Hej Ulla

Det er jo en lidt dum situation for jer begge, selvfølgelig vil du gerne have din bror med, og selvfølgelig vil han gerne holde en aftale med en kammerat, som han for længst har lavet. Han er efter min opfattelse imødekommende og deltager i selve vielsen. Selvfølgelig er du ked af, at han ikke kan komme til festen - det er han sikkert osse. Og sådan er det. Hvad med at invitere ham til at komme og spise rester sammen med dig og din mand efter festen?

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hej Per

En veninde har anbefalet mig at skrive til dig. Hun har selv fået et par gode råd fra dig. Så jeg håber det samme.

Jeg er nemlig helt i vildrede. Om ikke så længe skal jeg giftes. Og det glæder jeg mig til. Men da jeg inviterede min eneste bror/søskende, sagde han, at han ikke kunne komme, fordi han for længst var inviteret til en rund fødselsdag for en kammerat.

Vi har ellers et udmærket og problemfrit forhold. Måske har vi ikke så meget kontakt ud over nogle telefonsamtaler i ny og næ og noget samvær et par gange om året. Men jeg blev alligevel både totalt overrasket og rimelig ked af det, da han meldte afbud. Skuffet er jeg vel også. Og så alligevel mest fuldstændigt overrasket over, at han vælger sådan, som han gør.

Han vil gerne komme til selve vielsen. Men et eller andet siger mig, at det har jeg ikke lyst til. Jeg vil blive for påvirket af alle de andre følelser, jeg har. Og så får jeg umiddelbart mere fred og ro, hvis han slet ikke dukker op.

Men trist er det sgu faneme og øv for det.

Hvad søren mon du ville råde mig til? Og er jeg i dine øjne bare for egoistisk, at jeg ikke kan forstå, at når han nu for længst har sagt ja til noget andet, så må jeg selvfølgelig acceptere det?

På forhånd mange, mange tak

Ulla B