[b]Hej Iben[/b]

Det er en klassisk situation ifht. mennesker med en [b]masochistisk karakterstruktur[/b]. Du kan hjælpe og hjælpe og hjælpe - intet dur - og til sidst falder [b]du[/b] død om - og klienter går endelig tilfreds hjem :2:.

Forenklet er grunden til, at du ikke kan hjælpe hende, at hvis du kunne, så ville du være bedre end din klient, og det vil hun dybest set ikke tillade :1:.
Som man sagde, da jeg uddannede mig for snart mange år siden: "Under enhver masochist bor, der en sadist!" Vi kaldte det for bjørnefælden. :1:.

Det er [b]et eksistentielt valg[/b], [b]vil[/b] hun have det bedre eller [b]vil[/b] hun ikke?
Jeg kan godt finde på at give dem ret i, at der ikke er noget der hjælper, at der ikke er noget der dur. Trist verden [b]ér[/b] uretfærdig.

K: "Ingen kan hjælpe mig! :16:"
T: "Nej, det kunne faktisk godt se sådan ud! :twisted:"
K: "Tror du virkelig? :11:"
T: "Ja, jeg har en fornemmelse af, at det er, som du siger. :twisted:"
K: "Jamen man kunne måske tænke sig det og det. :("
T: "Måske, men lad mig høre, hvad du tænker. :1:"
Og nu kan det tænkes, at hun faktisk godt ved, hvad der skal til - og hold hende fast på, at der [b]ér[/b] et eksistentielt valg.

[warning] Pas på du ikke ryger i hendes fælde. Her kan éns "hjælper-gen" virkelig komme på prøve :1:.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Kære Per Holm Knudsen

Hvad gør du, når sidder over for en klient, der reelt ikke vil ændre noget som helst i sit liv og i sin måde at leve sit liv på? Og her tænker jeg selvfølgelig på en klient, der samtidig brokker sig over sit liv, brokker sig over altid at være træt, brokker sig over andre mennesker, brokker sig over sin skæbne og ikke længere gider, at der er sådan - dog uden at ville ændre noget.

Jeg får et billede af en person, der sidder fast i en karussel, der kører rundt og rundt; hun vil gerne af; men hun vil alligevel ikke, fordi det vil jo kræve et eller andet af hende selv.

På forhånd mange tak

Iben Andersen