Hej

Ja et tilbagevendende problem, jeg ofte støder på i PARTERAPI med par med mindre børn og knas i elskovslivet, er, at de i den grad har forsømt kæresteriet. De glemmer, hvad det var, der bandt dem sammen før de flyttede sammen, og før de fik børn. De glemmer at plotte hinanden ind i overfyldte kalendere. Glemmer kvalitativ voksentid sammen uden børn. Glemmer at gøre hinanden vigtige i det daglige liv, hvor partneren er blevet lige så selvfølgelig som bilen .

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Ved godt at dit indlæg ikke er helt ny længere. Men vil gerne komme med vores syn på det du skriver. Pyh ha det lyder til, at I har nok at se til med 3 børn, som hvis de er Jeres fælles børn, ikke er ret gamle. Der er godt nok ikke meget plads til lidt lir. Mange eller vel de fleste kvinder mister lysten, når de mangler overskud i hverdagen. Og små børn dræner kvinder for overskud. Mænd kan sagtens bruge sex til at lade op. (puha det har været en hård dag, nu trænger jeg godt nok til noget sex.) Når kvinder har det hårdt, så er sex det aller aller sidste de tænker på.
Da vores børn var små, besluttede vi simpelthen at holde børnefri weekend. Vi fik ungerne passet og lejede et sommerhus, så der ikke var noget af det daglige, der kunne distrahere. Sørgede for lidt god mad, vin, levende lys osv. Og vi var som udgangspunkt enige om, hvad weekenden skulle bruges til. Okay det kostede lidt penge, men var sgu hver en krone værd.

Det var bare et forslag, som vi håber kan bruges.

OJ&Konen

Hej

Du skriver:

jeg er alt for god til at affinde mig med, at sex bliver som hun vil, og når hun vil

Gad vide om din kone i grunden synes at det er interessant? Sexologen Dagmar O'Connor skriver i bogen At elske med den samme hele livet og stadig elske det (Ideas 1985) bl.a. at egoistisk sex er den bedste sex, sådan at forstå, at hvis du sørger for at få det, som du vil have, og din kone sørger for at få det hun vil have, ja så får I hver især det i gerne vil have. Altså at I hver især tager ansvar for jeres egen tilfredshed! Og det betyder måske, at du vedstår dig, at du faktisk nogen gange er en liderbuks - (hvad er der iøvrigt galt i at være en liderbuks?). Hvordan kunne du tage ansvar for at bryde dine rutiner?

Du skal være velkommen til at skrive igen.

3 børn, 10 års forhold, pæne rammer, gode venner og alt det der er som det skal være.
Problemet er at forholdet er blevet rutine. Vi taler om det og kan pege på problemerne, men har sværere ved at finde løsninger - hvordan kommer vi videre?
Vi er blevet bedre til at tale, til at fortælle og til at inddrage hinanden.
Men sexuelt fungerer det ikke.
Jeg som mand har en oplevelse af at være konstant på jagt efter sex. Jeg tror min kone har en oplevelse af konstant at skulle finde på undskyldninger. Jeg har lyst, hun har ikke.
Og når det så er at vi dyrker sex, så har jeg ofte en oplevelse af, at det er for min skyld og ikke for vores - men det her er vi dårlige til at tale om.
Sexlivet er og har altid været meget traditionelt. Ikke de store udskejelser her. Vi har prøvet at tale om, hvad vi hver især tænder på, men min kone tænder enten ikke på ret meget andet end det helt almindelige samleje med kort forspil eller også tør/vil hun ikke åbne op og sige det.
Jeg har fortalt, at jeg blandt andet har lyst til at slikke hende, at jeg har lyst til at prøve at variere, men kommer igen til at føle mig som en liderbuks, da det bliver for ensidigt.
Der er absolut ikke tale om, at jeg presser på - jeg er alt for god til at affinde mig med, at sex bliver som hun vil, og når hun vil.
Grundlæggende er det også sådan, at jeg elsker min kone og ikke ønsker at gå fra hende, og det er vist gensidigt.
Tja, spørgsmålene er måske lidt indirekte, men vi har brug for hjælp til at komme videre.