Hej EB

Held og lykke med det :1:.

Hej Per Holm Knudsen

Tak for dit svar som jeg godt kan bruge - jeg påtænker at kontakte en psykoterapeut for yderligere støtte, idet det er gået op for mig at jeg udover hjælper rollen som er rigtig set af dig også indgår problemstillinger omkring medafhængighed.

Med venlig hilsen
EB

Hej EB

Som jeg læser dit brev forekommer det mig, at du ikke har gjort noget forkert. Du var ikke hans sagsbehandler og han havde derfor ikke et direkte afhængighedsforhold til dig, lige som du så vidt jeg kan se ikke kom i en direkte habilitetskonflikt.

Den situation, at en professionel behandler kan blive forelsket i klient, og at dette bliver gengældt, kan naturligvis opstå - og hvis begge er enige om, at det er værd at se om det osse kan bære et forhold, er osse i orden - under forudsætning af, at man i enighed bryder den professionelle relation. Og det forstår jeg, at du gjorde. Ydermere var jeres forhold så bæredygtigt ,at det holdt i 3 år, hvor der så vidt jeg forstår dig ikke var en professionel relation samtidig. Og derfor synes jeg ikke, man på nogen måde kan tale om professionel incest.

Det er ret almindeligt at den ene part i et forhold kan føle sig underlegen i forhold til den anden - det være sig socialt, økonomisk, kulturelt, intellektuelt og seksuelt. Vi tænder jo ikke sjældent på vores polariteter. Som vistnok Schade engang skrev: "Modsætninger mødes og sød musik opstår."

Og det er mere reglen end undtagelsen, at man m/k ved et brud kan føles sit selvværd reduceret for en stund.

En tanke jeg får, når jeg læser dit brev er, om konflikten for dig kunne ligge i selve dit ønske om at være "et hjælpende menneske" - således, at du kommer til at tage et ansvar [b]UD[/b] over hvad du faktisk skal. Eller det man nogen gange kalde et hjælpersyndrom*.

Da du og han indledte jeres forhold og der ikke længere var nogen professionel relation mellem jer - så var I LIGEstillet og han havde SELV ansvar for hvad han foretog sig - det var IKKE dit. Du var sammen med ham - ikke for at hjælpe ham - men fordi han var din kæreste.

Hvis det jeg her har skrevet ikke er nok til at få bragt dit indre konflikt til ro - og/eller hvis du kender til en tendens til "hjælpersyndromet", så vil det være en god ide at finde dig en god psykoterapeut/supervisor.

:idea: Hvis du evt. vælger en psykoterapeut så kig lige på denne side om [b][url=http://www.psyx.dk/valg.htm]Valg af psykoterapeut, sexolog eller psykolog[/url][/b].

Et par links:
:idea: [b][url=http://psyx.dk/profrel01.htm]Profesionelle relationer[/url][/b]

:idea: [b][url=http://fapp.dk/etik01.htm]FORENINGEN AF PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER - Etiske principper[/url][/b]

*) "Jeg har i en tidligere undersøgelse af samarbejde og relation mellem kommunale rådgivere og klienter – det vil sige rammer som er mindre overgribende end mange døgninstitutioner – beskæftiget mig med hjælpeløshed og afmagt. Jeg påviser i denne undersøgelse, at de kommunale rådgivere og klienterne indgår i et ubevidst spil, hvor rådgivernes magt øges parallelt med, at klienternes afmagt øges. Der iværksættes et ubevidst spil – eller en udvikling af henholdsvis et hjælpersyndrom, hvor rådgiveren ikke kan lade være med at hjælpe, og et hjælpsøgersyndrom, hvor klienten ikke kan lade være med at lade sig hjælpe. Ubevidstheden om spillet samt rollernes evne til at supplere hinanden bevirker, at det er vanskeligt at få øje på klientens virkelige liv, selvoplevede behov og mulige ressourcer. Undersøgelsen peger således på, at magtfordrejningen og rollespillet iværksættes automatisk og uden deltagernes bevidste handlinger. Skal disse elementer undgås, eller måske mere realistisk nedtones, peger undersøgelsen desuden på, at det er de professionelle socialarbejdere – som besidder magten – der bør tage initiativ til dette. Det professionelle ansvar er derved ikke alene at ”holde den etiske gryde i kog”, men at tage initiativ til at bryde og opløse nogle af dilemmaerne. (Lars Uggerhøj, Socialrådgiver, Ph.D.. Lektor ved Aalborg Universitet, Danmark)

Hej Per Holm Knudsen

Jeg skriver til dig, fordi jeg læste en artikel om "professionel incest" i BT.
Artiklen berørte mig meget, idet den rørte ved et forhold som jeg var i igennem 3 år.

Jeg er ikke psykolog men socialarbejder men jeg synes der er mange lighedspunkter omkring etik og ansvar klient/behandler.

For mig drejer det sig om at have haft et forhold til en mand, som jeg lærte at kende igennem mit arbejde. Jeg var ikke hans sagsbehandler, men projektansvarlig for et projekt for socialt udstøtte i området. Vi fik stor sympati for hinanden og jeg følte, at her var noget som jeg absolut måtte indlede mig på på trods af, at jeg godt vidste at det ikke fagligt var uetisk og forkert.

Jeg føler, at jeg var den udfarende part og herved kom til at "forfører" en person som havde tillid til mig og som nok var overrasket over den store interesse jeg havde lige netop for ham. Jeg var på daværende tidspunkt lige blevet skilt.

Det har givet mange op og nedture, idet specielt han uden at kunne sætte ord på følte at der ikke var ligeværdighed imellem os. For mig betød det at jeg selv valgte at finde anden arbejdsplads, idet jeg ikke kunne leve med den stempling der ville finde sted såfremt vores forhold dengang blev kendt. Efterfølgende har jeg selvfølgelig stået ved at jeg havde et forhold til ham - noget mine omgivelser ikke rigtig forstå, idet de ikke kunne se hvad vi havde tilfælles, han var en fremmed fugl i deres verden.

Nu da det er overstået burde jeg komme videre og det troede jeg også at jeg var indtil jeg læste artiklen igår. Jeg følte, en uløst knude i mig og har det ikke godt med at jeg måske har lavet "overgreb" på et menneske som jeg iøvrigt fortsat holder meget af. Jeg føler, at jeg har behov for selv at få puttet tingene ned i de rigtige kasser og at få løst op for den uløste knude inden i mig. Jeg søger derfor efter muligheder for at komme i kontakt med en proffesionel som kan superviserer eller hjælpe mig med at få tingene på plads indeni mig.

Hertil skal siges, at jeg specielt i starten af forløbet fik voldsomme angstanfald noget jeg aldrig har kendt til før og gik derfor i et år hos psykolog hvilket hjalp mig. Jeg fik imidlertid aldrig bragt denne problemstilling helt i fokus og mener, at jeg kunne have glæde af at konsulterer en fagperson som har indsigt og har arbejdet med lige netop denne problemstilling. Herudover har jeg det ikke godt med godt nok uden bagtanke at jeg måske have gjort et andet menneske ondt og givet ham et knæk i sin selvværdsfølelse, hvilket han gav udtryk for da vi skiltes.

Håber at du kan guide mig videre, på forhånd tak.

Ser frem til dit svar.

Med venlig hilsen
EB