Hej ReneSvend

Ja det er ikke ualmindeligt, at der kan komme en periode i terapiforløbet med en lav energi eller modløshed. Hvis man kan komme til bunds i modløsheden, kan man måske osse afdække noget af den opgivenhed, der formentligt har fået jer til at opsøge en parterapeut. Måske kunne du stille dig selv spørgsmålet: Hvordan bidrager jeg til modløsheden (den lave energi)? Er det noget du oplever i øvrigt i jeres forhold?

I kunne måske overveje at låne/købe Phillip C. McGraw: FØRSTEHJÆLP TIL PARFORHOLD - Sådan genfinder I kærligheden, Borgen




Du skal være velkommen til at skrive igen.

Kære Per Holm Knudsen

Jeg og min kæreste går for tiden sammen hos en terapeut. Vi har været der i alt fem gange på cirka tre måneder. Jeg synes, at vi har haft nogle gode samtaler hos ham. Men her efter denne foreløbige sidste gang synes jeg, at vi står lidt i stampe. Jeg synes, vi taler lidt om det samme igen, som vi gjorde nogle af de første gange. I hvert fald følte jeg mig lidt modløs, da vi gik derfra sidst. Vores terapeut fornemmede selvfølgelig den modløshed og sagde blandt andet, at det her og nu ikke var til at afgøre, om den ville føre noget godt med sig efterfølgende eller om den ikke ville gøre det. Hans pointe var vist noget i retning af, at modløshed ligefrem kan være af det gode, fordi det kunne tvinge os til at se nogle ting i øjnene selv og handle derefter - sagde han vist noget i retning af. Mit spørgsmål til dig er, om det er almindeligt at støde på modløshed efter cirka fem gange i terapi, hvad vi skal gøre i forhold til terapeuten og hans tilsyneladende accept af modløshed, og hvad vi måske selv skal gøre i forhold til os selv?

På forhånd tak

René