[b]Hej Snutte[/b]

Hvor længe har I kendt hinanden? Hvordan var din sexlyst tidligere?

I en eller anden forstand kan man sige, at hvis du ikke tidligere har udtrykt, hvad dine grænser er, og hvad dine behov er, ja så har du opdraget ham til at tage for sig af retterne, hvad han så selvfølgelig osse gør. :1:

Har det stået på i mange år, ja så er det jo heller ikke sådan lige at ændre, blot fordi du får et andet syn på tingene. Du kunne f.eks. prøve med gode afvisninger, de plejer at virke bedre end de vredladne. Prøv f.eks. med: "Tak fordi du har lyst til at røre ved mig min skat, [b]og[/b] jeg har ikke lyst til det lige nu!" Det plejer at virke bedre end f.eks. "Hvorfor skal du altid rage på mig? Du tænker kun på sex" osv. osv.

Måske kunne det osse være en ide, at gøre det meget tydeligt for dig selv, hvad du egentligt mener med "[i]kærlighed[b]en[/b][/i]" :?: Det er et utrolig [b]luftigt[/b] begreb, hvor de færreste mennesker faktisk mener det samme. Mener du omsorg, mener du lydhørhed, mener du romantik, mener du solidaritet, mener du kys, mener du begær, mener du spiritualitet osv. osv.?

Held og lykke med uddannelsen - og husk på, at noget af det værste at bo sammen med, er en person under uddannelse til psykoterapeut, hvis ikke den anden part osse har de interesser :2:.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Jeg er en gift kvinde på 52, som ikke har så meget lyst som min mand på 53. Han har et meget stort behov for berøring og sex, virker nærmest umættelig. Dette giver sig udtryk i, at han rører ved mig, så ofte han kan komme til det, og gerne på bryster, balder og underliv.

Jeg, som i mange år har længtes efter netop berøring og nærhed, er ved at få nok af, at jeg ikke kan have min krop i fred. Det virker som et overgreb at blive befamlet, og jeg føler ikke, at der er ordentlig kontakt, fordi han fokuserer sådan på det seksuelle. Jeg kommer til at savne kærligheden. Har fortalt ham, hvordan jeg har det, men af gode grunde er det svært for ham at finde grænsen mellem, hvad han kan tillade sig og hvad ikke.

I hele mit liv har det været svært for mig at sætte grænser, men det er måske det, jeg er begyndt på nu? Jeg er i parentes bemærket under uddannelse til psykoterapeut og arbejder pt. med gestaltterapi (intro-, retro- og projektioner) og tænker, at der måske er en sammenhæng her.