af .. » 22. aug 2007 13:21
Hej Per.
Jeg er en pige på 17 år. Jeg er næsten 100 % sikker på, at jeg er gravid, da jeg har rodet rundt i mine p-piller for noget tid siden, og jeg har ikke fået min menstruation endnu, selvom jeg faktisk skulle have haft den for over en uge siden. (den er normalt meget regelmæssig) Jeg har haft snakket med min læge, og jeg har en tid til at få taget en test imorgen. Jeg er enorm ulykkelig over det der er sket, og jeg kan slet ikke lide tanken om, at jeg skal have en abort (hvis testen da er positiv. Hvilket jeg virkelig ikke håber på, men jeg er næsten overbevist om at den er det alligevel
) Jeg har grædt over det nogle gange, men når alt kommer til alt, skal det vel bare overståes.
Der er ikke mange der ved det. To af mine veninder, min ene venindes mor og mine forældre. Men min kæreste ved det ikke. Jeg føler bare, at jeg skylder ham, at fortælle det. Han har jo ingen anelse!?
Jeg er bare forfærdelig bange for, at han bliver skræmt eller noget ligenende, og derfor måske ikke vil være sammen med mig. Vi har 'kun' været sammen i to måneder, men vi elsker hinanden rigtig højt. Han betyder virkelig alt for mig, så jeg vil ikke miste ham.
Problemet er bare, at jeg ikke helt ved hvordan han vil reagere, hvis han får det at vide. Et eller andet sted, har jeg også 'brug' for at han ved det. Da jeg sagde det til mine forældre, kom der en kæmpe lettelse, men jeg føler, at jeg stadig mangler at komme af med noget, hvis man kan sige det. Så skal jeg sige det til ham, og måske risikere at miste ham, hvilket jeg slet ikke ønsker!? Eller skal jeg bare holde min mund?
Lige et andet spørgsmål. Jeg har hørt fra nogen, at det skulle gøre ondt, at få en abort. Gør det det?
Kærlig hilsen hende på 17
Hej Per.
Jeg er en pige på 17 år. Jeg er næsten 100 % sikker på, at jeg er gravid, da jeg har rodet rundt i mine p-piller for noget tid siden, og jeg har ikke fået min menstruation endnu, selvom jeg faktisk skulle have haft den for over en uge siden. (den er normalt meget regelmæssig) Jeg har haft snakket med min læge, og jeg har en tid til at få taget en test imorgen. Jeg er enorm ulykkelig over det der er sket, og jeg kan slet ikke lide tanken om, at jeg skal have en abort (hvis testen da er positiv. Hvilket jeg virkelig ikke håber på, men jeg er næsten overbevist om at den er det alligevel :( ) Jeg har grædt over det nogle gange, men når alt kommer til alt, skal det vel bare overståes.
Der er ikke mange der ved det. To af mine veninder, min ene venindes mor og mine forældre. Men min kæreste ved det ikke. Jeg føler bare, at jeg skylder ham, at fortælle det. Han har jo ingen anelse!?
Jeg er bare forfærdelig bange for, at han bliver skræmt eller noget ligenende, og derfor måske ikke vil være sammen med mig. Vi har 'kun' været sammen i to måneder, men vi elsker hinanden rigtig højt. Han betyder virkelig alt for mig, så jeg vil ikke miste ham.
Problemet er bare, at jeg ikke helt ved hvordan han vil reagere, hvis han får det at vide. Et eller andet sted, har jeg også 'brug' for at han ved det. Da jeg sagde det til mine forældre, kom der en kæmpe lettelse, men jeg føler, at jeg stadig mangler at komme af med noget, hvis man kan sige det. Så skal jeg sige det til ham, og måske risikere at miste ham, hvilket jeg slet ikke ønsker!? Eller skal jeg bare holde min mund?
Lige et andet spørgsmål. Jeg har hørt fra nogen, at det skulle gøre ondt, at få en abort. Gør det det?
Kærlig hilsen hende på 17