Hej MOGRA

Som du kan se, har jeg flyttet dit indlæg til dette afsnit om PRÆSTATIONSANGST, for det er, hvad det handler om. Så det handler ikke om kostændringer, selv om det nogen gange kan være godt af helt andre grunde . Det handler heller ikke om at bruge viagra eller anden medicin, det handler om, at du ændrer dine tanker.

Du tænker for meget, og det går ud over erektionen, man(d) kan ikke bruge begge hoveder på én gang . Så tag det helt afslappet, fortæl din nye kæreste om dine oplevelser og din frygt! De fleste kvinder er rigtigt søde og forstående, og ganske mange kender udmærket til, at det ikke er så nemt f.eks. at få orgasme hver gang. Så koncentrer dig i stedet om det, der sker i øjeblikket (nu'et) og lad være med at tænke på det næste øjeblik (fremtiden). Accepter, at de fleste mænd kender til at rejsningen kan svigte, vi er jo ikke erektionsmaskiner .

PSYKE & SEX om Potens - Præstationsangst

Når du er 19 år, så er du ikke længere en dreng, så er du en ung mand, og når du er fyldt 25 år, vil jeg ikke engang kalde dig en ung mand længere . Dreng knytter sig til barn og til manglende voksent ansvar for sig selv. Læs FRA BARN TIL VOKSEN i kategorien OM PSYKEN her i PSYKE & SEX DEBAT.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hej. Jeg er en dreng på 19 år, jeg har lige siden min første gang, haft store kvaler med af bibeholde min erektion! Jeg er forholdsvis sikker på at dette ikke skyldes noget rent fysisk da jeg godt kan få og bibeholde erektion hvis jeg bare onanere. Jeg er derfor bange for at det kan skyldes psykiske problemer og at det kan skyldes problemer langt tilbage.

Siden omkring 6.klasse har jeg fået kommentarer om min penis værende stor. Dette skal slet ikke lyde som nogen form for at blære sig eller noget. Dette har så fortsat op igennem årene og er kun blevet værre. Disse konstante kommentarer har påvirket mig således, at jeg før jeg havde sex første gang, var meget bange for at være nøgen sammen med en pige, da jeg havde tusindvis af paranoide tanker omkring hende fortælle hendes veninder om det og det derved skulle komme vidt omkring.

Man kan godt sige at min første sexoplevelse var en fiasko, da jeg ikke opnåede fuld erektion under samlejet. Jeg blev meget skuffet og efter anden gang med samme resultat, skyldte jeg skylden på hende og hendes udseende (sagde det selvfølgelig ikke til hende men overbeviste mig selv om at dette var problemet). Dette viste sig ikke at være problemet, da det samme skete med den næste, jeg var samme med som er min ekskæreste nu. Det var specielt svært i starten, og jeg havde store problemer med at holde erektionen. Det blev dog bedre, og vi havde også mange succesfulde gange. Problemet var der dog under hele forholdet, og der skulle ikke meget til at den faldt ned igen.

Jeg er så nu i starten af, hvad kunne blive til et forhold. Vi har ikke haft sex endnu, og jeg vil helst ikke sætte mig i den trælse situation ikke have kunne have en fuldbyrdet samleje.

Mine spørgsmål er: Er dette psykisk eller fysisk, og hvis hvad kan jeg gøre? Har tænkt meget på at ændre kostvane, da jeg har hørt det skulle hjælpe (nogen forslag til hvad der ville være godt at spise).
Eller er det bare håbløst, hvis ikke jeg ikke vil tage piller som viagra osv? Hvilket jeg helst vil undgå.