snakke med hende om det, da jeg ved at det vil påvirke hende negativt.
det er som om jeg kun kan slappe af når jeg er sammen med kæresten.. selv der prøver de negative tanker at tage over men jeg gør mit bedste at stoppe dem så de ikke ødelægger vores dag...
jeg bliver let sur, igen når jeg er alene, over de mindste ting..f.eks. i dag da jeg nærmest ødelagde computer musen, fordi computeren var alt for langsom... og mit humør skifter ofte når jeg er alene.. det ene minut er jeg glad, det næste sur eller ked af det..
er jeg deprimeret? det er en slags rastløshed jeg føler ofte..
Hej
jeg har et meget stort problem og ved ikke hvad det er og hvad der skal gøres ved det.
jeg kan ikke finde ud af at slappe af når jeg er alene. hjernen kører bare på fuld speed hele tiden og jeg er nødt til at lave noget for at beskæftige mig. Især når det kommer til renlighed.. jeg kan ikke slappe af, før alle tingene er på plads som de skal være og alt er rent. først der kan jeg sætte mig ned i sofaen og prøve at slappe af, men så begynder alle mulige tanker om alle mulige negative ting... at mine forældre ikke accepterer at jeg har en pige som en kæreste, og finder bare på problemer ved min kæreste som egentligt ikke er problemer. (jeg har før skrevet til dig om mine forældres reaktion, da jeg fortalte dem at jeg havde en pige kæreste)
når jeg er hjemme hos mine forældre så snakker vi ikke om det. jeg er som regel meget stille og gør mit bedste for at undgå at være alene med min mor, så jeg dermed undgår at skulle snakke med hende om det, da jeg ved at det vil påvirke hende negativt.
det er som om jeg kun kan slappe af når jeg er sammen med kæresten.. selv der prøver de negative tanker at tage over men jeg gør mit bedste at stoppe dem så de ikke ødelægger vores dag...
jeg bliver let sur, igen når jeg er alene, over de mindste ting..f.eks. i dag da jeg nærmest ødelagde computer musen, fordi computeren var alt for langsom... og mit humør skifter ofte når jeg er alene.. det ene minut er jeg glad, det næste sur eller ked af det..
er jeg deprimeret? det er en slags rastløshed jeg føler ofte..