Hej Lvk

Nu er dominanslege vist efterhånden lege, som ethvert elskovspar med respekt for sig selv prøver, så det et nok ret svært at kalde det afvigende, hvis det er en del af de helt normale seksuelle lege .

Men hensyn til dominans er det vigtigt at skelne mellem lege og politik/kultur, hvor det første handler om aftalte (seksuelle) lege mellem to ligeværdige partnere, mens politikken og kulturen handler om f.eks. ulige løn og ansættelsesvilkår, dobbeltarbejde til kvinder osv.

Så slå du blot koldt vand i blodet ifht. dine lyster og fantasier, de har ikke noget med psykiske problemer at gøre, men måske kunne du alligevel have gavn at få snakket med en sexologisk orienteret professionel psykoterapeut, så du ikke skal gå og plages af opdragelsens(?) byrder.
Inden du vælger en psykoterapeut, så kig lige på denne side om VALG AF PSYKOTERAPEUT, SEXOLOG ELLER PSYKOLOG.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Først vil jeg sige tak for et godt forum, jeg har før postet herinde og fået nogle gode svar.

Jeg er nået til et punkt i mit liv hvor jeg føler jeg er nødt til at begynde at arbejde med min seksualitet - den volder mig ihvertfald en del kvaler som det er lige nu Jeg er meget forvirret, frustreret og plaget af skam og skyldfølelse ifb. med min seksualitet.

Jeg har i mange år følt mig nysgerrig efter sex der involverer dominans, underkastelse og ydmygelse, men jeg har aldrig rigtig fået det prøvet af i virkeligheden. Jeg fik i en periode min ekskæreste med til at eksperimentere en smule, men jeg tror aldrig hun havde hjertet med i det, og desuden gav det mig selv en dårlig smag i munden bagefter. Det er over et år siden jeg slog op med hende, og selvom jeg stadig fantaserer meget om disse former for sex har jeg ikke kunnet fortælle det til nogen - hvordan skal jeg kunne fortælle andre om det, når jeg ikke engang selv kan acceptere min lyst?

Jeg bliver ved med at fortrænge det, og føler tit at det må være noget jeg skal bekæmpe - kan det være det? Lige nu kan jeg ikke rigtig se hvordan jeg skal kunne forene mit liv og mit syn på mig selv med den form for seksualitet, og jeg ville egentlig helst være helt fri for det, men kan jo ikke løbe fra at jeg tænder på det. Hvad skal jeg gøre? Kan det være et tegn på at jeg har nogle andre psykiske problemer som skal løses så de fantasier vil holde op med at hjemsøge mig? Eller skal jeg give efter, og i så fald hvordan?

Det skal lige nævnes at det aldrig er lykkedes for mig at få et parforhold til at fungerer (selvom jeg er 23), og jeg er begyndt at tænke at der vel er en sammenhæng mellem de to ting ("afvigende" seksualitet og mislykkede kærlighedsforhold).

Jeg håber du kan give nogle råd - det her er nogen ting som jeg har fortrængt i rigtig lang tid men som jeg føler jeg bliver nødt til at se i øjnene. Lige nu kan jeg bare ikke overskue hvad jeg skal stille op med det. Jeg er som sagt meget frustreret, hvordan jeg end vender og drejer det. På forhånd tak for din tid.