[b]Hej[/b]

Det er jo så en god mulighed for dig til på et tidspunkt at finde en kvinde, hvor der var mere glød i forholdet, og som er bedre til at klare sig selv på et ligeværdigt plan. Held og lykke med det.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Det var fordi hun mere syntes vi var venner, end kærester. Men mener jeg måske kan være fordi, vi f.eks. stort set aldrig gik i seng sammen. Fordi hun enten var for træt (hun er en person med meget lidt overskud til alt!), eller fordi hun var/er meget usikker på sig selv. Hvilket jeg selvfølgelig havde forståelse for. Det blev dog langt bedre til sidst, end det var til at starte med, fordi jeg hjalp hende meget med det. Hun havde før slået op flere gange, når hun blev sur. Det var ligesom hendes måde at tackle problemer på nogen gange. Men hun blev (især i starten) altid meget ked af det bagefter. Tror måske det har noget at gøre med hvordan hun har set sine forældre håndtere deres problemer (de er skilt).

Ja, må nok bare fortsætte mig med at støtte mig og af familie/venner. Går da også en smule bedre nu, end i starten.

[b]Hej [/b]

Nu kender jeg jo ikke hendes grund til at skride fra dig, men det kunne jo f.eks. være fordi du gjorde så meget for hende, så hun ikke kunne mærke hvem du var/er?

Hvis hun skulle ombestemme sig, så gør hun det når hun gør det, det findes der såmen ingen regler for. Hvis man vil videre i tilværelsen dur det ikke at gå og håbe på, at den anden vender tilbage.

Brug din familie og venner til at komme oven på igen [thumbsup].

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Mange tak for dit svar.

Tænkte også på noget andet. Jeg gjorde ekstremt meget for hende, og var der altid for hende, hvilket sgu undre mig hvis hun ikke komme til at savne det meget, på et tidspunkt. Men hvor lang tid tror du max der kan gå, før hun evt. kunne finde på at ombestemme sig? Altså hvis en person skal ændre mening, burde det så ikke være rimelig hurtigt efter, eller er det umuligt at sige? :cry:

På forhånd tak.

[b]Hej[/b]

Ja skilsmisse er rigtig svært, det er faktisk det næst mest stressende efter dødsfald - selv om nogen måske nok ønsker den anden død. :1:

Hvis hun virkelig har besluttet at forlade dig, så gælder det om at undlade at opsøge alt hvad der har med hende at gøre, så længe man kan mærke at det gør ondt. Lad være med at ringe eller skrive eller sms'e. Vær indstillet på at det tager tid at sørge. Og ja det kender de fleste, den uuholdelige tanke om at hun/han er sammen med en anden - og især at de har det godt sammen. Men det fortager sig med tiden - især hjælper det når man selv er klar til en ny kæreste.

:idea: Læs mere i [b][url=http://www.psykeogsex.dk]PSYKE & SEX[/url][/b] om [b]Skilsmisse[/b] og om [b]Kærestesorg[/b].

:idea: [b][url=http://psyx.dk/tab.htm]TABSPROCESSEN[/url][/b]
:idea: [b][url=http://psyx.dk/skilsmisse/skilsmissefaser.htm]SKILSMISSENS FASER[/url][/b]
:idea: [b][url=http://psyx.dk/skilsmisse/skilsmisse.htm]SKILSMISSETIPS[/url][/b]

:idea: Og kig under [b][url=http://psyke-sex.dk/debat/viewforum.php?f=45]KÆRESTESORG[/url][/b] i kategorien [b][color=red]OM PSYKEN[/color][/b] her i [b]PSYKE & SEX DEBAT[/b]

Hej

Min kæreste gennem 3½ år er smuttet. Jeg troede (og gjorde hun også engang), at vi skulle være sammen for "altid", så det er virkelig svært at komme videre. Altså når man føler man har mistet den eneste ene. Selvfølgelig var der lidt problemer, men er der jo i alle forhold. Kan sagtens komme nærmere ind på forholdet, men vil egenligt "bare" gerne høre/have nogen gode råd til, hvordan man kommer over at miste den, man føler der er "den eneste ene"? Det er især det med at bare forestille mig hende være sammen med en anden. Kan jeg slet ikke klare. Skal der bare gå tid, eller? :(

På forhånd tak.